Ansigt til ansigt med et pansernæsehorn

Pansernæsehorn i Chitvan National Park

Pansernæsehorn i Chitwan National Park

Jeg husker tydeligt, da jeg første gang besøgte Chitwan National Park i 1994 stod ansigt til ansigt med det indiske et hornede pansernæsehorn.

Jeg var gennemblødt af sved, adrenalinet pumpede løs og hjertet galoperede…men hvilken oplevelse. 15 år senere står jeg der igen. Meget er sket siden. Det maoistiske oprør, der hærgede landet i 10 år, gjorde at hæren ikke var i stand til at beskytte vildtet mod krybskytteri. Og for at gøre det hele værre, var en voldsom monsun i 2002 skyld i store oversvømmelser og udryddede yderligere store dele af bestanden. Det gode nyhed er, at bestanden af pansernæsehorn og tigere tyder på at være stigende.

I Pokhara bookede jeg en 3 dages/nætters tur til Chitwan National Park for ca. 80 US. Det var inkl. transport, overnatning på Hotel River Side, fuldpension, guidede ture (vandretur, elefantridning, elefantbadning, kulturel dans).

Hotel River Side

Hotel River Side

Efter endnu en lang køretur fra Pokhara til Sauraha, der er en lille landsby med guesthouses, ressorts, butikker og restauranter, ankom jeg endelig til Hotel River Side. Stedet levede heldigvis op til sit navn. De lå med storslåede udsigt til Rapti floden, der danner en naturlig grænse til Chitwan National Park. Værelserne var store med en veranda. Det kunne ikke blive meget bedre.

Tharu landsby

Tharu landsby

Der var ikke tid til at slappe af for eftermiddagen bød på et besøg i en Tharu landsby. Jeg var bange for det vil blive et pinligt ”turistet” besøg, hvor de lokale var udstillet som i en zoo eller landsbyen var en kunstig opbygget og kun beboet i dagtimerne. Sådan blev min oplevelse heldigvis ikke. Guiden til den lille gruppe jeg deltog i, var utrolig informativ og havde masser af humor. Nysgerrige børn i landsbyenBeboerne i landsbyen, der bare lå et par kilometer fra hotellet, var søde og smilende. Der var ikke én der tiggede eller børn der plagede efter slik. Vi fik lov til at komme inden for et par steder og det var fantastisk at se en ”levende og fuld funktionel landsby”, der næsten var et spejlbillede af vores egen jernalderlandsby ved Lejre på Sjælland. Efter et interessant besøg, hvor vi også fik lejlighed til at smage på den hjemmebryggede vin. Den kommer ikke til at vinde priser, men den kan sætte gang i en kedelig fest…

Elefant center

En lille charmetroldEfter besøget i landsbyen fortsatte vi til Elephant Breeding Center. Centeret sørger for de fleste elefanter til de guidede elefant safari ture i Chitwan National Park, men arbejder også for at passe på de prægtige dyr og få dem til at yngle. Da jeg besøgte centeret var der et hold tvillinger på 11 måneder og en enkelt på 5-6 måneder. De var hele centerets kæledægger og forstod at charmerer os nysgerrige besøgende. De voksne elefanter stod lænket, men det er kun fra aftenstid. Det meste af dagen går de fri ude og græsser inden de bliver hentet til safari turene. Så overordnet tror jeg de har et fornuftigt liv og bestemt meget bedre end dem der lever i fangenskab i zoologiske haver.

På kanotur ned ad Rapti floden

Ved aftenstid stod programmet på en kanotur ned ad Rapti floden. Kanoen var en land udhulet smal træstamme. Vi sad omkring 6 personer i en og skulle ikke lave for store armbevægelser, for så var chancen for at vælte omkring 100%. Ikke heldigt da floden er fyldt med krokodiller. Det var en fornøjelse at glide langsomt ned ad Rapti floden. Inde på bredden stod de lokale flere steder og ordnede dagens tøjvask, mens børnene legede i vandet… med krokodiller!!! Vi så en enkelt lille en på 1 ½ meter, men der skulle i følge guiden være spottet nogle på over 5 meter. Jeg så ikke andre dyr end flere fuglearter, men fantasien var aktiveret og jeg kunne sagtens forestille mig at pansernæsehorn lurede på os i det høje elefantgræs på Chitwan siden og måske endda en tiger.

Vandretur i Chitwan National Park

Vandretur i Chitwan National ParkSå kom dagen hvor jeg skulle på vandretur inden i selve Chitwan National Park. I 1994 kom jeg tæt på et pansernæsehorn, så minderne fra den tur sørgede for at adrenalinet allerede pumpede rundt i kroppen på mig.

Nu er pansernæsehornet ikke det eneste potentielle farlige dyr i parken. Der er den bengalske tiger, leoparden og læbebjørnen. Husk på de ikke er tamme eller bag tremmer. Her er der faktisk en mulighed for at komme i nærkontakt med et af de nævnte dyr. Guiden var nok det bedste eksempel på det. Han havde store ar på arme, ben og kroppen efter et møde med et næsehorn. Han overlevede stik mod forventningerne, men bærer intet nag til dyret, for det er jo bare på instinkt de angriber.

Selve vandreturen var flot og hamrende varm og fugtig. Vi gik gennem højt elefantgræs, der sangens kunne gemme et pansernæsehorn. Vi gik gennem jungle, hvor vi fandt et vandhul med tydelige friske spor fra pansernæsehorn. Selvom vi ikke så nogle vilde dyr, så var det nu alligevel en kæmpe oplevelse.

Elefant safari i Chitwan National Park

Elefantsafari i ChitwanEfter morgenmaden stod programmet på elefant safari i Chitwan National Park. Der stod en kæmpe elefant og ventede på hotellets p-plads. Vi skulle sidde 4 mennesker på en lille platform og elefantføreren (mahutten). Det blev en hård tur for bagdelen. Først skulle vi transporteres 25 min. i vuggende gang til opsamlingsstedet, for alle der skulle med på elefant safarien. Det stykke kunne jeg godt have undværet og i stedet bare stået på elefanten ved indgangen til parken. Der var nok mellem 15 og 20 elefanter med forventningsfulde turister. Det tog lidt af ”eventyr oplevelsen” men det er jo ofte betingelserne i dag.

Elefanterne gik i gåsegang ind i Chitwan National Park. Det var egentlig et imponerende syn. Det var med at holde godt fast, for flere gange gik det stejlt ned og ud i floden. Naturen var ikke mindre end fantastisk frodig og dyb grøn. Jeg spejdede til højre og venstre. Flere gange så jeg nogle hjorte og andre gange spillede mine øjne og fantasi mig et puds, for der var kun skygger og buske jeg fik til at ligne næsehorn.

Sikke en bagdel :o)Så lige pludselig var der en ubeskrivelig stemning, som om luften blev helt elektrisk. Ganske rigtigt… i et lille vandhul lå 4 pansernæsehorn og drev den af. De tog ingen videre notits af at blive omringet af elefanter med ivrige kameraknipsende turister. Jeg selv fik da også et par anstændige skud i kassen. Det bedste kom 10 min. senere. Pludselig stod et fuldvoksen pansernæsehorn lige foran os. Hvad andet kan jeg sige end… WOW. Det var som et se et fortidsuhyre fra filmen af Steven Spielberg, Jurassic Park. Det er svært at fordøje og forstå den oplevelse i samme sekund man ser det. Det tager lidt tid at forstå, hvor heldig og privilegeret man egentlig har været. Så skulle vi bare tilbage til hotellet… det foregik igen 25 min. ad samme vej som vi kom fra. Min bagdel var følelsesløs efter mere end 2 ½ time.

Elefantsafarien var bestemt en oplevelse, men jeg foretrak måden det foregik på i 1994. Her blev en kammerat og jeg hentet ind dagslyset brød frem. Det var en helt anden oplevelse, hvor vi var de eneste og farverne om morgenen med disen der hang tungt over området var fænomenal. Men tiderne ændre sig og flere og flere rejsende for mulighed for at besøge steder, der før var forbeholdt ivrige backpackere.

Jeg badede med en… elefant

Vandkamp
Den måske største oplevelse var et bad sammen med en flok elefanter tæt på hotellet. Fra flodbredden kunne jeg hoppe op på en af elefanterne og mahutten ledte den ud i floden (hvor jeg dagen før havde set en krokodille…). På kommando lagde elefanten sig ned i vandet og jeg røg af. Fik kæmpet mig op igen og denne gang skulle jeg stå på hovedet af elefanten. Den rystede godt og grundigt på hovedet (det kan jeg godt forstå) og jeg røg på hovedet i floden igen. Det var et herligt badeeventyr med den bedste ”legekammerat” man overhovedet kan tænke sig.

Alt i alt var Chitwan National Park en rigtig positiv oplevelse. Naturen er skøn og  efter en lang trekking tur i Himalaya bjergene, er der dejligt varmt og en helt anden type oplevelse.

Tips ti Chitwan National Park
Du kan sagtens selv arrangere alt i Chitwan. Der er nok ikke mange penge at spare, men så kan du i ro og mag finde det sted der tiltaler dig mest og vælge præcis de udflugter du finder interessante. Tidligere kunne man overnatte i selve Chitwan National Park, men de steder skulle være lukket af den nye regering på ubestemt tid.

Chitwan National Park – læs mere

Læs rejsebeskrivelsen fra vandreturen til Annapurna Base Camp

Solnedgang over Chitwan National Park

Skriv din mening