Trekking i Paklenica Nationalpark

Rejseglimt fra Paklenica Nationalpark
Da jeg valgte at rejse én uge til Kroatien i sensommeren 2008, var det for at kombinere aktiv ferie med dejlig afslapning. Jeg havde læst lidt om Paklenica Nationalpark, der skulle være et af Kroatiens bedste steder for trekking. Det ligger i Dalmatien ved den lille by Starigrad ca.1 times kørsel fra Zadar.

Jeg havde pakket rygsækken og mit lille telt og kom til Starigrad-Paklenica ved 5-tiden om eftermiddagen. Jeg så en campingplads i forbindelse med Hotel Alan. Jeg vovede mig derind og var heldig at få en plads. Det kostede ca. 100 kr. for en plads og så kunne jeg benytte mig af hotellets fitnesscenter og swimmingpool. Jeg fandt en plads og satte mit lille beskedne telt op blandt enorme campingvogne og mobilehomes. Det var hovedsageligt tyskere og østrigere. De havde simpelthen alt med fra mountainbikes, kanoer, kæmpe grille og nogle havde sågar en motorcykel med.

Mit telt der forsvandt mellem store campereAlle mine fordomme om specielt tyske campere blev aktiveret. Tykke maver, brede badesandaler, kvinder i farvesammensætninger man skulle tro var løgn og en hosten og hakken på toiletterne. Nogle havde formået at indramme deres territorium med tørresnore, enorme badedyr, klapstole og andet opfindsomt. Det lyder jo fordømmende og negativt, men jeg må indrømme, at der var en dejlig afslappet stemning og hold da op hvor var de flinke og hjælpsomme.

Jeg knoklede med at få mit telt op. Jorden var hård så en lille sten magtede ikke helt opgaven, til at hamre pløkkerne ned. Pludselig var der en der prikkede mig på ryggen. Det var “naboen” med en drabelig stor økse jeg kunne bruge som hammer… der fulgte en iskold øl med, for han kunne se jeg havde fået varmen. Få minutter efter kom en stor tysker styrtende hen til mig med de største pløkker, jeg til dato har set. Han mente de kunne klare jobbet. Han havde ret. Under alle dagene jeg tilbragte der, hilste vi hjerteligt på hinanden og fik en lille sludder… på tysk, ikke min stærkeste side.

Indgangen til Paklenica NationalparkDa jeg endelig havde fået stillet teltet op og arrangerede mine ting, gik jeg på opdagelse i området. Jeg fandt vejen, der førte til Paklenica Nationalparks indgang, så kendte jeg da vejen til næste morgen, hvor jeg ville ind i parken. Indgangen lå kun 2 km fra campingpladsen.

Næste morgen startede jeg tidligt efter at have forsynet mig med mad og drikke i det lille supermarked, der lå i forbindelse med campingpladsen. Jeg betalte indgangen ved Nationalparkens kontor (det var omkring 45 kr.) og fulgte mit kort og guidebogens beskrivelse (Lonely Planet). Ruten var dejlig bred i startenDer var ingen problemer med at finde vej, da stien var bred og pænt markeret. Stien førte mig hurtigt ind i Velika Paklenica kløften, hvor stejle og dramatiske klipper skød højt til vejrs. Jeg kom forbi bjergklatere og dem var der virkelig mange af… i alle aldre. De bevægede sig støt og roligt op og ned ad forskellige “ruter”, der var arrangerede på klipperne. Nogle øvede sig i et par meters højde, mens andre var nået 50-100 meter op. En af bjergklatrene i Paklenica NPDet så drabeligt ud, men det kunne da være sjovt at prøve kræfter med. Du kan faktisk komme på arrangerede ture med erfarende guider/bjergklatrere og udstyret de brugte, så vitterlig ud til at være i orden.

Jeg fortsatte dybere ind i kløften og det gik støt op. Ruten passerede grotten Manita Pec´, som du kan komme ind og se… mod betaling selvfølgelig. Jeg sprang dem over og fortsatte videre. Den første hytte dukkede op efter små 2 timer og den anden efter ca. 3-3 ½ time. De var meget enkle, men du kan sagtens overnatte der. I højsæsonen (juni-september) er det nok en rigtig god ide, hvis du reserverer en plads. Jeg spiste min frokost og fyldte mine vandbeholdere op fra en lille hane, der var til fri afbenyttelse.

Stien var tydeligt afmærketMit mål var egentlig at nå hele vejen op til bjergtoppen Vaganski vrh 1757 m, den højeste top i Velebit bjergkæden, men kunne godt se, at det ville kræve en overnatning. Det havde jeg hverken proviant eller tøj til. Jeg bestemt mig at fortsætte til kl. 13, så jeg havde tid til at gå tilbage. Ruten var fornuftigt afmærket og de første timer var stien stor og bred. Der var skov til begge sider, men efterhånden kom jeg tættere og tættere på trægrænsen, så bevoksningen ændrede sig til mindre træer og hårdføre buske. Selvportræt i Paklenica NationalparkJeg nåede op til Buljma passet i 1.394 meters højde, fandt et klippefremspring med læ og tog frokosten frem. Udsigten var formidabel. Jeg kunne se helt ud til Adriaterhavet og følge meget af ruten jeg havde gået. Nu skulle jeg bare tilbage via den samme vej og det gjorde faktisk slet ikke noget. Det er jo en helt anden udsigt der kommer mig i møde.

Det gik hurtigt ned, så jeg var tilbage til campingpladsen omkring kl. 17.30. Jeg var startet før kl. 08.00, så det var bestemt blevet til nogle timers vandring i Paklenica Nationalpark. Mine fødder var også godt ømme, jeg var svedig og møgbeskidt, men så var det jo godt, der var nogle fine badefaciliteter på campingpladsen. Jeg blev som et nyt menneske og trængte nu til et godt måltid mad. Det blev til en restautant lidt nede af vejen til venstre for campingpladsen. Jeg fik et par solide retter og en iskold øl… og den smagte.

Læs mere om Paklenica Nationalpark her:
www.paklenica.hr

Kort om byen Starigrad
Den lille by Starigrad eller Starigrad-Paklenica som den også kaldes, nås med busserne mellem Rijeka eller Zadar. De stopper foran Hotel Alan. Du har flere mindre campingpladser at vælge mellem, hvor nogle af dem er meget primitive. De store campingpladser ligger ud vi vandet med egen strand. Det lyder fristende, men de er også rigtigt godt besøgt. Jeg så mange private huse med ”Zimmer Frei”, så du vil bestemt ikke have problemer med at finde et sted at overnatte. Starigrad havde 6-8 restauranter et par barer/cafeer og flere aftener var der udendørs underholdning ved Hotel Alan, men ellers var der ikke meget at tage sig til.

Der var også en lille souvenirforretning i forbindelse med Hotel Alan. Den arrangerede udflugter i området. Du kunne fx komme ud og prøve kræfter med bjergklatring, leje cykler eller tage på fotosafari i området en 4-hjulstrækker med guide. Fotosafarien prøvede jeg, så mon ikke der kommer et lille rejseglimt fra den tur.

Skriv din mening