Sprudlende Cairo

Rejseglimt fra Cairo
Cairo…denne multi-millionby var blevet beskrevet som en kaotisk, støjende og ildelugtende storby, jeg helst skulle holde mig fra. Personligt synes jeg Cairo var den mest afslappende storby med mere end 10 millioner indbyggere, jeg til dato har været i. Der var tæt trafik, men den gled, selvom alle prøvede at komme først frem. Lyssignalerne var ikke altid til at forstå, men hvis du bare holder øje med de lokale eller får øjekontakt med politiet der diregerer trafikken, så skal du nok komme helskindet over vejen.

Der handles i CairoÆgypterne var utrolig venlige og hjælpsomme og flere forstår engelsk. Jeg oplevede et par gange, at de kom og spurgte om jeg ønskede hjælp, når jeg stod og fumlede med mit bykort. Jeg fik også et lift på en scooter af en der skulle på arbejde. Han kørte mig til busstationen. En gadesælger bød på te og prøvede på intet tidspunkt at sælge mig noget. Men selvfølgelig er der også utallige sælgere, der bruger alle former for historier, for at lokke folk ind i deres ”parfume-biks”. Det er ganske ufarligt at tage med dem ind og kigge på deres vare, men du skal være forberedt på, at de fleste er så gode sælgere, at du sikkert kommer ud med noget. Dette gælder specielt for Khan Al-Khalili Bazaren, men mere om det senere.

Det egypriske museum i CairoDet Egyptiske Museum i Cairo
Det Egyptiske Museum var bestemt et besæg værd, men kan ikke sammenlignes med museer herhjemme. Forklaringerne til de forskellige udstillede genstande var mangelfulde og pladsen var virkelig trang. Når det er sagt, så er museet et absolut ”must”. Jeg havde en guide med, der forklarede mig lidt, men du kan også nøjes med at vandre rundt alene med Lonely Planets guidebog. I den er der er oversigt og forklaring til hvert rum.

Indenfor i Det egyptiske museum i CairoDet er en god ide at komme tidligt, før de store turistbusser dukker op i hobetal.

Du betaler entre for størstedelen af museet. Ønsker du at se de berømte mumier koster det ekstra.

Museet er fra 1902 og lider som sagt af akut pladsmangel, men der har været planer om et nyt i mange år.

Gize PyramiderneGiza Pyramiderne uden for Cairo

Pyramiderne kender alle. De har være afbilledet i samtlige rejsemagasiner, rejsekataloger, postkort, historiebøger og reklamefilm for Egypten. Selvfølgelig skal du se dem, hvis du rejser til Cairo. De er ikke mindre en utrolig imponerende og printer sig ind på din nethinde.

Pyramiderne ligger for foden af cairo. Du kan tage på flere forskellige arrangerede udflugter eller måske tage en taxi dertil. Jeg selv tog den lokale bus fra Cairos centrum til Giza Pyramiderne. Jeg ønskede at opleve et af verdens vidundere i mit helt eget tempo. Inden jeg nåede hen til indgangen var der et hav af lokale, der prøvede at lokke mig til en tur på kamel eller hest, til total ublu priser. Jeg overhørte alle tilbud og gik forbi dem og hen til billetlugen og købte en billet til området.

Mens jeg gik lidt rundt for at suge alle indtrykkene til mig, mødte jeg en israiler. Vi kom i snak og fulgtes rundt. Vi tog chancen og førsøgte at få fat i en kamel. Israileren kunne tale sproget og fik prisen ned til en brøkdel af det jeg fik tilbudt ved indgangen. Vi red rundt i en times tid og fik set pyramiderne fra alle tænkelige vinkler.

Det var fantastisk at tænke på, at pyramiderne er ca. 4.500 år gamle. Mens de blev bygget løb vi stadig rundt i Danmark med en stenøkse, som vi lige havde opfundet, og slog hinanden i hovedet!!! Der er mange gætterier omkring byggeriet af dem. Nogle af teorierne lyder på det er Aliens fra det ydre rum. Tjaaa… hver enkel har sin overbevisning, men imponerende var de bestemt.

Khan Al-Khalili BazarenKhan Al-Khalili Bazaren i Cairo
Det er herligt at vandre rundt i alle de smalle gader i Khan Al-Khalili Bazaren. Der er masser af forretninger, der kan tilfredsstille selv den mest ”hardcore souvenir køber”. Sælgerne er nok nogle af de dygtigste du kan møde i Ægypten. Du skal virkelig være standhaftig, for ellers kommer du ud af forretningen med en pose fuld af diverse souvenir til overpris. Der er flere steder hvor du kan nyde en kop kaffe eller en sodavand, men priserne er høje efter ægyptisk standard. Fishawi´s CoffeehouseEt sjovt sted er Fishawi´s Coffeehouse, der har eksisteret i mere end 200 år. Der kan du følge handelslivet og de lokale der ryger Sheeshas (vandpibe), mens sælgerne vimser omkring en som fluer.

Jeg selv købte en del og formåede at få priserne ned til under halvdelen af den forlangte pris. Ønsker du at tage billeder af de handlende, kan du fx gøre det efter en handel, hvilket jeg gjorde. Har du fået en god behandling af forretningsmanden, kan du evt. tilbyde at sende en kopi. Gør du det bliver du behandlet som et familiemedlem… men husk nu endelig at sende billedet. Jeg oplevede også selv at spille ”kryds og bolle” med en kvindelig indehaver. Hmmmm hun var dygtig – hun slog mig hver eneste gang til stor morskab for de andre i forretningen. Det er disse små oplevelser jeg husker fra mine rejser.

Sælgeren jeg købte marokkopuder afOmrådet omkring Khan Al-Khalili Bazaren er spækket med moskeer. Du kan komme ind i nogle af dem, hvis du er tækkeligt klædt. Det vil sige med ben og skuldre dækket.

Manden der står nok så stolt i sin biks, købte jeg et par marokkopuder af. Jeg fik lov til at tage et par billeder, som jeg lovede at sende til ham.

"De dødes By" i Cairo”De dødes by” i Cairo
Bydelen der bliver kaldt ”De dødes By” er et kapitel for sig selv. Området ligger kun en kilometer fra bazaren. Det er faktisk en gammel kirkegård, der går tilbage til 1400-tallet. Dengang begravede man de afdøde og byggede en mur eller et enkelt lille hus omkring graven. Derefter var det så normalt at hele familien lavede en udflugt dertil, hvor de spiste, drak og mindedes de døde. I dag fungerer området som en by i byen. Der er moskeer, posthuse, små forretninger og indbyggerne bor faktisk melle de døde. Der er ingen trafik og ikke så mange mennesker, som i resten af Cairo. Det er faktisk en helt lille oase i Cairo, som jeg kun kan anbefale.

Nilen gennem CairoNilen skærer sig tværs gennem Cairo
En sejltur på Nilen kan også være en stor oplevelse. Specielt hvis der udelukkende er lokale med båden. Jeg oplevede sådan en lille tur. De unge lokale der var med spillede højt musik. Pludselig begyndte de at danse. Da Michael Jackson drønede ud af højttalerne, begyndte de at danse som ham, til stor jubel af de andre. Jeg morede mig så meget at jeg helt glemte at se på omgivelserne, der langsomt gled forbi os.

Spisesteder i Cairo
At-Tabie ad-Dumyati er et lokalt sted lidt uden for centrum, hvor der serveres super god og billig mad. De har også en god salatbar. FelfelaRestaurant serverer rigtige gode vegetar retter i sjove omgivelser… og så kan du bestille vin og øl. Stedet er meget besøgt af store grupper, men bestemt et besøg værd.

Skriv din mening