Shangri-La Hotel i Bangkok

Shangri-La Hotel i Bangkok
Når du rejser til Thailand eller Østen i det hele taget, kan du opleve luksus i særklasse, til en pris hvor de fleste kan være med. Jeg selv oplevede 5-stjernede luksus på det imponerende Shangri-La Hotel i Bangkok. Jeg havde valgt at gemme 2 overnatninger på vej hjem efter 14 dage i Cambodja og Thailand på små primitive guesthouses, transport med faldefærdige lokale busser og vandring gennem bjerge og regnskov. Det var tiltrængt og den helt rigtige måde for mig at gøre det på. Jeg kom vitterlig også til at sætte pris på en bekvem seng, et varmt bad og en skøn udendørs swimmingpool, hvor jeg kunne slappe af.

Shangri-La Hotels swimmingpoolJeg ankom til hotellet sammen med en kammerat. Det var lidt af en oplevelse at ankomme til Shangri-La Hotellet med min støvede rygsæk, udtrådte sandaler og en t-shirt der var gennemblødt af sved efter 8 timers rejsen i en lille overfyldt minibus fra Koh Chang øst for Bangkok. Alligevel fik vi en varm og effektiv modtagelse. Jeg var vi lidt ukoncentreret for omgivelserne var overdådig men meget smagfuldt indrettet.

Værelset på Shangri-La HotelVores værelse lå vist på 16. etage med udsigt ud over Bangkok og Chao Prraya floden, der skærer sig gennem millionbyen. Langt nede kunne vi se Shangri-La hotellets smukke tropiske have og den enormt indbydende swimmingpool. Der skulle vi ned, men vi skulle lige finde vores to venner der også opholdte sig på hotellet… de boede sørme lige ved siden af os, så det kunne ikke være bedre.

Swimmingpoolen var lige så skøn som den tog sig ud fra 16. etage. Vi lagde os i skyggen under nogle af de utallige palmer. Vandet var krystalklart og der var en bar, hvor vi kunne bestille kolde drinks, øl eller vand. Se det var livet.

Den italienske restaurantVores sidste aften spiste vi en super god middag i en af Shangri-La hotellets spændende restauranter. Vi valgte den italienske restaurant, Angelini, der 10 år i træk er blevet valgt som Bangkoks bedste italienske restaurant. I Danmark vil sådan et besøg nok koste en måneds madbudget, men igen her var det ikke tilfældet. Jeg mener vi kom af med omkring 200 kr. pr. person men jeg må lige bemærke at vi drak øl og ikke havde bestilt vin, der nok havde bragt kuvertprisen op med 100-200 kr. Betjeningen var personlig og professionel, omgivelserne smukke og maden matchede det hele, så en stor anbefaling fra mig.
Læs mere om Angelini

Så lidt kontante facts om Shangri-La Hotel:

Indgangen til Shangri-La HotelShangri_La Hotel ligger super centralt ved Chao Phraya floden, hvorfra du kan tage en longtailbåd eller en af ”færgerne” rundt til de mange seværdigheder. Den geniale Sky Train ligger også tæt på hotellet, så på få minutter kan du komme ud til de populære shoppingcentre, markeder og templer.

Adresse:
Shangri-La Hotel
89 Soi Wat Suan Plu
New Road, Bangrak
Bangkok 10500, Thailand
T: (66 2) 236 7777
F: (66 2) 236 8579

Skriv din mening