Tumani Tenda Camp i Gambia

Rejseglimt fra Gambia
De fleste danskere rejser til Gambia på badeferie med Spies Rejser. Gambi er bestemt også en solsikker destination om vinteren, med strande og resorts, men landet har meget mere at byde på.

En god kammerat og jeg havde læst om Tumani Tenda Camp (eco-tourism camp), kun en times kørsel fra Banjul lufthavn. Campen ligger ved en lille bugt nær Gambia Floden. Den ejes at den lille nabolandsby Taibatu Village, og det er indbyggerne selv, der driver stedet. Da vi ankom til campen, fik vi straks en varm modtagelse af nogle storsmilende lokale gutter. De fik os hurtigt til at føle os hjemme. Vi var de eneste rejsende, så vi kunne selv vælge hvilken hytte vi ville bo i.

Hytterne i Tumani Tenda CampHytterne er lavet af lokale bæredygtige materialer. Møblerne er produseret i nabolandsbyen og er med til at give den ægte afrikanske fornemmelse. Der er ikke noget luksus over det, men der er hvad der skal være… også et moskitonet.
Bade- og toiletfaciliteter er i en seperat bygning. Vandet er dejligt rent og kommer fra en af landsbyens brønde.

I den centrale store hytte er borde, stole og da vi var der nogle hængekøjer, hvor du kan slappe af  når solen er på sit højeste. Maden bliver serveret ved et stort fælles bod, hvor du hurtigt kan komme i kontakt med andre rejsende, hvis du fx rejser alene. Maden var der rigelig af og den var lækker. Det var altsammen lokalt mad de tilberedte på stedet.

Nabolandsbyen TaibatuDer er masser af aktivitetsmuligheder. Vi tog på en guidet tur til deres landsby. En af de lokale gutter var i dagens anledning guiden. Han fortalte lidt om hvad de brugte overskudet til fra Campen. De havde bl.a. købt en fælles ladvogn, der gjorde hele byens liv meget lettere. Med den kunne de fx køre med deres varer til nogle af markederne i Gambia. Vi besøgte bageren, der bagte lækkert brød i en kæmpe lerovn. Det var mildest talt bagende varmt i hytten. Landsbyens lokale bageriVi hilste på nogle af de lokale og fik lov til at fotografere. De var meget imponeret over at se dem selv, efter jeg havde taget billedet med mit digitalkamera. Det var pragtfuldt at kunne færdes i en lille lokal landsby, uden at blive overrandt af nysgerrige lokale. Her var der en dejlig fredelig stemning og det var tydelig de var vant til at få besøg. Der var ingen uheldige spor fra tidligere rejsende. Med det mener jeg rejsende der i god mening, giver slik, blyanter og penge til børnene. Her blev vi i stedet opfordret til at donere lidt til lokalsamfundet.

En ældre og meget stolt mand fra Taibatu landsbyenJeg vil ikke skrive mere om Tumani Tenda Camp i Gambia. I stedet vil jeg opfordre dig at kigge på deres hjemmeside, hvor du kan læse meget mere og se ders spændende aktivitetstilbud.
Tumani Tenda Camp i Gambia

Skriv din mening