På toppen af Afrika tag – Kilinamjaro

Rejseglimt fra Mt. Kilamanjaro

Hvem har ikke hørt om Kilimanjaro i Tanazania? Afrikas højeste bjerg på næsten 6.000 meters højde. Bjergbestigere, vandrere og andre rejsende bliver hvert år draget til bjerget, som var det en magnet. Det samme gjaldt for min rejsekammerat AP og mig selv i 1998.

På vej mod Mt. KilamanjaroHvert et skridt er en overvindelse, hjertet dunker i et foruroligende højt tempo, pulsen er over 170, vejrtrækningen er nærmest febrilsk og min krop ryster af den bidende kulde… det er under 20 minusgrader. Højdesygen har fået sit ubarmhjertige tag i mig og jeg har kastet op utallige gange, men min stædighed gør, at jeg fortsætter. Endelig kommer belønningen…jeg er nået til den første top. Min kammerat, guiden og jeg sætter os og venter på solopgangen. Jeg tager min vandflaske ud fra min inderlomme for at skylle munden og få lidt tiltrængt væske, men umuligt… den er frosset til is.

Mens vi sidder og venter på ”det store lysshow”, ankommer flere og flere bjergvandrere. Det er bestemt ikke dem alle der ser lige godt ud. Nogle bliver nærmest skubbet frem af deres stakkels guide, mens andre vælger at opgive kun få meter fra toppen.

Pludselig forstummer alt snak. Solen viser sig som en ildrød kugle i det fjerne og spreder sin varme og lys ud over savannen og nærmer sig os. Sikken en udsigt. Vi kan se den uendelige savanne, talrige mindre bjerge og bag os kommer skyerne langsomt svævende nærmere og nærmere, som et vattæppe vi kan træde ud på. Vi er som hypnotiserede, men ikke længe for kulden er stadig gennemtrængende og vi kan knap nok mærke vores tæer.

Pålideligt trekkingbureau
Indgangen til Mt. Kilamanjaro5 dage forinden startede vi i Arusha (ca. 100 km fra Kilimanjaro) med at finde et trekkingbureau, som vi mente var til at stole på. Vi havde heldigvis mødte et ungt par der arbejde i Arusha, som hjalp os med gode råd. Efter lidt søgen rundt i Arusha fandt vi et trekkingbureau, hvor vi straks følte os godt behandlet. Vi var gennem den obligatoriske forhandling om prisen, så vi alle var tilfredse. Vi lovede dem at booke en 3 dages safari, hvis turen til Kilimanjaro forløb godt, det var med til at give os en god pris.

Så starter trekketVi startede dagen efter for foden af Kilimanjaro med vores guide og to bærere til provianten. Vi fik registreret os inden afgang (så har de tal på hvor mange der ankommer og forlader parken…tallet skulle helst stemme hver eneste dag…). Vi vandrede gennem frodig regnskov, hvor flere nysgerrige aber holdt øje med os. Vi mødte andre trekkere, nogle var iført det absolut sidste skrig inden for safari- og camouflagetøj, så de var bestemt svære at ”få øje på”. De slæbte også på kikkerter, videoer og kamera, så de var ved at gå i knæ af vægten. Bag dem gik deres bærere med alt deres øvrige udstyr.

Over trægrænsen
Første hytte på trekket til Mt. KilamanjaroVi nåede op til den første hytte i 2.700 meters højde. Her fik vi 6 kvadratmeter til 4 personer, så vi lærte hinanden godt at kende. Om aftenen kom vi i snak med mennesker i alle aldre fra hele verden, mens der blev serveret kaffe/te og masser af god mad, så vi havde energi til de kommende dage.

På dag 2 kom vi over trægrænsen og vandrede gennem tæt og hårdfør bevoksning. Da vi nåede over skydækket, var der sol fra ne skyfri himmel. Vi holdt en velfortjent frokostpause efter 3 timers vandring. Om eftermiddagen kom vi op til den anden hytte i hele 3.700 meters højde. Igen masser af snak, men vi gik alle tidligere til ro pga. dagens lange vandretur og ikke mindst kulden. Det var under frysepunktet.

Tegn på højdesyge
Det krævede benhård disciplin at komme ud af min varme sovepose kl. 06.00 om morgenen. Morgenbadet bestod af lidt smeltevand i hovedet og under armene…uha det var koldt. Vi fik serveret lidt morgenmad, pakkede rygsækken…igen og på med de sure sokker og vandrestøvlerne. Så var det ellers af sted igen. Vandreturen gik gennem et goldt område, hvor der blev længere og længere afstand mellem bevoksningen. Vejrtrækningen er også blevet mere og mere anstrengt pga. den tynde luft.

Hytten i 4.800 meters højdeVi når op til den sidste hytte i 4.800 meters højde (samme højde som Mount Blanc i Frankrig). Vi fik lidt at spise, men min gode kammerat har totalt mistet appetitten og det ligner bestem ikke ham…et af de første typisk tegn på højdesyge. Vi lagde os fra kl. 15-18 og fik serveret lidt aftensmad igen inden vi atter gik til ro. Vi sov fra 18.30-00.30. Så var det ellers op igen og begynde den sidste bid af turen til Afrikas tag. Jeg slapper af inden turen til toppenTuren ville tage ca. 5 timer. Nogle bjergvandrer var så påvirket af højden, at de måtte blive tilbage. Min kammerat havde heldigvis fået det bedre og var ved godt mod. Tempoet var fint men ved 5.000 meter er det som en suger alt saft og kraft ud af mig. Benene bliver som bly, vejrtrækningen anstrengt, hjertet dunker, pulsen er over 170…

Da vi kommer tilbage til Arusha, får vi et velfortjent varmt bad (det første i 5 dage) og fejrer en vellykket trekkingtur med at bestille 3 dages safari hos samme bureau, der arrangerede trekkingturen. En lokal øl havde vi da også fortjent… den hedder meget rammende ”Kilimanjaro”.

Hele vores gruppe med bære og guide


Skriv din mening