På cykel gennem et ukendt Bangkok

Cykeltur i BangkokEfter flere besøg i Bangkok fik jeg endelig taget mig sammen til at opleve Bangkok fra en cykel. Umiddelbart lyder det som en selvmordsaktion, men det var slet ikke tilfældet. Bangkok har områder, der faktisk oser af landlig idyl.

Cykelturen var én ud af fire, som dette firma (Bangkok Biking) tilbød. Den blev kaldt The colors of Bangkok og ruten var nøje lagt, for at bringe rejsende ud til områder af Bangkok, som kun få turister oplever. Jeg var en del af en gruppe på 8 (mine kollegaer). Cykeltur i BangkokVi startede fra deres kontor på Soi 71, Rama 3 Road. Først fik vi en kort instruktion i hvad vi kunne forvente os af cykelturen, og hvilken “kommandoer” guiden løbende ville komme med.

Cykeltur i BangkokVi startede med en kort tur ud i den myldrende trafik på de store veje. Det var heldigvis weekend, så trafikken var ikke så slem endda. Vi startede med at komme gennem et pænt beboelseskvarter for den bedre middelklasse. Klods op af det lå slumkvarteret, som vi kørte ind gennem. Det var en utrolig kontrast, men hold da op hvor var de lokale dejlige. Vi blev mødt af store varme smil, selv om vi kom kørende via de smalle gader, så de måtte gå ind til siden. Børnene grinede og kom sikkert med nogle “frække” tilråb… og meget forståeligt, for jeg tror ikke det var alle i gruppe der var vant til at håndtere en cykel.

På et tidspunkt skulle vi over på den anden side af Chao Phraya floden. Intet problem. Vi hoppede bare ombord med cyklerne på den næste store longtailbåd, der fungerede som transportmiddel for de lokale. Det var vist helt normalt.
Vi kom over på den anden side til store kokos- og bananplantager. Først kørte vi via smalle veje og gennem små “landsbyer”. Cykeltur i BangkokUnderlig oplevelse midt i en storby med 10 millioner indbyggere. Tænk engang at køre rundt midt i Bangkok, uden trafikpropper, ingen travle indkøbscentre, ingen aircondition, intet moderne Bangkok liv. Det føltes vitterlig mere som en afsidesliggende landsby, med små huse og lokale der levede af egen produktion.
Efter en lille pause, hvor vi fik en tiltrængt flaske vand (drik meget for det er drønvarmt), fortsatte vi ind i plantagerne og kørte på små smalle forhøjede stier. Der var 1-2 meter ned, så det var bare med at holde tungen lige i munden. De lokale tog pænt hensyn til os, og holdte pænt ind til siden når vi kom slingrende af sted.

Vi besøgte også et enkelt tempel og havde det været på en hverdag, skulle vi have besøgt en skole i et af slumkvarterene. Det må jeg have til gode.

Cykeltur i BangkokCykelturen gennem en ukendt del af Bangkok sluttede efter 4 timer med en frokost i en lille restaurant ved bredden af Chao Phraya floden. Der var travlhed på floden og på det enorme vejsystem, der via et sindrigt system af imponerende broer bandt et spindelvæv af veje sammen.

Det var en af mine største oplevelser i Bangkok. Jeg håber bestemt, jeg får muligheden for at prøve en af de andre ture, næste gang jeg kommer til Bangkok.

Læs mere på www.bangkokbiking.com

2 kommentarer til “På cykel gennem et ukendt Bangkok”

  1. prøve næste gang en annan tur med skandinavisk guide:

    http://www.bangkokbybike.com

  2. Tak for tipset

    /Alan

Skriv din mening