Mod målet – Annapurna Base Camp

Udsigt fra Annapurna Base Camp og mig
Annapurna Sanctuary Trek

Så kom dagen hvor vandrestøvlerne blev snøret og rygsækken kastet på nakken, da taxien havde kørt os til Naya Pul startpunktet for endnu en klassiker blandt vandrere, Annapurna Sanctuary Trek til Annapurna Base Camp vandreturen (1500 RS for taxien). Forventningerne var store hos mig, og jeg glædede mig bare til at få gang i benene og komme ud i den storslåede natur og dybt ind i Himalaya og gense nogle af de mange Annapurna toppe.

Siden er under udarbejdelse så kom endelig tilbage…

Dag 1: Naya Pul – Ghandrung
Vandreturen er startetJeg fulgtes med 2 piger jeg kendte hjemmefra. Den ene havde prøvet kræfter med Himalaya bjergene mens den anden aldrig havde prøvet noget tilsvarende.

Efter et par kontrol tjek, hvor vi skulle registreres bevægede vi os af sted. Først forbi et par mindre landsbyer med små butikker, hvor vi kunne købe de sidste fornødenheder. Vi fortsatte med floden på vores højre side og nåede efter ca. 2 timers relativ let vandring til Shaulea Bazar. Et hyggeligt lille sted med guesthouses og restauranter.

Så ændrede vandreturen eller karakter og benmusklerne kom på overarbejde. Terrænet var stejlt med hundredvis af stejle trappetrin og passager. Flere gange blev vi mødt af en karavane muldyr med tung opbakning. De så ikke ligefrem sikre ud på deres tynde vakkelvorne ben og klove. (Lige et godt vandre råd. Når der kommer en flok muldyr, så hold endelig ind mod klippevæggen, så du ikke bliver skubbet ud over skrænten).

Vejret var ret overskyet, så jeg ventede stadig på panoramaudsigten. Men skidt med det, for duften var frisk og det var herligt at bevæge kroppen. Et tiltrængt stop i Kimshe inden det sidste stykke til Ghandrung, hvor vi overnattede på Hotel Mountain View. Sølle 300 RS eller 24 kr. for et lille værelse med plads til tre.

Hen ad eftermiddagen var det som om skyerne trak sig lidt tilbage og afslørede de første hvide bjergtinder. Sikke et syn, jeg blev helt varm i kroppen og det kriblede i kroppen for at komme nærmere. I den lille have slappede vi af med en kold øl (de er af en fornuftig størrelse på ca. 0,7 liter). Om aftenen spiste vi i restauranten, der var et langt bord med bænke til. Der var et hollandsk par jeg kom i snak med samt en lille gruppe på tre (frisk og meget talende far på 67 år, hans datter og en guide). Dem skulle vi komme til at møde adskillige gange.

Så meldte trætheden sig ellers allerede ved 20-tiden, det må være den friske luft.

Dag 2: Ghandrung til Chomrong
Man går tidligt i seng og står tidligt op, sådan er den naturlige rytme bare i bjergene. Efter et solidt måltid morgenmad startede vi kl. 08.15 og fortsatte mod Chomrong. Det gik op og ned… op og ned gennem en fugtig skov med overraskende mange igler. Et par steder måtte vi spørge om vej, men det så ud som om de fleste stier mundede ud i den samme. Der var ingen risiko for at sulte eller tørste, for der var flere små restauranter undervejs. Vi lage allerede mærke til at priserne for mad og drikkevare støt og roligt steg, jo højere vi kom op. Meget forståeligt, for alt skulle slæbes derop med muldyr eller bærere.

Kalpana Guesthouse

Chomrong var rigtig hyggelig med flere små guesthouse. Vi havde aftalt med en bærer, som den ene havde hyret for de næste dage til at bære hende store rygsæk, at bo på Kalpana Guesthouse. (Jeg tror de derved får mad og ophold gratis). Det var et pænt stort sted med 15-20 værelser. Uden for hang bukser og trøjer til tørre efter den lange vandretur. Husk endelig også at skifte vandrestøvlerne ud med et par sandaler og fjern sålen fra støvlerne, så de kan ånde og tørre til næste dags vandretur. Det var rent luksus, for vi kunne få et dejligt varmt bad. Vandet var opvarmet med gas og/eller en solfanger, i stedet for træ, som man tidligere brugte. Det var godt at se, man tænkte på miljøet. Der blev faktisk også brugt sparepære de fleste steder.

ChomrongVi snakkede for sjovt om det ville være en nydelse at få en gang fodmassage. Som sendt fra himlen kom en lille gut med et stykke pap, hvor der stod priser på forskellige slags massage. Jeg tog ½ times fodmassage for 500 RS = ca. 35 kr. Mange penge for ham og nå man tænker på at overnatningen kostede 800 RS… for os alle tre, men man skal jo være god ved sig selv.

Et glimt af Annapurna SouthDa mørket faldt på klarede det pludselig op og frem tårnede toppen af Annapurna South og Det nok helligste bjerg i Nepal, Machapuchare (6.993 m højt). De lokale er overbevist om at hinduguden Shiva, er særlig knyttet til bjerget. Det han kun været forsøgt at bliver besteget én enkel gang. Det var i 1957 at en britisk ledet ekspedition, men man havde så meget respekt for bjerget, at man vendte om få meter fra toppen.

Dag 3: Chomrong – Himalaya Hut
Vejret viste fra sin bedste side og bjergtoppene skød frem omkring os. Vi pakkede vores sager og tog af sted allerede kl. 07.30 for det så ud til at blive en varm dag og vi havde mange højdemeter foran os. Desværre gik det stødt ned ad bakke den første times tid. Det er dræbende, for man er jo godt klar over man skal indhente alle de tabte højdemeter og yderligere 800 meter den dag.

Vi kom dybere og dybere ind i dalen der bliver smallere og smallere. Nederst løber Modi Khola floden, der kan skifte fra en rolig billedskøn flod til en brusende og voldsom dræberflod, hvis regnen har væltet ned. Det var ikke tilfældet i dag. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel. Det gjorde at landskabet fremstod som et kæmpe stor malerisk postkort. Jeg måtte konstant stoppe og hive mit nye kamera frem, for hellere et billede for meget end et for lidt.

Machapuchare - Nepals helligste bjerg
Midtvejs gjorde vi ophold i Bamboo, hvor vi fik en lemon te (det blev min favorit drik på turen), en cola og masser af vand. Jeg regnede ud jeg havde drukket omkring 5,5 liter væske og endnu ikke været ”på det lille hus”. Det fortæller lidt om hvor vigtigt det er at drikke rigelig og lytte til kroppen.

Omkring kl. 15.30 var vi fremme ved Himalaya Hut. Ligesom vi alle var nået frem, begyndte det at regne… det kan da kaldes timing… Det var et godt lille sted med restaurant og endnu engang varmt vand. Værelset var en tro kopi af de foregående steder og til samme pris.

Denne aften var vi lidt trætte af ris og nudler så det blev til kartoffelmos blandet med ost. Hmm det var godt… og så en pizza til deling. Aftenen gik som de andre med at drikke noget varmt, en enkelt øl og kortspil når der ikke var nogle andre vandrere at dele røverhistorier med.

Dag 4: Himalaya Hut – Machapuche Base Camp (MBC)
Tidligt op og et godt morgenmåltid… ligesom de andre morgener. Mine ben er stadig friske og slet ikke mærket af vandreturen. Det har gået stejlt op og et par gange har jeg måtte stoppe for at hive efter vejret pga. højden, men min puls har hurtigt være nede på det normale og vejrtrækningen fin. Et godt tegn på jeg højdesygen ikke har fået sit tag i mig.

Den første del af vandreturen gik stødt op. Den lille bærer og jeg gik foran pigerne i rask tempo. Jeg fulgte godt med og holdt bærerens tempo, men jeg tror han ”legede” lidt med mig, for han kiggede ofte til mig med et stort smil uden antydningen af anstrengelserne. Han var hurtig og nærmest dansede let og ubesværet fra sten til sten. Så elegant så jeg vist ikke ud. Jeg måtte bide i det sure æble et par gange for at få vejret, men han er trods alt også vant til højderne.

Naturen havde efterhånden ændret sig fra høje træer og skove til lav hårdfør bevoksning.

Machapuche Base CampSå nåede vi til Machapuche Base Camp i ca. 3.800 meters højde. Det var en lille forsamling tehuse, der lå omringet at en rå og ubarmhjertig natur. Naturen og de dybgrønne farver skulle efter sigende mine om naturen på Færøerne. Jeg skyndte mig at få et værelse og nærmest løb tilbage mod pigerne, for at sikre mig de gik den rigtige vej. Jeg tror de var godt trætte og vist ikke helt tilfredse med jeg havde gået så langt foran, for tænk nu hvis der skete dem noget. Et kunne jeg jo kun give dem ret i, men omvendt så havde jeg konstant fået beskeden… gå bare foran i dit tempo. Ja det er sku ikke altid let at være mand ha ha. Men der var ingen sure miner fra nogen af os.

Barsk natur omkring Machapuche Base CampTemperaturen var faldet en del. Vi sad inde i det store fællesrum (restauranten) for at holde varmen og spille kort. Noget skulle tiden jo gå med, men det blev nu alligevel for koldt, så vi var nogle stykker der gik lidt på opdagelse i området, sammen med vores bærer og et par andre guider. Det gav varmen og appetit til aftensmaden.

Vi fik også nogle forrygende glimt af bjergene Annapurna South, Machapuche og mange flere. Det var en sjov tanke at jeg i 1994 på min vandretur rundt om Annapurna, havde set det hele fra den anden side. Gad vide hvordan vandreturen ville opleves i dag? Jeg tror meget har ændret sig og hørt at noget af Annapurna Circut ruten har fået anlagt en vej. Jeg har været lidt overrasket hvor bekvemt det egentligt er i dag i forhold til 1994. Overnatningsstederne er meget pænere og nærmest små primitive hoteller, men med (efter forholdene) gode bade/toilet faciliteter. Og så er der elektricitet. Men det er jo kun godt at se, der er sket fremskridt for det kommer jo også de lokale til gode.

MBC – ABC (Annapurna Base Camp)
Kl. 06.00 kom en af pigerne og fortalte med begejstring i stemmen at vejret var klart og solen kastede sine første stråler på bjergene omkring os. Det måtte jeg se, så da jeg havde fået gnedet søvnen ud af øjnene og fundet kameraet frem ”sprang” jeg ud af værelset. WOW sikken en udsigt. Det var enestående at se solens stråler langsomt bevæge sig fra bjerg til bjerg. Farverne var så utrolig intense og varme, at jeg fik kuldegysninger.

Så startede vi ellers de sidste stykke af vandreturen inden målet, Annapurna Base Camp. Det var rent luksus i dag, for vi kunne lade bagagen bliver tilbage og kun slæbe på en lille rygsæk med vand og regntøj. Selve vandreturen var overraskende let. Det gik stødt men langsomt op fra 3.720 til 4.130 meter. Efter 1 ½ time nåede vi uden besvær ABC (Annapurna Base Camp). Der var et par tehuse det lå klemt inde mellem bjerge og gletschere. Panoramaudsigten var ganske enkelt uden sidestykke. Det var som et gigantisk amfiteater med sneklædte bjergtoppe over alt og en på en gang frygtindgydende natur, men også umådelig smuk og imponerende. Jeg var som hypnotiseret. Det var svært at kaperer alle de indtryk.

Vi gjorde det...
Vi var vist alle glade for at have nået målet. Nogle glade og lettede over det ”værste”  var overstået og det nu kun gik ned igen. Andre (inkl. mig selv) for at være så privilegeret, at kunne få lov til at opleve noget af naturens absolutte storhed. Farverne, de enorme dimensioner og duften… jeg følte mig umådelig lille og ydmyg. Det måtte fejres og skylles ned med en kold øl, selv om klokken ikke engang var passeret 09.00.

Jeg kunne sagtens have tilbragt en hele dag og overnattet der, men vi havde ikke så meget tid, med det vi ellers ville se i Nepal. (Set i bagklogskabens lys skulle jeg/vi nok alligevel have undt os den oplevelse, så husk det hvis du skal af sted).

Tilbageturen
Da vi havde fordøjet alle de mange indtryk vendte vi om og gik tilbage mod Machapuche Base Camp (MBC). Jeg kiggede mere op og rundt på de smukke omgivelser med de bjergtoppe og så en flok geder, der langsomt bevægede sig gennem dalen. Mon de sætter lige så stor pris på den fabelagtige udsigt?

Da vi nåede MBC, var det igen tid til at hente rygsækken og fortsætte tilbage. Vi skulle vandre via samme rute tilbage denne dag. Det var en sand fornøjelse at vandre ned, men vi var godt klar over, at vi ville komme til et stykke, hvor vi skulle overvinde mere end 2.000 stejle trappetrin af meget forskellig højde.

Jeg vil ikke trætte jer dig med beskrivelse fra den samme rute og springe til dag 6 eller 7.

Vi havde overvundet det stejle stykke til Chomrong, så nu gik det bare ned. Vejret var blevet betydelig varmere, hvilket i stedet drænede en for væske og kræfter. Det var en rimelig lang vandretur, da vi gik hele vejen fra Bambo til Landrung med varme kilder i nærheden. Der dukkede efterhånden flere og flere vandrere op. Det var tydeligt at højsæsonen nærmede sig med stormskridt. Vi havde lidt ondt af dem der var på vej op. Flere så ud som om de gik i trance og slet ikke nød det, mens andre bevægede sig let og elegant over stok og sten. Nu begyndte det sørme at regne, men vi var netop nået frem til Landrung og slap da for det værste. Vi kunne tydelig se at vi nærmere os civilisationen, for blandt de 4-5 guesthouses var et par boder med smykker, strik og tøj.

Endnu engang stødte vi på den ældre friske mand og hans datter. Han var i super godt humør og også lidt stolt over at have fuldført det meste af ruten i en alder af 67 år. Skønt at se nogle med så godt og smittende humør, der virkelig satte pris på omgivelserne og selskabet omkring sig.

De varme kilder nåede vi ikke pga. vejret, men jeg har hørt fra andre, at det ikke var den største oplevelse… Vi satte os i stedet i en udendørs “restaurant” hvor vi spiste snacks, drak kaffe, chokolade, cola og øl, mens vi spillede kort, hyggesnakkede og handlede lidt i boderne. Det blev vores sidste nat i Himalaya. Det kunne egentlig have været godt med en nat mere, så der lige var en ekstra dag til at gå lidt på opdagelse i området, og fordøje nogle af de mange indtryk i selskab med andre vandrere. Men tiden var jo begrænset, så næste dag gik det tilbage til Naya Pul. Det blev en uhyggelig varm dag. Solen skinnede fra en skyfri himmel og temperaturen var steget en hel del. Først på eftermiddagen nåede vi frem til Naya Pul, hvor vi fik fat i en lokal der ville køre os tilbage til Pokhara til en fornuftig pris. Det var godt nok et totalt gammel og faldefærdigt lig vi blev ført hen til. Jeg tror det var en gammel Toyota med ca. 40 år på bagen. Ledningsnettet lignede et vindblæst spindelvæv, fjederne sprang frem fra sæderne og det meste blev vist holdt sammen af … rust. Tjaaa nu havde den jo overlevet 40 år, så hvorfor ikke lige en dag mere? Hmmm nu var bilens chauffør en lokal herre med temperament og benzin i blodet. Jeg tror at han var overbevist om han sad i Nepals hurtigste bil… sådan kørte han den, med den ene hasarderede overhaling efter den anden. Jeg bad ham et par gange tage den med ro, men han forstod vist ikke meget og troede sikkert jeg bare ville hurtigere frem, så foden trådte bare speederen helt i bund. Miraklernes tid er ikke forbi… vi kom hele frem med svedige håndflader og hurtig hjertebanken, men sikken en oplevelse.

Praktisk info: Annapurna Sanctuary Trek:

Transport:

  • Kathmandu-Pokhara 6-8 timer for ca. 220 km.
  • Pokhara- Naya Pul: Taxi ca. 1 ½ time og ca.120 kr. Bus ca. 2-2 ½ time

Vandredistance: Mellem 90 og 110 km alt efter ruten.
Sværhedsgrad: Moderat
Varighed: Vi var 7 dage om det, men regn med 8-10 dage
Vandretid: Dagligt mellem 6 og 8 timer inkl. pauser

Prisniveau:

  • Overnatning ca. 8-10 kr. pr. nat.
  • Varmt bad fra 0-ca. 6 kr.
  • Mad: 10-20 kr. pr. måltid.
  • Drikkelse: Cola ca. 6-8 kr,. øl ca. 15-20 kr., kaffe/te ca. 3-5 kr.
  • Guide: ca. 70 kr. pr. dag.

Pokhara
Vi fik et stort værelse med udsigt til Phewa Tal søen. Et hurtigt bad og så skulle vi ellers bare ud og finde en restaurant, hvor vi kunne slappe af og ”slikke vores sår” eller rettere vabler. Det var en befrielse at have sandaler på i stedet for de tunge vandrestøvler.

Næste dag tog den ene pige hjem, så nu skulle den anden pige og jeg bare shoppe lidt i de utallige butikker på Lakeside. Vi mødte også nogle lokale på Jazz Club. Et hyggeligt sted omkring midt på Lakeside, med et pool bord og et godt band, der virkelig kunne spille Jazz. Ikke lige den musik jeg havde forventet at høre meget til i Nepal.

Vi skulle jo også videre. Vi skulle på en 3 dages tur til Chitwan National Park i det sydlige Nepal. Jeg var der sidst i 1994 og kunne godt tænke mig at opleve stedet igen. Jeg husker specielt vandreturen i parken, hvor vi så et af de berømte / berygtede pansernæsehorn. Vi fik det hele for 75 US. 3 dage/2 nætter inkl. transport (med Kathmandu som endestation), overnatning i stort værelse med udsigt til floden, alle måltider (den var ringe), danseopvisning, elefant trekking, vandretur i parken, flodsafari og et besøg i et lille lokalt landsbysamfund.
Læs rejsebeskrivelsen fra Chitwan National Park

Skriv din mening