Tibet – Eventyr på verdens tag

Potala Paladset i Lhasa

Sommeren 1999. Det er tidligt om morgenen, meget tidligt. Jeg har sommerfugle i maven, for jeg er på vej til at få en gammel drøm til at gå i opfyldelse…at opleve Tibet. Opleve landets  unikke natur og kultur, og ved selvsyn se hvilken indflydelse Kina har haft på området siden invasionen. Det er jo desværre næsten udelukkende rædselsberetninger jeg hører derfra. Jeg har selv læst en hel del om Tibet, den tibetanske buddhisme og mødt den tibetanske Dalai Lama, der lever i landflygtighed i det nordlige Indien (Dhramsala), hvor han arbejder for et frit Tibet (evt. under Kina men som selvstyrende region). Så for mig er det helt specielt, at skulle opleve alt det jeg har læst om.

Jeg rejser med min kollega Jørgen, samt 7 deltagere, på den 18 dages rundrejse til Tibet – Eventyr på verdens tag. På rejsen til Tibet mellemlandede vi I Kathmandu. Flyveturen fra Kathmandu til Tibet var enestående. I klart vejr har du en helt fantastisk udsigt over Himalaya-bjergene, og er du rigtig heldig så ses Mount Everst tydeligt. Vi var heldige. Der var en helt euforisk stemning i maskinen. Alle skulle have et glimt af disse kæmper, så der var en livlig trafik i kabinen. Jeg må også indrømme, at det var en af de flotteste flystrækninger jeg nogensinde har oplevet.

Vi lander i Tibet – ved Gonggar
Vi landede ca. 100 km fra Lhasa ved den lille by Gonggar. Her blev vi modtaget af vores lokale guide der var tibetaner. Allerede fra starten kunne jeg mærke, at han var et helt unikt menneske. Altid i et fantastisk godt humør, havde masser af humor og besad en viden om den tibetanske buddhisme og landet, der var uudtømmelig. Han var simpelthen guld værd.

Yarlung dalen i TibetVi kørte i bus til den lille by Tsetang, i Yarlung dalen, et område der bliver betragtet som den tibetanske kulturs vugge og derfor meget vigtig for tibetanerne. Dette var sandsynligvis årsagen til, at der  var mange kaserner i området med kinesiske soldater, for af forhindre en evt. opstand, som de mente ville starte der.

Vi blev hurtigt indlogeret på vores hotel, hvorefter vi kørte til Yumbulagang, der tidligere var et palads for en tibetansk konge, men i er dag indrettet som et lille kloster. Det ligger på en høj klippesats med en fantastisk udsigt udover dalen, med store golde bjerge, en flod der snor sig gennem disse kæmper, grønne marker og små landsbyer. Der er som et enormt postkort med så klare farver, at man skulle tro der var manipuleret med dem. Stedet blev som ca. 11.000 andre kloster/paladser ødelagt under kulturrevolutionen, men er siden hen blevet genopbygget.

Vejrbidt men mildt ansigtPå vejen dertil kørte vi gennem byen Tsetang, som hovedsageligt ligner en middelstor kedelig kinesisk by, med masser af betonbyggeri der allerede ser forfalden ud inden det  overhovedet er færdigbygget. Byen var ligesom de fleste andre større byer i Tibet delt op i en kinesiske og tibetanske del. Den tibetanske del så langt mere hyggelig ud med bedeflag på hvert hjørne af husene, små gader med tibetanere der kiggede nysgerrigt efter os ”langnæser”. Deres ansigter var vejrbidte og vidnede om et hårdt liv, men alle var smilende. Nu skal den tibetanske bydel heller ikke beskrives som alt for rosenrød, for meget af det var noget gammelt skidt, med dårlig kloakering og bag facaden flød det med gammelt affald.
Overalt blev der bygget, og det var meget let at se hvem der udførte det hårdeste og mest utaknemmelige arbejde. Det var uden undtagelse tibetanerne, men det skal jeg prøve at komme ind på senere.

Så er vi efterhånden nået til den fjerde dag. Vi befinder os i ca. 3700 meters højde, hvilket meget let kan give de første symptomer på højdesyge. Dette følte nogle af vore gæster på deres egen krop. De led af svimmelhed, var utilpas og havde mistet appetitten. Det var ikke alvorligt, men mange bliver forskrækkede. De fik noget ilt, som kan købes på små flasker i hotellerne. De var hurtig på højkant igen. Senere var der flere der skulle have ilt, hvilket nok var en kombination af højden, for lidt indtagelse af væske og sukker, og fordi de ikke gav sig tid til at slappe lidt af.

Kongernes dal i TibetVejret så noget mørkt ud og selvfølgelig begyndte det at regne, da vi skulle ud og se ”Kongernes Dal”, med 19 gravhøje samt et lille tempel. Da vi kom ud fra templet, var vejret skiftet til klart solskinsvejr. Vi fik endnu en fantastisk udsigt ud over dalen. Omkring os blafrede bedeflagene livligt i vinden og sendte små bønner ud i universet, og gamle tibetanske kvinder prøvede at sælge os små sten og smykker eller vi kunne tage et billede af dem for et mindre beløb.
På vej tilbage til Tsetang stoppede vi ved en landsby og kørte derfra op til et kloster, der lå på en bjergskråning. Ruten var ikke en del af vores officielle rute. Vi blev da også hurtigt stoppet af en kinesisk politimand. Vi havde tilladelse til en bestemt rute med udvalgte stop undervejs og ikke mere, så den ”kære” politimand førte os bestemt tilbage til bussen. Det var vores første møde med den kinesiske ”åbenhed” og akavet håndtering af turismen. Da vi kørte derfra kom vores lokale guides mening om kinesernes tilstedeværelse i Tibet tydeligt frem. Han var også ved at åbne sig mere og mere, efterhånden som han lærte vores mening at kende.

Vi skal krydse en flod ligesom et hav af tibetanereOraklet dukker op
Næste dag gik turen videre mod Lhasa, Tibets hovedstad. Undervejs skulle vi besøge et af Tibets ældste klostre, ved byen Samye. Vi skulle krydse floden ”Yarlong Tsangpo på en gammel træpram. Der var et herligt leben med masser at tibetanere, der skulle samme vej. Vi fik en pram, som vi bare skulle dele med en lille håndfuld andre turister. Tibetanerne selv fyldte deres pramme op til bristepunkter, så fartøjet kun lå nogle få centimeter over vandoverfladen. Sejlturen tog 1 time, så vi kunne slappe af og nyde omgivelserne. Vi kørte det sidste stykke til klostret på ladet af en lastvogn.

Oraklet i TibetKlosteret var omgivet af en lille landsby midt i en grøn frodig dal. Vi fik en rundvisning i klostret, hvor der var de typiske dufte af lamper/lys og røgelsen. Duften er faktisk meget behagelig. Der var mange pilgrimme med bedemøller, som udførte deres ritual ved de forskellige buddhastatuer. Overalt færdes munkene munke og udfører deres daglige gøremål. Der var en helt speciel stemning, højtidelig og alligevel meget afslappet. Munkene var nysgerrige og nogle rigtige spøgefugle. De udstrålede en fred og harmoni, så jeg kunne ikke undgå at blive helt betaget af.

Efter rundvisningen var vi så utrolig heldige, at overvære et religiøst optog, hvor munkene var udklædt i farverige kostumer og dansede. På toppen at klosteret blev der blæst i et 4-5 meter langt horn at en munk. Det var en helt speciel lyd, der gav mig gåsehud over hele kroppen. Der var et orakel med i optoget, som havde sin traditionelle kæmpe hovedbeklædning på, der ofte vejer mere end ham selv. Når han kommer i trance, kaster han sig ud i voldsomme bevægelser og ænser overhovedet ikke vægten af hovedbeklædningen. (Oraklet bliver bl.a. brugt af Lamaerne, når der skal findes en reinkarnation af en afdød Lama. Når han er i trance fremstammer han mærkelige lyde og ord, som kun få forstår, hvorefter de bliver ”oversat” videre til Lamaerne, der handler ud fra det.) Tibetanerne var som fortryllede. De gik op i ceremonien med ildhu, og fulgte hver en bevægelse. Dette gjaldt ung som gammel. Jørgen havde vidst besked om optoget, men ville dog være helt sikker i sin sag, før vi fik noget af vide, for det er ikke ofte man får mulighed for at overvære det. Men heldet følger som sagt den tossede !!!!

Potala Paladset i LhasaLhasa – Tibets hovedstad
Først på aftenen ankom vi til Lhasa. Jeg blev helt varm og elektrisk i kroppen, for pludselig opdagede jeg det imponerende Potala Palads, som jeg har læst så meget om, og som i øvrigt var et af Dalai Lamas tilholdssteder. Paladset og Lhasa er bl.a. beskrevet i bogen og filmen af samme navn ”7 år i Tibet”.
Det var blevet sent, så vi spiste aftensmad på hotellet og gik til ro.

Potala Paladset – Dalai Lamas oprindelige palads
De næste dage (dag 6-8), var vi i Lhasa og omegn. Et af de absolutte højdepunkter i Lhasa for mig, var uden tvivl Potala Paladset. Vi startede med en rundvisning om morgenen gennem nogle få af de 999 rum, og endte på toppen, hvorfra der var udsigt ud over Lhasa. Jeg vil ikke ligefrem kalde udsigten fantastisk, for under mig kunne jeg se hvordan den kinesiske byplanlægning havde sat sit uheldige præg på området, og hvordan det tibetanske område svinder mere og mere ind.

Potala Paladset tæt påInden for var Potala Paladset storslået med masser af tibetanere, der ofrede lidt til de mange Buddha-statuer og udførte deres ritualer. Udsmykningen var helt fantastisk, med ufattelig mange detaljer og farver, så det var en fryd for øjet. Uden for ventede der et syn, der kan tage pusten fra enhver. Her var der er også så utrolig mange detaljer, farver og tilbygninger, at det næsten var umuligt at absorbere. At man på den tid (i 1600 tallet) kunne bygge et palads på 13 etagers højde på en klippetop, ja det er helt ufatteligt. Det er også et ufattelig held at paladset stadig er bevaret, og ikke gik til grunde under kulturrevolutionen. Årsagen til det var en kinesisk leder (Zhou Enlai), der efter sigende skulle have sat egne tropper ind for at beskytte det. Til stor glæde for os turister og ikke mindst de troende, man dagligt ser gå den faste pilgrimsrute omkring paladset, og dreje de hundredvis af bedemøller på ruten.

Tilbedere foran Jokhang templetJokhang Templet – pilgrimmene kaster sig i støvet
Jokhang Templet der ligger midt i den tibetanske bydel, var ligeledes helt fantastisk. Her var også masser af pilgrimme, der utallige gange kastede sig i støvet foran templet. Indenfor gik de også i en lang kø rundt med deres bedemøller, mens de uden pause mumlede tantraer ”om mani padme hum” og lagde små pengesedler, tændte røgelse og kom med yak-smør til offerlamperne. At vi også var der med en guide, der står og fortæller om diverse statuer og rum, ser ikke ud til at genere dem. Om aftenen var vi indenfor til en lille munkemesse, hvor munkene gentog en masse mantraer i forskellig hastighed. Nogle så ud som om de var i trance og vuggede med lukkede øjne frem og tilbage, mens andres øjne fulgte os nysgerrigt og studere hver en bevægelse. Du skal prøve at lukke øjnene til sådan en messe, og lade dig fange af lydene og duftene. Det giver en helt ny dimension.

Fra toppen at templet var der en fantastisk udsigt til Potala Paladset samt til pladsen for foden af templet, hvor der var en evig summen af liv. Boderne ligger som perler på en snor og der sælges alt fra frugt, tøj, sko til souvenir. Der var masser at ting jeg kunne fristes af. Vil du købe noget, så skal du endelig huske at prutte med prisen. Det er dog en god ide at vente med alle indkøbene til Kathmandu, da de fleste ting efter sigende skulle komme derfra.
Smukt nonnekloster i LhasaDu må ikke snyde dig selv for at gå rundt i de små tibetanske gader. Over alt er der noget at se på. Dagligdagen, de handlende, kød og grøntmarkederne, nysgerrige tibetaner der kigger på os og er meget fascinerede over min højde, selve bygningerne og alle de mange farver og dufte.

Vi besøgte også et lille nonnekloster i området. Alt var holdt fint og rent, med masser af blomster. Nonnerne var søde og nysgerrige med et livligt glimt i øjet.

Den lokale guide var vellidt og omsorgsfuld
Vor lokale guide var med os hele tiden. Han øste velvilligt ud af sin viden, og var virkelig på mærkerne. Var nogle lidt skidt tilpas, var der ikke grænser for omsorg. Vi kunne tydeligt se, at han var meget vellidt, for overalt hvor vi kom, hilste han på alle, både munke, tiggere og forretningsdrivende. De blev alle behandlet på samme varme hjertelige måde og altid med tid til lidt sjov.

tibet-drepung-3Jeg vil ikke nævne alle templerne vi så i Lhasa, men lige slutte af med Drepung Klosteret, der inden Potala Paladset, var det største og rigeste i Tibet. Det ligger ca. 8 km fra Lhasa og er en god halvdagsudflugt. Det er et stille sted og et godt lille pusterum fra Lhasas trafik og larm.

På tibetansk bar i LhasaPå tibetansk bar
Jørgen og jeg var jo også lidt ude om aftenen. Vi fandt hurtigt en lille tibetansk restaurant/bar. Det blev hurtigt vores ”stamsted”, hvor vi fik den lokale Lhasa øl og smagte den lokale brændevin. Trods sprogvanskeligheder fik vi snakket med kvinden der ejede stedet. Det var hurtigt indlysende, at hverken hun eller hendes medhjælpere brød sig om kineserne. Nå der var gæster udtalte de sig ikke, men når vi sad alene sammen med hende og et par venner, var de straks mere åbne. Da de hørte jeg havde mødt Dalai Lama, var de henrykte og viste straks et billede af ham. Det var gemt godt af vejen bag nogle billeder af kinesiske udvalgte Lamaer. At være i besiddelse af sådan et billede er strengt ulovligt, og ville blive straffet med fængsel, afhøringer m.m. Vi mødte også et dansk par, der rejste rundt på egen hånd. Det var iflg. dem rimeligt besværligt og var meget mere tidskrævende.

Gyantse og resterne af det enorme klosterI 4-hjulstrækker mod Gyantse og Shigatse
De næste dage (9-12) foregik i et par 4-hjulstrækkere til Gyantse og Shigatse. De er nogle af Tibets største byer med nogle facinerende seværdigheder. Gynatse blev min favorit, da det var den mest uspolerede by, med en herlig gammel bydel, fantastiske udsigtspunkter og ikke mindst Pelkor klostret, Kumbum stupaen og Gyantze Dzong, som er et fort fra 14- hundrede tallet, der er bygget på en høj klippe midt i byen, som byder på en helt fantastisk udsigt. Vejen dertil var ikke asfalteret, så vi blev rystet godt sammen.

Gyantse i TibetVi gjorde en masse stop, for der dukkede konstant det ene utrolige natursceneri op efter det andet. Vi kørte også over 2 bjergpas, hvor det højeste var lige over 5.000 meter. Vi passerede nomadelejre, små landsbyer, snedækkede bjergtinder og gletschere. Vi var vist alle lamslåede over den utrolige flotte tur. På vejen spiste vi frokost i et tibetansk telt, på en slette med udsigt flere kilometer til hver side. Jeg mangler simpelthen ord til at beskrive det.

Udsigt ud over Shigatse i TibetShigatse – en god historie
Da vi ankom til Shigatse tidligt om aftenen, fortalte vores lokale guide, at det var ulovligt at færdes udenfor hotellet. Vi fik aldrig en helt eksakt årsag, men det var Dalai Lamas fødselsdag, så måske var kineserne bange for at der kunne opstå uroligheder, hvilket de selvfølgelig ikke var interesseret i at turisterne skulle se. Næste dag var der dog ingen problemer, så det benyttede Jørgen og jeg mig af. Vi gik uden om det store tempelområde (Tashilunpo kloster), hvor den tidligere kina-udvalgte Lama ”Panchen Lama” havde hovedsæde. (En lille ekstra bemærkning: Denne ”kina tro” Lama blev gennem årene mere og mere tro mod tibetanerne, og talte deres sag, hvilket var en torn i øjet på kineserne. Han kom 14 år i fængsel, hvor han blev underkastet en masse lidelser. Han blev frigivet, og døde senere i 1989. Herefter har der været en stadig ”kamp” mellem tibetanerne og kineserne om hvem der har fundet frem til den rette reinkarnation. Det tibetanske valg faldt på en lille dreng fra Amdo, han kom dog hurtigt i husarrest i Kina, hvilket han er den dag i dag (1999). I en alder af 11 år må han være den yngste politiske fange i verden. Kineserne fandt hurtigt frem til en, der faldt i deres smag, en dreng fra et højtstående medlem af kommunistpartiet !!!!!!!! meget belejligt).

Færgeprammens motor lå i tusind dele
Så gik turen tilbage til Lhasa. Vi håbede på at tage den nordlige rute, der ikke skulle være så benyttet. Vi skulle over en flod med en lille færgepram. Desværre var færgen ved at blive repareret, alle motordelene lå på dækket. Vi måtte tage den normale rute, der var asfalt belagt. Dette var også en meget flot tur, som gik langs floden. Undervejs passerede vi flere store jordskred, hvor der febrilsk blev arbejdedet på at gøre vejen farbar og sikker igen. Vi kom igennem uden problemer. Jørgen og den lokale guide var gode til at improvisere, så vi stoppede ved en lille landsby, ved et lille sted hvor de producerede røgelse på gammeldags maner, og stoppede for et glas te. Det blev til en rigtig god heldagstur i et afslappet tempo.

På sightseeing i LhasaDen 13. dag havde vi en ”fridag”. Jeg slappede af i Lhasa og gik rundt i de små gader, spiste frokost på Bakhor Cafe med en udsigt til Bakhor pladsen, og prøvede at fordøje nogle af de mange indtryk, der havde hobet sig op. Jeg var ikke den eneste der nød fridagen. De andre tog den også med ro. På et tidspunkt kan man simpelthen bare ikke rumme flere indtryk, og så er det bare med at slappe af. Det punkt var de fleste vist kommet til, så fridagen var meget kærkommen.

Pludselig var dagene gået, og vi skulle flyve tilbage til Kathmandu den 14. dag. Det var med vemod vi tog afsked med vores lokale guide. Han var selv meget stille. Vi sagde pænt farvel med et ordentlig kram eller varmt skulderklap. Han rejste sig op og takkede for vores selskab, og gav os alle en flot karta (hvidt tørklæde) fra ham og hans kone. Det skal lige tilføjes at nogle fra selskabet og Jørgen fik arrangeret, at”sponsore” hans 2 pigers skolegang. En meget flot gestus som jeg tydeligt kunne se, han var utrolig taknemmelig for.

Templer i KathmanduKathmandu – afslutningen på 18 dages rundrejse
Jeg valgte at tage lidt rundt for mig selv, da jeg tidligere havde været i Kathmandu. Jeg holder meget af Kathmandu og dalen. Der er så utroligt meget at se på, og gode muligheder for at slappe af og skylle trafikosen ned med en kaffe eller kold øl på en af de utallige restauranter.

Der er nogle højdepunkter du ikke må snyde sig selv for. Der er Pashupatinath, det hinduistiske tempelområde, hvor du kan opleve ligbrændninger og falske sadhuer der lader sig fotografere for et lille beløb. Jeg gik tværs gennem tempelkomplekset, krydsede en lille flod og fortsatte bagom byen, gennem små gader til Bodnath. Dette er en af verdens største buddhastupaer. Der er små forretninger, tibetanske templer og skoler i området. Det er herligt at finde en restaurant med udsigt over området, og studere pilgrimmene og de mange turister, der skynder sig rundt med kamera og videoer. Jeg tog en taxi tilbage til Thamel-området, hvor der er et hav af restauranter og forretninger. Jeg købte vildt ind og blev gang på gang overrasket over det lave prisniveau. Det var faktisk billigere end for 5 år siden, og de handlende pressede ikke på konstant. De begyndte ligeledes med nogle meget fair priser, som jeg dårligt gad at ”prutte” prisen længere ned.

Hellig mand i KathmanduRundrejsen sluttede af på behørig vis med en rigtig nepalesisk festmiddag, i en restaurant der i tidernes morgen havde fungeret som palads. Der var lokal dans og musik på programmet. Rammerne var perfekte til den helt rigtige afslutning på en gennemført vellykket tur. Det var en fjer i hatten til Jørgen og vor agent.

Tak for denne gang og en kæmpe oplevelse jeg aldrig glemmer.

Skriv din mening