Fantastiske Paris

Notre Dame i Paris
Jeg var så heldig at en super dejlig pige/kvinde ville med mig til romantikkens højborg, Paris. Vi var begge enige om det skulle være en ”klassisk tur”, forstået på den måde, at de var de store klassiske seværdigheder og områder vi ville koncentrerer os om.

Bestil din rejse til Paris her

Siden er under udarbejdelse og der bliver snart tilføjet billeder, så kom endelig tilbage…

Jeg havde fundet et lille Boutique hotel (Hotellet Villa Royale Montsouris) i Montparnasse området lige syd for Latinerkvarteret. Jeg fik hotellet til en suveræn pris og derfor følte jeg virkelig vi fik valuta for pengene, men til fuld pris, havde jeg måske en lidt anden følelse.
I Paris gjorde vi flittig brug af Metroen, der kostede (2011) 1,4 EUR pr. billet. Vi fik aldrig købt et dagskort, men der er givetvis noget at spare. Vi tog også en ”Hopon-Hopoff” båd på Seinen…en pragtfuld måde at se Paris på.

Dag 1:
Vi startede med at tage den lange spadseretur fra hotellet til Notre Dame. Der var flere ting at se undervejs…ikke mindst The Pantheon …en imponerende bygning, der i starten var tænkt som kirke men i dag er det et stort mausoleum med særlige vigtige franskmænd gennem tiderne. Vi fik desværre kun set bygningen udefra (den minder om vores egen Marmor Kirke i København), men skulle være imponerende enorm inden for.

Videre gennem Latinerkvarteret, der oser af stemning med sine små sjove forretninger, restauranter og delikatesser. Så stod Notre Dame () ellers foran os og tiltrak os som en magnet. Jeg kunne slet ikke lade være med at skyde en masse billeder fra enhver mulig og umulig vinkel. Brug lidt til på at beundre mesterværket udefra og indefra. Hvis du læser lidt om Notre Dame, bliver oplevelsen endnu mere interessant.

Videre på en bådudflugt på Seinen med en af Hopon-Hopoff bådene, der i pendulfart sejler frem og tilbage på Seinen. En dagskort koster ca. 100 kr. Det er en super behagelig måde at se Paris på, for du kommer forbi mange af de store seværdigheder. Jeg havde medbragt en flaske champagne jeg åbnede med et brag. Det gav beundrende blikke fra kvinderne og lidt misundelige blikke fra mændene der nok ærgrede sig over de ikke selv havde fået ideen.

Eiffeltårnet i ParisVi hoppede af ved Eiffeltårnet. Den formidable stålkonstruktion tager bare pusten fra en. Den er mere en 100 år gammel og skulle faktisk kun have stået under en verdensudstilling, men heldigvis blev man klogere og lod den stå. Vi skulle da til toppen selvom det ville tage noget tid. Først billetkøen, så køen gennem sikkerhedsområdet, køen til første elevator og køen til den sidste…og så ned igen. Ja det tager tid, men udsigten…ja men udsigten og bare det at være på toppen og skue ud over Paris…det var det hele værd.

Vi sejlede tilbage til Notre Dame og ville finde et spisested i Latinerkvarteret. Vi var hundesultne, så da vi så 3 små restauranter side om side, hvor fortrinsvis lokale sad, så var der ikke så meget at tænke over. Stedet lå 50 meter fra Seinen i et lille område, hvor man kan se Notre Dame på modsatte side (navnet kan jeg ikke huske). Vi valgte det mindste sted, der også solgte vine og skinker. De havde en 3-retters menu til 20 EUR og en overraskende god rødvin til 18 EUR flasken. Menuen var frisk og smagfuld, omgivelserne hyggelige så vi måtte hive fat i tjeneren og have en flaske rødvin mere.

Dag 2:
Louvre i ParisEfter en kedelig morgenmad på en restaurant tæt på hotellet og en upersonlig og ikke mindst langsom betjening (eneste negative oplevelse i Paris) tog vi hul på 2. dagen. Louvre var på programmet. Vi ankom kl. ca. 09.45 og endnu var der stort set ingen kø. Det ændrede sig hurtigt og efter et par timer var køen mangedoblet. Her skulle vi også bare se nogle klassikkere (nemlig…Mona Lisa) fra forskellige perioder og ellers bare nyde det tidligere kongepalads mange overdådige udsmykninger og detaljer.
Vi var blevet godt sultne da vi kom ud. Vi gik fra Louvre og en bro med 1000 vis af hængelåse, som par fra hele verden har låst fast på broen, for at bevidne/forsegle deres kærlighed. En sjov og sød lille oplevelse. Vi gik til Latinerkvarteret for at finde noget godt og faldt over delikatessen Franchart. Wow…her gik vi bare amok med masser af lækkerier. Vi krydrede det med endnu en flaske champagne og fandt en park, hvor vi bare nød det, mens vi smovsede i lækkerierne og levnede ingenting.

Så slentrede vi ellers lidt rundt derfra til National teateret, Concorde pladsen med de super eksklusive mærkevarer butikker og Hotel Ritz. Vi gik videre op ad Champs-Elysees til den gamle Triumfbue. Så var benene trætte og vi tog Metroen tilbage til hotellet, hvor vi bare slappede af et par timer inden vi tog Sacre Coeur, hvorfra der skulle være en enestående udsigt over Paris ved solnedgang…og det må jeg sige der var. Også Sacre Coeur stod flot i de varme orangeråde lys. Vi tog også ind i kirken og var så heldige der var messe og et kor sang, mens vi beundrede omgivelserne. Videre til Moulin Rouge som vi bare skulle have et billede af. Der er et vildt leben i området og noget forskelligt fra Latinerkvarteret. Området virker noget mere råt, specielt de små sidegader og der er da også der prostitutionen og sexbutikkerne holder til.

Dag 3:
Versailles Slottet – et imponerende bygningsværk
Du kan næsten ikke være bekendt at tage til Paris uden at besøge Versailles Slottet ca. 25 km fra Paris centrum. Vi tog derud og troede vi kunne nå at se det på ½ dag, men det var helt umuligt. Vi havde bestilt entre billetterne hjemmefra og sparede på den måde noget tid, men på rundturen gennem selve slottet, tog uhyggelig lang tid pga. de mange mennesker og ikke mindst grupperne.

Jeg synes det var for meget og ville hellere uden for i parkanlægget. Det enorme park anlæg gemmer også på masser af oplevelser og dejlig natur. Der er en stor sø, lystslottet Grand Trianon  og Petit Trianon, der var Marie-Antoinettes foretrukne sted… specielt den lille bondelandsby hun fik opført. Her kan du opleve de hyggeligste små bondehuse. Det koster ekstra at se disse ting, så slottet, haven og disse ting kom til at koste over 200 kr. (Men det er bestemt det hele værd for hvor ofte kommer du egentlig til Paris?) Vi var først tilbage kl. 19.30 på hotellet, så vi sluttede dagen af med et godt måltid mad på en restaurant tæt på hotellet, for vi var godt trætte.

Dag 4:
Dagen gik simpelthen med hjemtransporten. Vi var slet ikke parat til at tage hjem, for der lå stadig utallige ting vi slet ikke fik tage hul på som fx Musée dÓrsay, Pompidou centret, Les Invalides hvor Napoleon hviler, de små gader i Montmartre, shopping, flere cafebesøg og meget meget mere…men så må vi jo bare komme tilbage og gentage succesen.

Vores gode råd til en go´must eat” i Paris (det skal bare prøves)

  • Galette eller Crepé med jarmbon og fromage (boghvede pandekage med skinke og ost)
  • Conetti de Canard (Andelår langtidskonserveret..hmmm det smager godt)
  • Foregrais (det ved du vel godt hvad er :-)

 

Skriv din mening