Miljø

Rejser og miljøet

Uanset hvordan vi prøver at vende og dreje det, så har rejser en stor påvirkning af miljøet. Heldigvis bidrager/beriger rejser til gengæld med en masse, der måske kan retfærdiggøre det en smule.

På vore rejser lærer vi fx andre kulturer og religioner at kende, hvilket forhåbentlig giver os en bedre forståelse for, hvordan verden er skruet sammen og større tolerance for andre, der ikke “ligner” os. Vi kan også besdre gennemskue, hvad der gemmer sig bag pressens ofte sensations præget overskrifter. På rejserne ser vi også ved selvsyn, hvilke konsekvenser vores rovdrift på naturen har. Bussen stopper måske pga. et stort jordskred, der er forårsaget af skovrydningen. Den opstår oftest pga. efterspørgslen på eksotiske træsorter, billigt brændsel eller etableringen af fx gummiplantager. Og sådan kunne jeg blive ved.

Vi må også indse, at vi ikke holder op med at rejse, men det betyder ikke, at vi ikke kan gøre noget, der i mindre grad belaster miljøet og klimaet. Jeg har ridset er par ting op, som du selv kan gøre før, under og efter rejsen. En begyndelse er jo starten til noget stort.

Før du rejser:

  • Sluk alle apparater og lys – intet på standby.
  • Skru ned eller sluk for varmen.
  • Tag offentlige transport til lufthavnen.
  • Tag den mest direkte flyrute til din destination (undgå flyskift).
  • Book miljøklassificeret hotel.
  • Lej en miljøvenlig bil.
  • Kompensering for det CO2-udslip din flyrejse forårsager (beløbet går til investering af energibesparende teknikker/energier). Forskellige muligheder gennem hvem/hvor kompenseringen går til.
  • Pak kufferten med omtanke og undgå unødig vægt.

Under rejsen:

  • Tag offentlig transport fra lufthavn til hotelletBenyt offentlig transport eller endnu bedre lej en cykel.
  • Lej en miljøvenlig bil.
  • Sluk lyset på hotelværelset.
  • Skift/vask håndklæder når det er nødvendigt i stedet for hver dag.
  • Specielt lande i Asien, Afrika ol. Sørg for at handle lokalt og køb lokale produkter.
  • Luk for vandet når du ikke bruger det.
  • Affaldssortering (specielt hvis du har lejet en ferielejlighed).
  • Undgå souvenirs fra naturen, koraller, elfenben, skind ol. fra truet dyrearter.
  • Benyt de afmærkede stier på vandreture så vegetationen ikke trampes ned.
  • Genbrug vandflaske hvis du har mulighed for at fylde den op med frisk vand.

Efter rejsen:

  • Tag offentlig transport fra lufthavn til dit hjem
  • Informer venner, familie og kollegaer om din viden

3 kommentarer til “Miljø”

  1. Det synes jeg bare er tip top iorden at have med på din fantastiske hjemmeside – meget aktuelt :o)

  2. Jeg er helt enig med Majbrits kommentar! Super godt at se på en rejsehjemmeside – Gid flere havde den slags rådgivning om miljøhensyn! :-)

  3. Hej
    Jamen 1000 tak skal du have…godt der er nogle der sætter pris på det :-)

    Mange rejsehilsner
    Alan

Skriv din mening