En uhyggelig verden under Berlin

Berlins-undergrund
De fleste der rejser til Berlin, tager til tops i TV tårnet på Berlin Alexanderplatz, men hvorfor ikke prøve at “gå mere i dybden”. Du kan faktisk komme på flere spændende guidede ture rundt i Berlins undergrund. Du kan opleve gamle beskyttelsesrum fra 2. verdenskrig, ruiner af tårne og lange gange, der stammer helt tilbage fra 16oo tallet. Jeg var sammen med nogle venner og vi valgte den nok populæreste tur (Tur 1 – Dunkle Welten eller på dansk Mørke Verdener).

Den startede på banegården Gesundbrunnen, hvor deres bureau, Berliner Unterwelten”, også holder til. Bag en lille grøn dør på banegården Gesundbrunnen, som tusindvis af mennesker dagligt går forbi, er indgangen til en helt anden verden. En verden… en underjordisk historisk verden, der vidner om en forfærdelig tid. Jeg prøvede at forestille mig hvordan de lokale, der under 2. Verdenskrig søgte tilflugt i disse triste bunkeranlæg måtte have det med bombernes uhyggelige hylen og kæmpe brag, når de ramte…måske ens eget hus,. Jeg er sikker på de fleste må være blevet traumatiseret af disse uhyggelige oplevelser, specielt de stakkels børn.

Det var på en gang uhyggeligt og dybt fascinerende at vandre rundt i denne labyrint. Vi kom også forbi små rum, der fungere som museum, med møbler, hospitalsudstyr og store rum, hvor det eneste man kunne foretage sig, var at sidde ned på den hårde betonafsats og vente, vente, vente til de allieredes bombetogt var sluttet.

Vi gik rundt i bunker-anlægget i nogle få timer, men hvor var da godt at komme op og se dagslyset igen og indånde den friske luft. Tænk hvis man havde tilbragt hele natten, eller nogle dage dernede og ikke vidste hvad der ventede når man kom ud igen.

Ud over den uhyggelige side at rundvisningen, så vi også hvordan det geniale rørpostsystem fra 1885 virkede. Berlin havde mere end 400 km rørsystem, kun overgået af Paris eget system. Systemet blev drevet af trykluft og sendte på sit højdepunkt mere ned 8 mill. Beskeder på et år. De blev brugt til breve og små pakker på op til 5 kg. Efter synderbombningen af Berlin under 2. Verdenskrig blev en del genetableret, men det forsvandt i takt med telefax og andre mere moderne kommunikationssystemer.

Jeg kan kun anbefale at man prøver en tur ned i Berlins undergrund. Måske bliver du så grebet af det, at du vil prøve nogle af de andre ture.

Læs meget mere på Berliner Underweltens egen hjemmeside her

Skriv din mening