Trekking omkring Mae Hong Son

Rejseglimt fra Mae Hong Son
Så går turen til Mae Hong Son i det nordlige Thailand. Jeg rejser med min gode kammerat og navnebror, men kalder ham AP. Vi rejste første gang til Thailand i 1991, hvor vi var på den ”obligatoriske” trekkingtur omkring Chiang Mai. Denne gang tager vi udgangspunkt i Mae Hong Son ca. 300 km nordøst for Chiang Mai.

Vi var ankommet og havde faktisk indlogeret os ind på et stort guesthouse tæt på Khaosan Road, men da vi fandt ud af toget kørte ved aftenstid, slog vi til og købte billetterne med det samme. Toget kørte til Chiang Mai. 14 år tidligere havde vi gjort turen (ca. 700 km) med en natbus. Det var ganske enkelt en rædselsfuld tur, hvor det virkede som om chaufføren kun kendte til at træde speederen i bund og bare ville frem. Vi følte os ikke særlig sikre og var bestemt ikke udhvilede da vi nåede frem. Den fejl ville vi ikke begå igen, derfor valgte vi toget. Det viste sig at være den rette beslutning.

I sovevogn på vej til Mae Hong SonVi havde valgt en sovevogn. Vi havde masser af plads og der var sørme fin service ombord. Vi kunne købe et varmt aftensmåltid, øl og vand. Det nød vi i fulde drag mens vi langsomt men sikkert bevægede os ud af Bangkok. Efter aftensmaden kom togstewarden og gjorde alle sengene til. Vi kunne bare hoppe til køjs og trække et gardin for, så der var lidt privatliv. Pladsen var fin trods mine 193 cm.

Næste morgen blev vi vækket en times tid før vi var fremme. Igen var det muligt af købe en fin tallerken morgenmad og juice. Sikken en god start på dagen. Da vi ankom til Chiang Mai var vi udhvilede og klar til at finde bussen, den resterende vej til Mae Hong Son. Vi fandt en lille bus, der kørte i det sekund vi steg ombord, men så var der bestemt heller ikke plads til flere. Jeg sad det meste af turen på en gigantisk kornsæk ved den ene dør. Det var ikke så bekvemt, men det er charmen ved at rejse på den måde. Det blev en lang tur… meget længere end vi regnede med. Jeg mener vi var 6-7 timer om at nå frem, så det var blevet sent på eftermiddagen.

Mae Hong Son Guest HouseVi havde læst om Mae Hong Son Guest House med en stor have, og hvor de skulle arrangere trekkingture, så selvfølgelig skulle vi tjekke det ud. Det så rigtigt hyggeligt ud og det hjap jo også, at vi fik en smilende og varm velkomst. De fortalte at det var det ældste guesthouse i Mae Hong Son. Vi fik et pænt enkelt værelse i det store langhus i haven. Gulvene var af store solide planker af teaktræ. Der var både restaurant, område med behagelige stole, haven med flere ”øer” med siddepladser og så havde de et lille bureau, der arrangerede ture i området. Det måtte vi se nærmere på.

Adressen på Mae Hong Son Guest House:
295 Moo 11, Makasanti Rd, Mae Hong Son
Mae Hong Son Province
T: (053) 612 510, (086) 923 9985

Vi forhørte os og de fik ringet til en guide, der stod der i løbet af få minutter. En rigtig flink mand i sin bedste alder, der forklarede og hvad den 3-dages trekkingtur indeholdte. Det hele lød godt og alt var inkluderet, hvilket vi også holdte øje med stod i ”kontrakten” vi skulle skrive under på. Vi skulle allerede afsted næste morgen.

Efter vi havde spist aftensmad i en af de mange restauranter omkring den idylliske sø midt i Mae Hong Son, gik vi tilbage og pakkede vores sager, og lod de store ryksække blive tilbage.

mhs-03Vores guide stod der på klokkeslettet og vi var klar efter et godt morgenmåltid. Han havde taget en yngre hjælper med, der bar det meste proviant. Vejret var perfekt. Solen skinnede fra en skyfri himmel og vi havde fået trekkingstøvlerne på, så vi var parate. Vi startede med en kort køretur og så begyndte trekkingturen. Vi vandrede i tæt regnskov og blev guidet ned til en lille kløft med dejligt køligt vand. Det var drønvarmt, så det var skønt at gå i midt i åen. Efter nogke timer og et par korte pauser, stoppede vi for at holde frokost. Vi kunne bade i et lille vandhul, hvor vandet fossede ned. Det var lige hvad vi trængte til. Frokosten var lækker. En ryddet lysning i regnskoven med rismarkerDen var pakket pænt ind i et palmeblad og bestod af ris med grøntsager og kyllingekød. Vi fortsatte gennem et ryddet område midt i regnskoven med risteresser og en lille skrøbelig platform, hvor lokale kunne holde øje med deres afgrøder, og evt. jage ubudne gæster væk.

Det er ikke en plante, men hundredvis små dyrMens vi vandrede holdte vores guide et vågent øje med alt hvad der rørte på sig. Han kunne udpege nogle enorme edderkoppespin med en edderkop der matchede i størrelsen. Vi så nogle underlige hvide små kræ, der havde samlet sig i en klase så det lignede en kridhvid plante. Jeg kunne aldrig blive klog på præcist hvad navnet var eller hvordan de levede, men de var meget specielle.

mhs-07Første overnatning var i en lille landsby, hvor vores guide boede med hele familien, fra hans børn, kone og bedstemor. Vi fik vores eget værelse og en måtte som madras. Der var en enkelt vandhane, som blev brugt til både køkkenvand og til at vaske sig i. Alt var utroligt primitivt, men alle havde et dejlig smil og udstrålede en gæstfri varme. Huset stod på pæle og under det lå et par enorme dovne vandbøfler. De gad dårligt åbne øjnene for at se hvem den underlige skabning var, der tog billeder af dem.

Hjemmebrænderi i hytte vi boede iJeg gik lidt rundt i landsbyen og blev mødt med en vinken fra de mange børn og så begyndte de ellers at grine. Måske fordi jeg nok var et hoved eller to højere end de fleste. Da jeg kom tilbage til huset, så jeg en sjov stor anordning, der blev opvarmet med et lille bål. Jeg blev inviteret ind af bedste, der passede den kæmpe cylinder. Guiden kom ind og fortalte, at de producerede whiskey… det var da hvad de kaldte det. Jeg blev budt en tår. Hold da op… det sved hele vejen ned, men det smagte bestemt ikke af whiskey. Vi skålede alle tre og havde det bare hyggeligt.

Aftensmaden de kom med, kunne fordre en hel hær. Det var igen ris med kylling, men alt var friskt tilberedt med gode grøntsager og godt krydret. Vi gik mætte til ro efter at have børstet tænder i skæret af et lille sterinlys og lyden fra cikaderne.

Morgenbadet bestod af en våd klud i hovedet og under armene. Morgenbordet var ligeså imponerende som aftensmaden, så depoterne var fyldt op til bristepunktet, da vi fortsatte.

Stolt ældre thailandsk kvindeVandreturen gik op og ned af en bjergkam og gennem et lille bitte bysamfund. Ved en af hytterne sad en gammel dame med en pibe i mundvien og i den mest farvestrålende beklædning. Det var ikke meget hun sagde, men hun var med på at blive fotograferet, men lidt forfængelig er man vel, så hun skulle lige rette på sine klæder, sætte piben i den rette side af mundvien og sætte ansigtet i de rette folder. Hun havde overraskende få rynker og var vitterlig ældet med ynde. Vi fik da et lille smil med på vejen.

Næste sted vi skulle overnatte, var i en lille hytte som guiden selv havde bygget for nogle år siden. Den var om mulig endnu mere primitiv i forhold til den første. Der var intet rindende vand… det måtte vi hente fra et lille vandløb, hvor vi også vaskede os og børstede tænder. Inden aftensmaden var færdig åbnede himlen sig og det begyndte at styrte ned. Så er der aftensmad i vores guides hytteDet var skønt for temperaturen faldt, så det ligefrem blev behageligt. Det var også en herlig oplevelse af befinde sig midt i bjergene mens himmel og jord stod i et. Hytten blev da stående og der kom kun et par dråber vand ind, så det var et godt stykke arbejde vores guide havde gjort. Om aftenen sad vi og snakkede lidt og prøvede at spille lidt kort. Det var svært at forklare reglerne, men det fik vi kun en masse sjovt ud af. De havde da også sørget for lidt af den hjemmebrygget whiskey, så humøret steg.

Særprægede træer med snoede greneSå gik turen ellers videre den næste morgen. Jorden var allerede blevet tør efter nattens regn, og solen skinnede igen fra en skyfri himmel. Vi vandrede ned fra bjergene og kom gennem et meget særpræget stykke skov, med træer der snoede sig mellem hinanden. Det mindede om en rigtig spøgelsesskov fra et eventyr. Tidligt om eftermiddagen var vi tilbage ved Mae Hong Son Guest House, hvor vi blev modtaget med den samme varme, som da vi ankom nogle dage forinden.

Vi gav guiden og hans unge trofaste følgesvend et klap på skulderen og en velfortjent skilling. Jeg tror de var meget tilfredse med beløbet for de lyste op i hele ansigtet og gav os et fast og hjerteligt håndtryk.

Det var en nogle herlige dage. Det kan godt være der var knap så grønt og frodigt som omkring Chiang Mai og vi kom ikke ud og ridde med elefanter, men vi var meget tilfredse. Du skal også lige være opmærksom på at mange elefanter, der skal slæbe på turister gennem regnskovene, lever et hårdt og stresset liv. Mange får nogle stoffer, så de kan arbejde flere timer og opdragelsen er til tider ret brutal. Det er ikke så meget man høre om i medierne, men jeg har set og hørt det fra personer, der har været tæt på virkeligheden, så jeg skal aldrig ud på en elefant, med mindre jeg ved de er fra en camp, der behandler dem godt.

Vi havde stadig nogle dage i Mae Hong Son, men der kommer nok et rejseglimt fra dem. Jeg kan bare til slut nævne at vi overvejede hvordan vi nemmest kunne komme tilbage til Chiang Mai. Jeg forhørte mig hos det lille lokale Thai Airways kontor om en pris på flyet til Chiang Mai. Sølle 135 kr. (2005 priser). Der var ikke noget at betænke sig på, så vi bestilte to billetter med afgang 2 dage senere, så vi sparede 6-7 timers hasarderet kørsel i en lille bus.

Skriv din mening