Eminent vandring i Andorra

Rejseglimt fra Andorra i 2005
Jeg have 9 dages ferie og valgte at rejse til Andorra, der ligger klemt inde mellem Spanien og Frankrig. Andorra er ikke mere end 464 km2, men da landet ligget midt i den østlige del af Pyrenæerne, består landet af et helt fantastisk smukt og dramatisk landskab. Det var bjergene der tiltrak mig og jeg håbede at komme ud på 3-5 dages vandretur.

Første overnatning i AndorraJeg rejste i slutningen af august for at slippe for det største turist-ryk-ind, og landede i Barcelonas lufthavn ved 11-tiden. Jeg fandt en bus der kørte direkte til hovedstaden i Andorra, Andorra la Valla. Det tog ikke mere end 3 ½ time. Andorra la Valla så meget kønsløs ud, med kedelige bygninger og store gader fyldt med specielt elektronik forretninger. Det er jo også et toldfrit område, hvilket sikkert er årsagen til de mere end 9 millioner turister, Andorra modtager om året. Jeg havde læst om en lille by Llorts, hvorfra der skulle være nogle gode vandreruter. Jeg fandt turistbureauet ved Placa del Poble og forhørte mig om en bus dertil. Den holdte stort set lige om hjørnet, og ville afgå om 20 min. Helt perfekt. Llorts fyldte ikke meget i landskabet og jeg mener ikke der bor meget mere end 100-200 i byen.

Ordino i AndorraJeg så tilfældigt en lille Pensio (lille hotel) i en flot gammel bygning ved vejen. Jeg tog chancen og forhørte mig om prisen. 200 kr. for mit eget værelse. Wow… jeg slog til med det samme. Værelset var lille men super hyggeligt og pinligt rent. Jeg havde også en smuk udsigt til dalen og bjergene, det kunne ikke blive meget bedre. Det var sent på eftermiddagen, så jeg ville finde et supermarked, hvor jeg kunne købe ind til de næste dages vandretur. Jeg måtte gå helt ind til den større by Ordino, der iflg. indehaveren, havde alt jeg skulle bruge. Det var en god spadsertur på 5 km – hver vej, men naturen er super flot, så det føltes ikke så langt.

Ordino så rigtig hyggelig ud med husene i den typiske grove stil der kendetegner Andorra, med ujævne muresten, der giver facaderne det meget karakteristiske udseende du ser over alt i Andorra. Jeg fandt et par små købmænd og købte supper, brød, pastasalat på dåse, en lille flaske rødvin, bananer og andre let tilberedte ting. Tilbage til det lille hotel, hvor jeg pakkede min rygsæk, så den var klar til næste dag. Jeg spiste aftensmad på hotellet. Det var inde i deres lille restaurant/pub. Maden var enkel med den smagte himmelsk og der var rigeligt. Jeg havde det næsten for mig selv. De andre der sad i lokalet, så ud som om det var en del af møbelmentet.

Llorts i AndorraSolen skinnede, temperaturen var omkring de 25 grader og jeg havde fået en god nats søvn, så jeg var klar. Jeg fyldte nogle vandflasker op, tog vandrestøvlerne på, der efterhånden havde bragt mig gennem bjergene i mange lande, og smed rygsækken på nakken. Der var en kilometer til Llorts hvor vandreturen begyndte. En smuk lille by med flotte gamle huse, hvor de farverige blomster i altankasserne fik det til at ligne et stort postkort. Vandreruten var pænt afmærket, så jeg spildte ingen tid på at lede efter den.

Jeg er kommet over trægrænsenJeg vandrede i nogle timer fra en lille å ved byen Llorts til Bordes de la Mollera. Det bestod af et par gamle faldefærdige huse, der mindede mig om fortiden. Jeg nød udsigten og stilheden, mens jeg drak noget vand. Jeg fortsatte og efterlod efterhånden skovområdet bag mig. Terrænet og omgivelserne blev mere grove og bjergrige. Sikken en natur. Jeg kunne ikke lade være med at beundre den fabelagtige natur mens jeg gik, så jeg var ved at snuble over den ene store sten efter den anden. Jeg gav mig god tid og bestemte mig til at overnatte i den lille primitive hytte ved Pas de l’Angonella i 2.240 meter højde. Første overnatning i AndorraJeg havde hele hytten for mig selv (der var plads til 8-10). Det var stadig tidligt, så jeg ville udforske området lidt. Jeg efterlod min store rygsæk og pakkede bare en pose med frokost og vand, og så fortsatte jeg til søen Més Avall. Det var det helt perfekte sted til frokosten. Jeg var omgivet af dramatiske bjergtoppe og for fødderne af mig, havde jeg den spejlblanke sø. Jeg satte mig, spiste min frokost og læste i min bog. Jeg havde selskab af nogle fiskere, der håbede på at aftensmaden ville bide på.

Her overnattede jeg den første natTilbage til hytten. Det var ved at blive mørkt og pludselig dukkede der en mand op med en stor schæfer. Vi kom i snak med det samme. Han var bare ude og lufte hunden og boede i Llorts. (frisk gjort). Han fortalte mig hvad jeg havde i vente de næste dage, og gav mig ideen til at forlænge min tur med en overnatning eller to, hvis maden ellers slog til. Manden skulle tilbage og da det var ved at blive ret køligt, hoppede jeg i soveposen. Jeg sov godt den nat.

Jeg blev vækket af græssende hesteJeg blev vækket af en masse højlydte bevægelser uden for. Det var en flok heste, der stod tæt på hytten og græssede. Herligt, så havde jeg da lidt selsbab til morgenmaden. Jeg havde bare et lille primitivt sprittablet kogeblus med, men det virkede upåklageligt, så jeg fik min uundværlige kop kaffe.

Så fortsatte jeg ellers mod den næste hytte Refugi del Plade l´Estany. Igen kom jeg gennem en storslåedt natur og jeg gjorde en del stop, for at suge alle indtrykkene til mig og den krystalklare bjergluft. Hytten til 2. overnatningDet begyndte at trække op til lidt regnbyer, så jeg satte tempoet op, og fandt hurtigt og uden besvær frem til hytten Refugi del Plade l´Estany. Der var allerede en del vandrere, men de fleste fortsatte da regnbyen var passeret. Stedet lå for enden af en dal med en flot udsigt til bjergkarme og bølgende græssletter. En at de tjekkiske gutter til højreDer gik ikke længe før et par gutter fra Tjekkiet dukkede op. Vi hilste på hinanden og delte det ene værelse i hytten, da det andet var optaget. De var friske. De havde mindst 25 kg proviant med og lavede et helt gourmet måltid. De kunne ikke så meget engelsk, men vi forstod alligevel hinanden nok til, at få en herlig aften og aftale at følges ad den næste dag..

Så går det op mod et bjergpasSå blev det morgen og en ny dag ventede. Morgenmåltidet er et af de bedste for mig, og det er godt at få fyldt depoterne op, så man er klar til en lang dags vandretur. Vejret startede med at være lidt overskyet, men det gjorde ikke noget, for det var helt perfekt til at vandre i. De to tjekkere og jeg havde nogenlunde det samme tempo, så vi skulle ikke vente på hinanden. Ruten gik op og op og inden længe skulle vi over et bjergpas. Jeg kan desværre ikke erindre hvad navnet var, men det bragte os ind i Spanien. Lille hvid plet til højre er min næste hytteDet blæste en stiv kuling på toppen af bjergpasset, så vi søgte ly bag en stensætning. Der spiste vi lidt frokost og tog os sammen til at fortsætte i den kolde vind. Hold da op… udsigten tog næsten pusten fra os. For fødderne af os… langt nede kunne vi se ruten og et lille meltaskur, der ikke synede af meget. Det var vores mål. Det tog 1 ½ at nå der til. Hytten mindede lidt om et cigarhylster og så meget primitiv ud. Navnet var Refugi Josep M. Montfrot i 2.517 meters højde, en af de absolut højeste beliggende hytter i området.

Den 3. hytte på vandreturenDe to tjekkere fortsatte mens jeg ville overnatte i hytten og fortsætte tilbage til Andorra den næste dag. Endnu engang havde jeg det hele for mig selv. Jeg tog den bedste soveplads og bredte min sovepose ud så den kunne blive luftet lidt… det kunne den vist godt trænge til. Jeg var løbet tør for vand og der var intet rindende vand i hytten. Der var kun et jeg kunne gøre… gå ud og finde noget vand i naturen. Det var med at finde et sted hvor vandet var i bevægelse og fra et så højt beliggende område som muligt. Derved er der mindre chance og at nogle dyr har ladet deres efterladenskaber i vandet. Jeg fandt noget frisk rindende vand, der kom ned via en høj bjergkam. Jeg fik fyldt mine flasker og en gryde til min suppe. Bjergpasset jeg skal forcereDa jeg havde spist aftensmad og siddet udenfor for at beundre solnedgangen og de mange stjerner der dukkede frem, gik jeg til køjs. Jeg var lige faldet i søvn, da der lød et rabalder og døren gik op. Det var endnu en vandre, der havde undervurderet terrænet og afstandene, så han måtte til sidst finde frem i mørket. Jeg tror han var træt, for han nåede lige at pakke sine ting ud, lagde sig og så kom der en dyb snorken fra ham.

Jeg var efterhånden ved at løbe tør for proviant, så jeg håbede at den næste hytte havde en restaurant som lovet i guidebogen. Dagens vandretur startede med en stejl opstigning over bjergkammen og ind i Andorra. På Andorras højeste bjergtopMit første mål var Andorras højeste bjerg Pic de Coma Pedrosa på 2.942 meter. Tjaa… trods min erfaringer fra utallige vandreture rundt om i verden, så lykkes det mig at starte vandreturen op til den forkerte top. Nå…. men det er jo bare god motion. Jeg fandt den rigtige top og inden længe stod jeg på toppen af Andorra og havde landet for mine fødder. Der var enormt flot og vejret var med mig, så jeg kunne se flere kilometer væk.

Jeg var ved at blive godt sulten og min proviant var sluppet op, så nu var mit mål hytten Refugi de Coma Pedrosa. Det skulle være en hytte af høj kvalitet, med rindende vand, badefaciliteter og mulighed for et soldit varmt måltid. Jeg kunne næsten allerede dufte maden, så tempoet steg. Hytten Refugi de Coma Pedrosa.Det tog mig yderligere et par timer, men så dukkede hytten pludselig op i det fjerne. Det gav lige lidt ekstra kræfter. Endelig nåede jeg dertil. Jeg fik hurtigt betalt for en seng og så var det ellers ud og få et varmt bad og skylle de sidste dages snavs væk. Jeg var som et nyt menneske, da jeg mødte op igen og bestilte et måltid mad.

Jeg lagde mig ud i solen for at hvile mig lidt og blive varmet igennem. Da mørket faldt på blev det hurtigt køligere, så jeg satte mig ind. Der var forbavsende få mennesker, men der dukkede et par op fra Toulouse, der også havde været ude og vandre et par dage. De var nogle friske mennesker med et højt humør. Vi spiste aftensmand sammen. Vi flottede os og bestilte den 3 retters menu med ½ flaske vin, til den formidable sum af 85 kr. Det var en dejlig kraftig suppe, pasta med kødsovs, en god kage og rødvinen. Wow hvor det smagte godt. Vi sad og hyggede os. Spurgte lidt ind til hinanden og fandt et spil kort frem. Inden jeg så mig om var det midnat og tid til at smutte i seng. Jeg sov på den store sovestue med plads til ca. 40, men de to andre og jeg var de eneste der overnattede der.

Tilbage til civilationen i AndorraMin sidste vandredag. Jeg tog afsked med de to franskmænd og fortsatte turen ned og mod civilisationen. Det blev en lang dag med ca. 35 kilometers vandring. Det var lige før jeg gik tværs gennem Andorra. Jeg endte i El Tartar, efter mange timers vandring via vejene. Jeg nåede lige at indlogere mig i et form for stort vandrehjem, hvorefter det trak op til regn… og sne i de højder jeg netop var kommet fra.

De næste 2 dage gik jeg bare lidt rundt på må og få i omegnen. Den sidste nat i Andorra tilbragte jeg i et lille privat guesthouse i Andorras hovedstad Andorra la Valla. Jeg fandt da et par meget hyggelige gader, men brugte også lidt tid på de store shoppinggader, men uden af finde noget. Jeg købte en busbillet til næste morgen. Jeg skulle videre til Barceloan de sidste 3 dage inden turen gik tilbage mod Danmark igen.

Kort og godt, så kan jeg virkelig anbefale en rejse til Andorra. Ikke for shopping, men for den forbavsende flotte natur og de mange vandremuligheder. Så er Andorra også så dejlig tæt på Barcelona, at det er oplagt at kombinerer rejsen med et smut til Barcelona. God tur.

2 kommentarer til “Eminent vandring i Andorra”

  1. Tak for din fine beskrivelse af din vandretur, som inspirerede os. Vi tilbragte 3 dage i Andorra i sommer, gik tre meget forskellige, men flotte ture af 2-3 timers varighed. Dejligt!

  2. Hejsa
    Godt at høre du havde en super tur og min rejsebeskrivelse kunne inspirerer lidt og ikke mindst Andorra levede op til det :o)

    Mange rejsehilsner
    Alan :o)

Skriv din mening