3 ugers eventyr i Uganda og Kenya

Rejseglimt fra Uganda og Kenya
Deja-vu i Nairobi lufthavn fra 1998, hvor jeg på en rejse sammen med en god kammerat, stiftede mit første bekendtskab med Afrika. 6 år efter står jeg igen i Afrika… denne gang med en super gó ven og kollega, Maria.

De sædvanlige formaliteter blev hurtigt overstået og vi blev budt velkommen til Kenya med et stempel i passet og et stort smil. Derefter kom vi ud til det sædvanlige ”cirkus”, hvor vi blev kontaktet af taxichauffører og turagenter. Alle var fantastisk veltalende og behagelige så trods vores intentitioner om at komme hurtigt videre, så sad vi pludselig på et lille kontor hos en agent. Det var nu slet ikke så tosset endda, for vi fandt ud af at prisniveauet var faldet betragteligt siden 1998. Prisen for en dags safari eller vandretur stod nu i ca. 60 US inkl. alt med undtagelse af egne drikkevare. (I 1998 var prisen ca. 100 US). Her blev det første lille frø allerede lagt til at ændre vores oprindelige rejseplaner.

Karen Blixens hus tæt på NairobiPå kontoret aftalte vi at få en chauffør til at køre hos ind til Nairobi. Vi blev kørt i en gammel skrammelkasse, men chaufføren var en fin og hjælpsom mand. Han kørte os til et busselskabs billetkontoret, så vi kunne købe en billet til sammen aften. Bussen kørte først kl. 21 og det var kun midt på formiddagen. Vores chauffør var hurtig og forslog os at tage med ham på lidt sightseeing… og hvorfor ikke når vi nu var der, trods vi var noget trætte efter den lange flyvetur Vi kørte ud til Karen Blixens Farm, der lå smukt i udkanten af Nairobi. Vi tog også til et Girafcenter, for truede arter, hvor vi kunne håndfodre de 5 meter høje elegante skabninger.

Giraf-parken tæt på NairobiNæste stop blev Nairobis hospital for at finde en tandlæge. Jeg havde været så uheldig at knække noget af en tand under flyveturen og kunne mærke at nerven var blottet. Jeg skal indrømme at jeg var noget skepsis, men da jeg mødte tandlægen og så udstyret blev jeg hurtigt beroliget igen. Vi fik en god snak og han klarede det hele hurtigt og smertefrit for sølle 80 US, og jeg var så godt som ny igen.

Så var det tid til at tage afsked med vores chauffør. Vi betalte ham et par hundrede kroner og blev sat af ved et hotel nær vores aftenbus skulle afgå. Endelig kunne vi slappe lidt af inden vi skulle på den 14 timer lange busrejse fra Nairobi til Ugandas hovedstad, Kampala. Vi havde fundet en god plads i restauranten på hotellet, hvorfra vi kunne kigge ud over livet i gaderne. Vi så en stor kø af mennesker, der tålmodigt ventede på en minibus for at komme hjem fra arbejde. Køen bevægede sig ikke meget og selv efter et par timer, kunne vi genkende nogle, der kun var kommet 15-20 meter tættere på ”målet”. Det var køkultur.

Mens vi sad og slappede af, talte vi om hvilken bus vi mon skulle spendere natten i. Mon det ville være en ”luksusbus” eller det sædvanlige gammel skrammel. Lad mig nøjes med at sige det bestemt ikke var den nyeste model, men der var heldigvis plads til mine lange stænger og der kom ikke flere passagerer ind end der var pladser.

Kibale i Uganda
Safari Hotel og flot opvartning af Charles

Efter en lang nat uden meget søvn og en grænseovergang fra Kenya til Uganda midt om natten, ankom vi omsider til Ugandas hovedstad, Kampala. Vi var mildest talt godt møre efter mere end to døgn rejsen og næsten uden søvn. Vores eneste ”mission” var ganske enkelt at finde en vogn og komme ud til det Hostel vi havde udset os. Vi fik en Bandas (en traditionel rund hytte med højt stråtag) og kunne endelig komme ud af vores tøj og få et bad. Vi trængte virkelig til at slappe af, men om eftermiddagen skulle vi ind til centrum for at finde en bank der tog Visa. Det var lettere sagt end gjort og da vi endelig fandt en bank, var den lukket bare 5 min. før vi kom. Vi måtte pænt vente til næste dag. Endelig blev det aften og kl. 20 kunne vi med god samvittighed gå til ro. Vi havde været i gang i næsten 60 timer.

Området tæt på KibaleVi skulle jo nødig gå i stå, så rejsen gik videre til Fort Portal… en ”smuttur” på 5 timers buskørsel. Vi fik selskab af to andre, der skulle samme vej. Vi delte en taxi ind til Kampala, fik hævet nogle penge og så til busstationen. Det blev en noget overvældende ”velkomst” vi fik, da vi trådte ind på busstationens grund. Vi blev ganske enkelt ”overfaldet” af et hav af unge gutter, der ville have os hen til netop deres busselskab. Der blev hevet, råbt og skubbet. For nogle der ikke har rejseerfaring som rygsækrejsende, kan sådan en oplevelse virke ret skræmmende, men det gik fint og vi fik hurtigt en plads i en bus af afrikansk standard…

Mange ryster nok lidt på hovedet af alt det rejseri. Fra den ene bus til den anden og i busser uden nogen form for komfort, men det er jo en del af rejsen og ofte en man utallige oplevelser rigere efter turen… og en øm bagdel pga. de dårlige sæder. Gennem vinduet så vi på landskabet, der som en film ruller forbi og konstant ændre karakter. Her er alle regnbuens farver, men den grønne farve som den absolut mest dominerende sammen med den rødbrune fra støvet, der bliver hvirvlet op fra vejene og finder vej ind overalt. Vejene er ofte jordveje og langs dem står små jordhytter klods op af de trafikerede veje. Det hele minder mest af alt som en rejseudsendelse fra National Geographic. Det hele er en verden så fjern fra den vi kommer fra. Jeg kan vist roligt påstå, at vi blev lidt skuffet da vi så byen Fort Portal, der i mange guidebøger beskrives som Ugandas mest stemningsfulde.

Velkomstskilt til Safari HotelFra Fort Portal fandt vi hurtigt en minibus, der kørte videre til Kibale Forest Nationalpark, hvor der skulle være en del at tage sig til. Vi blev sat af ved Safari Hotel. Vi fik en hjertelig modtagelse af en ældre herre. Det var Charles der også var ejeren af stedet. Der blev stille te frem og et fad ananas og bananer. Safari Hotels hytterVi fik vist en hytte som vi tog. Det var endnu en af de traditionelle Bandas. Der blev varmet op for noget vand, så vi kunne tage et bad. Det skal lige siges, at der var hverken rindende vand (det blev hentet i store gule vanddunke) eller elektricitet. Badet bestod af et lille træskur delt i to. Toilettet var et faldefærdigt skur med hul i jorden. Håndvasken var en lille vanddunk, hvor vi kunne skylle vores hænder. YES det var primitivt, men hvad der ikke var i vores vante bekvemmelige materialistiske hjælpemidler, blev opvejet mange gange af Charles varme og omsorg. Safari Hotel lå meget isoleret, så vi spiste samme sted og det gjorde bestemt ikke noget. Det viste sig at Charles og hans familie var sande troldmænd i køkkenet. Lækker aftensbuffetVi fik store avocadoer med sursød dressing, derefter ris, kartofler, grøntsager og en super lækker gryderet med kylling og en helt fantastisk sovs. Vi blev simpelthen opvartet og forkælet som kongelige. Jeg gik mæt i seng og godt træt efter en lokal øl.

Næste morgen blev der disket op med en morgenmadsbuffet af dimensioner. Vi tog for os af retterne og var klar til endnu en dag fyldt med eventyr.

Vi skulle ud og se Chimpanser i deres rette element på en guidet vandretur i Kibale Forest National Park. Parken skulle have den største koncentration af chimpanser i Østafrika. Det var forholdsvis dyrt at se dem. 40 US pr. person. Chimpanserne kigge nysgerrigt efter osDet er et stort beløb når man tænker på prisniveauet i Uganda, men man skal tænke på hvad beløbet går til. Det går nemlig til beskyttelse af hele parken og dens ”beboere” i samarbejde med lokalsamfundet. Netop lokalsamfundet er meget vigtigt at huske på, da man ofte er tilbøjelig til udelukkende at tænke på dyrenes bevarelse og glemmer lokalsamfundene. Der skulle jo gerne være plads til alle og ved at samarbejde, kommer der oftest en meget bedre forståelse og accept af parkerne fra de lokale, der selv får gavn af indtægterne. De går nemlig til etablering af skoler, udbygning af vandforsyningen og mere beskæftigelse pga. de mange rejsende.

Det var en oplevelse at se dem. Vi vandrede rundt i 1/2 times tid før vores spottede de første chimpanser. Derefter dukkede der flere og flere op i trætoppene. De var ikke helt tilfredse med vores selskab, hvilket de viste med at kaste et par grene ned på os… og “gøre stort”. De havde et godt måløje, for pludselig blev min rygsæk ramt… det stank forfærdeligt, men det var jo os der kom og forstyrrede dem.

Næste stop Bwindi Impenetrable National Park

Læs mere i min selvstændige rejsebeskrivelse af Bwindi Impenetrable National Park her.

Typisk busstation i Uganda
Efter de mindeværdige besøg i Bwindi Impenetrable National Park skulle vi rejse tilbage til Kenya for flere rejseeventyr. De næste dage gik stort set med bustransport og vores tålmodighed blev virkelig sat på prøve. Halvvejs mellem Kabale og Kampala ventede vi mere end tre timer i bussen mens den stod bomstille og med motoren kørende i tomgang. Princippet er , at de først køre når bussen er fuld. Det gør det næsten umuligt at aftale en ankomsttid. Denne gang blev det åbenbart for meget, for selv de lokale blev utålmodige. De organiserede et lille oprør, der endte i en højtrystet diskussion.Kabale i Uganda Om det var det der hjalp ved jeg ikke, men pludselig var bussen fuld og vi kunne fortsætte. Fra Kampala til Nairobi oplevede vi den værst tænkelige vej. Lige efter vi havde krydset grænsen fra Uganda til Kenya, ændrede vejen karakter og var hullet som en si, så hastigheden kom sjælden over 40 km/t. Der var også lige en grænsebetjent, der lige skulle gøre sig vigtig og påstod at vores visum ikke var korrekt. Han håbede sikkert på nogle ekstra dollars i lommen, men den gik ikke hos os og det endte da også med vi kom igennem.

Tilbage til Nairobi
Vi var tilbage i Nairobi kl. 04.30 om morgenen, i den værste ende af byen. Vi tog en ”taxi” eller nærmere et vrag, som selv en skrothandler ikke ville kendes ved. Chaufføren tjente de nemmeste 20 kr. ved at køre os de sølle 100 meter, der åbenbart kun var til det hostel vi havde udset os i Lonely Planet guidebogen. Det kunne vi heldigvis da kun grine af. Vi indlogerede os og fik et par timers søvn, inden vi for alvor tog hul på dagen. Vi bestilte bl.a. 4 dages safaritur til Masai Mara og Lake Nakuru.

Masai Mara National Reserve – En kæmpemæssig ZOO
Vandbøffel i Masai MaraSå skulle vi endelig på safari i Masai Mara National Reserve, der sikkert er Kenyas populæreste park. Ikke underligt, for den skulle have omkring 2,5 millioner vilde dyr af alle slags. Parken dækker ca. 1.500 km2 og er i forlængelse med Serengeti National Park i Tanzania, på mere end 40.000 km2. Modsat National Parker, så har de lokale (Masaierne) lov til at lade deres kvæg græsse i området. Det er egentligt lidt sjovt at tænke på, for mens vi sidder i sikkerhed i safaikøretøjet, så går Masaierne blandt vilde dyr med deres kvæg. Men de har jo gjort det i generationer og chancen for at blive ”ædt” er trods alt meget lille.

Stor flok elefanter i Masai MaraDer var meget kørsel den første dag inden vi kl. 17 ankom til Masai Mara National Reserve. Vi skulle lige ud på en aftensafari. Jeg troede ikke vi kunne nå at se nogle nævneværdige vilde dyr, men jeg tog heldigvis grueligt fejl. På mindre end to timer så vi vandbøfler, elefanter, geparder, en stor flok løver, gnuer, giraffer og meget mere. Vi var mildest talt imponerede. Det havde allerede overgået hvad jeg så på en hel dags safari i Krüger National Park året forinden. De næste dage så vi endnu flere af de fascinerende vilde dyr og et af højdepunkterne var nok da vi stødte på en flok elefanter, der talte ca. 40 stk. Det var som et ”Jurassic Park”.

Gepard i Masai MaraHver dag bød på lange køreture, hvor vi konstant var på dupperne i håbet om at få øje på endnu flere dyr. På anden dagen nåede vi helt ud til grænsen mellem Masai Mara (Kenya) og Serengeti (Tanzania). De lange køreture og de mange oplevelser gjorde at jeg sov som en sten om aftenen.

På selve campen vi boede på, blev vi virkelig behandlet godt. Maden var rigtig lækker og der var rigelig af den, samt kaffe og kage til dessert. Ja vi manglede skam ikke noget. Vores telt i Masai MaraMen prisniveauet i campen var skruet godt op, for der var jo ikke andre muligheder for at købe drikkelse, ringe eller andet. Prisniveauet var mere end det dobbelte af ”normalen” i Kenya. I campen sov vi i et telt, der var sat op under et halvtag. Det var vores held for den første nat stod det ned i ”lårtykke stråler”, men ikke en dråbe kom indenfor.


Lake Nakuru National Park

Næsehorn ved Lake NakuruOplevede vi den sidste dag inden turen gik tilbage mod Nairobi. Parken er specielt kendt for sin fantastiske koncentration af flamingoer. Cirka 2 millioner hvilket er omkring 1/3 del af verdens samlede flok. Det var et storslået syn at være vidne til det enorme levende lyserøde ”tæppe” omkring søen. Pelikaner var der også tusindvis af og så skal jeg huske at nævne flere flokke af næsehorn… imponerende skabninger. Vi var heldige at se de fleste dyr på ”ønskesedlen”. Det var kun leoparden der formåede at holde sig i skjul, men det er jo altid godt at ”have noget til gode”.

Læs mere om Lake Nakuru National Park

På vej mod Mt. KenyaMt. Kenya – Afrikas næsthøjeste bjerg på mere end 5.000 meter.
Læs mere om den i min selvstændige rejsebeskrivelse fra vandreturen til toppen af Mt. Kenya her.

Efter turen til toppen af Mt. Kenya havde vi 2 dage i Nairobi, hvor vi tillod os lidt luksus og fik et værelse på et 2 stjernet hotel med swimmingpool. Hotellet lå uden for Nairobis travle centrum. Det var ikke noget specielt, så jeg vil undlade at beskrive det nærmere. Det var 3 ugers rejse i Afrika. En formidabel tur som vi begge mindes med et stort smil på læben.


Skriv din mening