Skotland rundt på 11 dage

På 11 dage nåede jeg rundt i store dele af Skotland fra Edinburgh, Loch Ness, Sky Island til toppen af Skotlands højeste bjerg, Ben Nevis.

Dag 1 – 1. juni. Edinburgh
Jeg startede min tur til Skotland i Edinburgh. Jeg ankom dertil en fredag eftermiddag. Fra lufthavnen tog jeg  lufthavnsbussen og nåede hurtigt ind til centrum, hvor jeg fandt Castle Rock Backpacker. Stedet ligger midt i Edibburgh, tæt på Edinburhg Castle og de fleste seværdigheder inden for gå afstand. Efter at have fundet min seng på en 16 mands sengestue*, gik jeg på opdagelse og blev straks betaget af byen med det imponerende Edinburgh Castle centrum, som jeg slet ikke kunne få øjnene fra.

Jeg spiste mit aftensmåltid på en gammel berømt pub (Last Drop), hvor jeg bare skulle sige jeg var backpacker og vups… så fik jeg maden ca. 20-25% billigere. På min vej tilbage til Castle Rock Backpacker, kom jeg forbi en lille pub, hvorfra der kom nogle forrygende toner. Jeg stak snuden ind og fik bestilt ”a pint of Calders”. Der sad nogle ældre mennesker med violiner, fløjter og guitar. De sang og spillede så det var en fryd. Jeg sad bare og nød stemningen, hvilket der også var en pige der gjorde. Hun nød det faktisk så meget, at hun gav dem en omgang. Jeg kom i snak med hende og inden jeg så mig om sad jeg sammen med hende midt mellem spillemændene…det blev en ”total oplevelse” der slet ikke kan beskrives. Vi blev der til de slukkede og lukkede.

*(Der kan være både fordele og ulemper ved at sove på sovesal. Fordelen er prisen og du kan hurtigt komme i snak med en andre rejsende. Ulempen er dem der snorker. Jeg er slet ikke i stand til at beskrive den konstante øredøvende lyd nogle af de sovende kunne præsterer. Jeg lå simpelthen og blev godt irriteret på dem, selv om jeg udmærket var klar over de ikke gjorde det med vilje).

Jeg havde booket min første nat på Castle Rock Backpackers via Macbackpackers. Det er et selskab, der hovedsageligt arrangerer rundture og overnatninger for rygsæksrejsende (Backpackere) mellem 18-35 år. Da jeg selv startede som Backpacker for 12-14 år siden, var det fortrinsvis et folkefærd, der ønskede at rejse uden for alfarvej, væk fra masseturismen og alt det planlagte. Sådan er det bestemt ikke mere. Backpackere er blevet mere ”behagelige”, og betaler gerne en smule mere hvis tingene bliver arrangeret for dem. Selvfølgelig er der stadig nogle at de ”oprindelige Backpackere tilbage, men der bliver længere og længere mellem dem. Nu skal alt dette ikke forstås som om det er et dårligt koncept Macbackpacker har… tværtimod. De arrangerede det flot og så til en rimelig pris. På turen fik vi en masse historier med på vejen af chaufføren/guiden og jeg mødte en masse dejlige mennesker fra hele verden.

Dag 2 – 2. juni. Edinburgh – Inverness
Som næsten altid var jeg den første ude af fjerne, for så er jeg sikker på at have alle bade/toilet-faciliteter for mig selv. Hurtig morgenmad og så startede rundturen gennem Skotland med princippet ”Jump-on Jump-of”. Det er en rundtur, hvor du har mulighed for at stå af flere forskellige steder på den fastlagte rute og springe på den næste bus, når du ønsker det. Det er et suverænt koncept, da det giver fleksibilitet og du har nogle festlige chauffører, der kan fortælle en masse røverhistorier og viser en utallige seværdigheder undervejs. Det giver også mulighed for at møde en masse mennesker hvis du rejser alene.

Et af de første stop var på et Whisky destilleri, der skulle være det mindste lovlige i hele Skotland. Vi fik rundvisningen og den sædvanlige tår, der sandt at sige smagte af rævepis. Dette var vores chauffør enige med os i, men han synes vi skulle prøve at smage de gyldne dråber fra flaske, da den skulle smage 10-fold meget bedre. Han lod flasken (pris: 300 kr.) gå på omgang og ganske rigtigt, det var som at smage en helt anden Whisky. Flasken blev foruroligende hurtig tom.

Humøret steg og turen fortsatte til Ruthven barracks. Et fort fra 18. årh. der ligger i ruiner. Videre til Culloden, stedet hvor ”The Highlander” tabte det sidste slag. Endelig kom vi til Loch Ness, der vist ikke behøver mere omtale. Vi stoppede i Inverness, hvor vi overnattede. Vi gik alle sammen på Pub hvor vi spiste aftensmad og hvor vi oplevede 2 unge gutter, der kunne håndtere en guitar som jeg aldrig har set eller hørt mage (gå hjem Clapton). Det blev en forrygende aften i selskab med de fleste fra bussen.

Dag 3 – 3. juni. Inverness
Det blev til en god nat søvn og som sædvanligt var jeg oppe før alle andre, så jeg havde igen badet for mig selv og kunne nyde morgenmaden til en flot udsigt ud over Inverness. Jeg lejede en mountainbike og sørgede for at få lappegrejer med, så jeg var helgarderet. Jeg kørte langs hovedvejen A82 der fulgte bredden af Loch Ness.

Loch Ness monstret eller ”Nessie” stammer egentlig tilbage til fortællinger fra det 6. Århundrede. Det var først da hovedvejen A82 blev færdiggjort i 1933, at historierne om Nessie tog til. Det var specielt et foto fra 1934, der for alvor satte gang i ”jagten på Nessie”. Siden da har flere prøvet at bevise eller modbevise alle skrønerne. Der er brugt små undervandsbåde, sonar, undervandskamera, dykkere og computeranalyser af diverse indhentede oplysninger. Endnu er der ingen, der har bevist eksistensen af Nessie, men på den anden side heller ikke modbevist noget.

Jeg cyklede til ruinerne af Urquhart Castle. Slottet kan tilbagedateres til det 13. århundrede, hvor det var et af Skotlands bedst kendte. Gennem årene har slottet stået model til utallige kampe, ødelæggelser, genopbygninger og været under forskellige herredømmer. Det blev endelig sprængt i luften i 1692 for at forhindre det kom i de forkerte hænder. Det er disse dramatiske ruiner du kan se i dag. Slottet ligger helt ned til Loch Ness, og er virkelig et besøg værd. Desværre blev indtrykket ødelagt for mig, da man var ved at opføre et stort besøgscenter.

På vejen tilbage til Inverness kørte jeg op over højlandet, der bød på flot natur og udsigt. Turen op var forbandet hård, men så havde jeg jo nedturen at se frem til.

Dag 4 – 4. juni. Inverness – Isle of Skye
Om morgen kørte vi til Isle of Skye, der er den inderste ø i Hebriberne ud for østkysten af Skotland. Vi var 6-7 der stod af bussen og sejlede til Kyleakin. En lille by på øen, hvor vi skulle bo. Byen har ikke mere end 1.500 indbyggere, men er ved at udvikle sig til en Backpacker-by med 4-5 hostel og et par ”backpacker-pubber”.

Jeg gik en tur til endnu en slotsruin ca. 15 min. gang fra byen. Derefter en tur op til skoven før jeg vendte tilbage til hostellet. Der kom jeg i snak med mange af de andre og vi fik et slag kort. Om aftenen var vi flere der tog på pub, og vi fik os et par pint of scottish beer.

Dag 5 – 5. juni. Isle of Skye
Denne dag skulle jeg sammen med flere andre på en heldagstur rundt på øen. Vi kørte tværs op gennem øen med flere stop undervejs, bl.a. i Portree, der er øens ”hovedstad”. Vi var også ude på nogle små vandreture i den helt fantastiske natur. Øen byder på en meget afvekslende natur med uanede trekking muligheder, men du skal være forberedt på meget omskiftelig vejr.

Jeg kunne skrive meget mere om øen og naturen, men lad billederne tale for sig selv. Til sidst kan jeg lige nævne, at navnet på øen med stor sandsynlighed blev navngivet af vikingerne, der havde flere store togter til øen.

Dag 6 – 6. juni. Isle of Skye – Fort Williams
Så fortsatte jeg med bussen til Fort Williams. Undervejs stoppe bussen, så vi kunne nyde den helt fantastiske natur. Vi stoppede ved et af Skotlands flottest beliggende slotte, der også har været kulisse til Mel Gibson´s Braveheart. Slottet er Elian Donan Castle.

Da jeg havde fået en seng hos Fort Williams Backpacker, gik jeg ind til bymidten, hvor jeg købte et par bøger. Det er altid rart at have lidt læsestof med. Dernæst jeg gik ud mod starten af ruten op til Skotlands og Storbritanniens højeste bjerg, Ben Nevis, for at være forberedt til min tur den næste dag.

Dag 7 – 7. juni. Fort Williams
Så gik turen op mod Ben Nevis. Alle rejseguides fortæller om det meget omskiftelige vejr, der er skyld i op til 8 dødsfald om året. Umiddelbart lyder det helt utroligt, at vejret skulle kunne være så omskifteligt, da bjerget kun er 1.346 meter højt, men det skulle jeg snart selv opleve. Vejret var fint til af vandre i. Det var kun en smule overskyet og solen skinnede for det meste. Da jeg var nået op til ca. 1.100 meters højde, mødte jeg en anden vandre, der var på vej ned fra bjerget. Han spurgte om jeg havde rigeligt med varm tøj med, da det sneede og blæste kraftigt på toppen.

Jeg var forberedt. Jeg mødte to andre, der var på vej op, og vi var vist alle lidt overraskede over, at vejret pludselig skiftede så hurtigt. Det begyndte at hagle og sne, og vi skulle krydse en masse sne på det sidste stykke. Selve toppen var næsten helt dækket i sne og sigtbarheden var ikke meget mere end 10 meter, da det blæste og sneede. Det var hunde koldt, så vi tre krøb ind i et lille læskur, hvor der lige var plads til os. Der sad vi i ½ time og snakkede indtil vi blev enige om at gå ud igen, tage et par billede og så bevæge os ned. På nedturen mødte vi en masse andre, der var på vej op. De var i alle aldre (fra 7 – 65 år). Det var ikke alle, der så ud til at nyde det lige meget.

Da vi nåede ned tog den ene (en englænder) og jeg ind og fik en velfortjent frokost og et glas øl, mens vi udvekslede historier fra andre vandreture. Resten af dagen slappede jeg af i selskab med nogle af de andre rejsende og min nykøbte bog.

Dag 8 – 8. juni. Fort Williams – Oban
Alle de andre var virkelig nogle syvsovere, så jeg kunne spise min morgenmad i fred og ro, kun afbrudt af en herlig fugle kvidren og solens stråler, der allerede havde kæmpet sig over bjergkammen og uden yderligere forhindringer nu kunne sprede sine varme stråler over Fort William. Jeg gik en tur rundt i gaderne og kunne se hvordan byen langsomt vågnede.

Derefter lejede jeg en mountainbike, så jeg kunne køre op gennem Glen Nevis (Glen = dal). På mange af bjergtoppene, var der i løbet af natten kommet en del sne, men ellers var der frodigt og fantastisk grønt. Selve luften var herlig kølig og duftede så frisk at hårene rejste sig på mig. Jeg kørte ud til enden af vejen, og fik mig en cola i selskab med nogle små nysgerrige fugle i flotte varme farver.

Om eftermiddagen kom Macpacker bussen og kørte os til Oban. Undervejs skulle vi da besøge et par nye steder. Vi kørte gennem dale og bjerge, store bølgende enge og græsmarker med utallige får og nogle af de herlig langhårede køer. På Oban Backpackers lavede vi mad sammen og hyggede os med et par øl og en flaske god vin.

Dag 9 – 9. juni. Oban – Edinburgh
Jeg nåede at kigge lidt på byen inden vi skulle videre kl. 09.30. Jeg fik set McCaig´s Tower, der blev bygget i det 19. århundrede. Det skulle være blevet til et galleri, men man løb tør for finanser og i dag ligner det en lille udgave af Roms Colosseum.

Undervejs gjorde vi en masse stop, hvor vi bl.a. fik mulighed for at komme tæt på de charmerende langhårede køer, der er et af højlandets varemærker. Vi blev underholdt af spændende fortællinger om områdets historie, hvor en af historierne omhandlede Rob Roy, der også er filmatiseret af Hollywood.

Vi ankom til Edinburgh sent om eftermiddagen. Jeg gik lidt på opdagelse og håbede på at finde et teater med noget seværdigt. Jeg fandt Edinburgh Festival Theatre, hvor jeg købte en billet til ”Anything Goes”. Det er en traditionel musical med masser af sang og dans. Inden jeg skulle til ro fik jeg lige en pint øl og hørte lidt Skotsk musik på en lille pub.

Dag 10 – 10. juni. Edinburgh
Endelig skinnede solen fra en klar himmel. Jeg var tidligt ude og så hvordan Edinburgh langsomt vågnede. Jeg gik simpelthen byen rundt de næste 11 timer. Jeg gik op og ned af Princes Street, der er hovedgaden med et væld af forretninger. Denne søndag åbnede de kl. 12.00. Jeg fik købt en del bøger lige fra rejse bøger (Lonely Planet-Tyrkiet, de er ca. 40% billigere end derhjemme) til krimier. Jeg fik den nyeste med John Grisham og min første Harry Porter  bog. (Jeg havde set flere rejsende læse den, så nu vil jeg læse en og se hvorfor den var blevet så populær).

Jeg var oppe på  Calton Hill, hvorfra der er en storslået udsigt over Edinburgh og omegn. Jeg gik gennem de små forretningsgader og jeg sad i parken nedenfor Edinburgh Castle og gloede på folk mens jeg spiste min frokost.

Dag 11 – 11. juni. Edinburgh – Danmark
Så gik turen tilbage til Danmark efter 11 forrygende dage. Skotland formåede at leve op til sit ry og meget mere. Jeg er sikker på jeg vender tilbage.

Skriv din mening