Malta på 5 dage

Azur Window på Gozo naboøen til Malta

Det var en hurtig og impulsiv beslutning der gjorde en god ven og jeg tog til Malta i marts 2011. Det blev simpelthen til en super ”miniferie” på 5 indholdsrige dage, hvor vi kom godt rundt på Malta. Vi kom på sightseeing i Valletta, rundtur i middelalderbyen Mdina og en herlig dagsudflugt til naboøen Gozo. At prisniveauet på Malta var overraskende lavt, var en behagelig sidegevinst.

Bestil din rejse til Malta her

Turen til Malta var lidt lang, da vi skulle skifte i Zürich. Havde vi rejst en hel uge, kunne vi have fløjet med Norwegian, der har direkte forbindelser fra København til Malta. I lufthavnen tog vi Airport Shuttle bussen, der kørte os direkte til hotellet i Sliema (The Diplomat Hotel). Prisen i 2011 var 8 € pr. person. Da vi skulle stoppe ved flere hoteller undervejs, tog turen lidt længere tid i forhold til en taxi, der egentlig ikke ville være meget dyrere, hvis man er 2 personer og billigere hvis man er flere.

The Diplomat Hotel i Sliema
Vi havde fundet et 4-stjernet hotel for sølle 1000 kr. for 5 dage/4 nætter for 2 personer. Det var inklusiv en rigtig god morgenmadsbuffet. Hotellet var fint, men lidt slidt, så jeg vil anbefale at du booker et hotel på Malta med en ekstra stjerne i forhold til det du normalt forventer, og det bliver faktisk ikke meget dyrere.

The Diplomat Hotel på MaltaThe Diplomat Hotel lå med udsigt til havet, og du skal bare krydse en vej, så er der en lang strandpromenade (eller rettere kystpromenade, ad der ikke ligefrem er strand langs promenaden). Vi var glade for valget og beliggenheden, da du nemt kunne tage en lokal bus eller gå til havnen, hvor små færger sejler i pendulfart til Valletta.

En god lille restaurant i Sliema
Vi ankom sent til Malta og skulle have noget at spise. Vi var der lidt uden for højsæsonen, så ikke alt var åbent. Vi fandt dog en lille restaurant (Navnet kommer), der ikke synede af meget udefra, men vi tog chancen. Der var godt fyldt op selvom klokken var 21.30 men vi fik et bord. Super sød betjening og priserne er til at betale. (1 flaske rose, 1 stor flaske vand, 1 stor pizza, 1 salat og 2 kopper kaffe 25 €).

Udnyt tiden og benyt dig af HopOn HopOff sightseeing-busserne på Malta
Det var ikke noget vi havde planlagt, men vi blev stoppet af en sød gadesælger, der lige vil gøre os opmærksom på sightseeing-busserne på Malta. Vi havde ”planlagt” at bruge de lokale busser, men her var der nogle ruter at vælge mellem, hvor busserne kærte med ½-1 times interval mellem Maltas største seværdigheder.
For sølle 20 € fik vi 2 ruter (en til den nordlige del af Malta og en til naboøen Gozo) plus en havnerundfart omkring Valletta. På den måde fik vi de største seværdigheder på Malta og Gozo serveret på et sølvfad, uden vi brugte unødig meget tid på at finde de korrekte busruter.

Nordlige Malta
Vi hoppede på bussen og tog den nordlige rute, der bl.a. kørte til den måske bedst bevarede middelalderby i verden, Mdina.

Byen bliver konstant nænsomt renoveret, og det er en fornøjelse at slentre rundt i de smalle krogede gader. Middelalderbyen Mdina på MaltaLæg mærke til de små vejskilte i glaseret keramik, med smuk skrift og ofte med et farverigt motiv. Der er flere små cafeer og restauranter og der er masser at se. Smukke kirker, små pladser og museer som fx The Mdina Experience, der guider dig gennem Malta´s gamle hovedstad. Der er også flere udsigtspunker på fæstningsmuren, hvorfra der er en flot udsigt ud over området. Jeg er sikker på det også kunne være et godt sted, hvis du rejer med børn.

Vi stoppede også et par steder på Maltas vestkyst (Golden Bay og Paradise Bay)), men vejret var ikke ligefrem strandvejr, så vi fortsatte hurtigt til St. Paul´s Bay, der egentlig er et turistmekka på Malta, men det var allerede blevet først på eftermiddagen og vi skulle have et sted, hvor vi kunne være i tørvejr. Vi fandt et fint sted at spise, hvor vi fik frokostmenuen (det er ofte du kan få en virkelig god frokostmenu på 2-3 retter inkl. vin for ca. 10 €).

Godt råd: Tjek endelig regningen, for vi opdagede de havde taget 5 € for meget. Om det var med overlæg eller ej…jeg vil lade tvivlen komme dem til gode.

Gozo – en grønnere og fredeligere udgave af Malta
Naboøen Gozo var nok min (og min kammerats) største oplevelse på min rejse til Malta. Gozo er grønnere og meget fredeligere i forhold til Malta, men det var jo også uden for højsæsonen. Vi blev kørt til færgen, der bare tager 20 min. På Gozo stod en mindre bus parat og chaufføren fungerede også som guide og fortalte en masse om øen og gjorde holdt ved de største seværdigheder.

Azur Window på GozoMine favoritter på Gozo blev:
– Azur Window – Gozo´s varetegn
– Byen Victoria med det flot beliggende citadel
– Ta´Pinu kirken – eminent smuk
– Xlendi – en lille kystby

Azur Window – Gozo´s varetegn
Denne klippeformation har du sikkert set afbilledet på flere hjemmesider og bruchurer om Malta og Gozo…og med rigtig god grund. Hele kyststrækningen er dramatisk og fantastisk flot. Vi havde desværre kun 40 min. og kunne nemt have brugt nogle timer nu da solen skinnede fra en næsten skyfri himmel.

 

Victoria med det flot beliggende citadel
Citadellet i Victoria på GozoVictoria der ligger midt på Gozo og er øens hovedstad. Byen er meget overskuelig men super hyggelig at slentre rundt i. Der er små charmerende gader med masser af farverige potteplanter, hyggelige butikker, og hvor patinaen nærmest løber ned af facaderne. Citadellit ligger på en bakketop med flot udsigt over hele byen og øen. Den minder lidt om middelalderbyen Mdina på Malta.

Ta´Pinu kirken på GozoTa´Pinu kirken – eminent smuk
Der stod også en kirke på programmet…endnu en i rækken…troede jeg, men hold da op hvor blev jeg imponeret. Ta´Pinu kirken ligger ensom majestætisk på en bakketop omgivet af grønne marker og minder om ét stort postkort. Kirken besøges i øvrigt flittigt af pilgrimme.

Kyststrækning på GozoXlendi – en lille kystby
I en lille budt med en flot kyststrækning ligger Xlendi. Den er ikke særlig stor, men på den lille havnefront ligger restauranter og cafeer side om side. Vi fik en let frokost og et glas iskold øl…hmmm det gjorde godt. Vi gik også en lille tur via en sti langs den ene side af bugten. Der var mange flotte udsigtspunkter, så husk nu kameraet.

Har du mere tid til rådighed, så er der flere måder du kan se Gozo på:

Lokale busser på Gozo:
Det er nemt at tage en af de farverige lokale busser på Malta til færgen og derefter hoppe på en af de lokale busser på Gozo. Det er lidt mere tidskrævende end med bil, men du kan jo begrænse dig til et par seværdigheder.

Dagsudflugt med sightseeing-bus:
Du får en rigtig god smagsprøve på Gozo, hvis du tager en dagsudflugt med bus rundt på øen, som min kammerat og jeg gjorde.

Buschaufføren fortæller vidt og bredt om de forskellige seværdigheder og du får ½-1½ times tid ved hvert stop.

Jeepsafari på Gozo:
Det er noget dyrere men til gengæld kommer du ud til områder, som busser og almindelige biller ikke kan nå.

Lej en

taxi:

Flere og flere har fået øjnene op for hvor billigt det egentligt er at leje en taxi for nogle timer eller ½ dag. Husk at forhandle om prisen og hvis du er lidt heldig, så får du en chauffør, der gør hele turen til en oplevelse og spækket med gode fortællinger.

Gozo med lejebil:
Du kan leje en bil på Malta og tage den med færgen fra Gozo. Det giver frihed, men på den anden side kommer du sikkert til at bruge tid på at finde en parkeringsplads i byerne.

Gozo på cykel:
Afstandene på Gozo er ret korte, men vær forberedt på nogle bakker. Det er en suveræn måde at komme rundt på øen, men du får nok mest ud af det, hvis du tager en overnatning på øen.

Valletta – atmosfærefyldt lille storby
Inden vi tog til Valletta (hovedstaden på Malta), tog vi på havnerundfart omkring byen. Den kan anbefales for der fortælles også en masse gode ting om byen. Har du trang til søsyge skal du måske tage en halv pille mod søsyge. Sejlturen gav nogle fantastisk udsigter til Valletta, så mit kamera blev nærmest rødglødende.

Hovedstaden Valletta på Malta

Efter havnerundfarten tog vi den lille ”færge” fra Sliema til Valletta. De sejler i pendulfart og koster 1,5 10 €. Vi havde vejret med os så det var skønt at slentre rundt i de smalle gader. Der var masser af butikker og vi var så heldigt at falde over en med udsalg på tøj (70 %), så vi gik helt amok. De store pladser bugnede med restauranter og cafeer og vi tog da også en lille frokost…og den uundværlige kolde fadøl.

St. John´s Cathedral i Valletta

Der er masser af museer der fortæller om Malta, kirker og interessante bygninger i Valletta, men vi foretrak at opleve selve byens dagligliv og valgte at se en enkelt seværdighed, St. John´s Cathedral. Det var et godt valg, for hold-da-op for en overdådig udsmykning. Den var ret dyster men imponerende. Vi sad et stykke tid for at fordøje de mange detaljer og indtryk. Den bør du bestemt se. Jeg mener det kostede 8 € i indgang.

OBS: Læg mærke til flaget der dukker op overalt i malerier og våbenskjold og flere steder på Malta. Det minder mistænkeligt meget om Dannebrog. Det er johanitterordenens flag. Eneste forskel er deres er inddelt i 4 kvadrater adskilt af de hvide kors, mens Dannebrog er inddelt i 2 kvadrater og 2 rektangulære.

Det blev som tidligere nævnt til 5 forrygende indholdsrige dage på Malta. Vi rejste i marts, altså uden for højsæsonen. Det var ret få strande vi så, men vi var heller ikke i området Mellieha, hvor fx FolkeFerie har et feriecenter og hvor der er en lang børnevenlig strand.

Godt at vide om Malta:
– Husets vin fra 5,50 €
– Sandwich fra 2 €
– Stor fadøl fra 2,50 €
– Cappuccino fra 1 €
– Shuttlebus til/fra lufthavnen: 8 € og retur 14 €
– Taxi fra Sliema til lufthavnen 21 €
– HopOn HopOff busserne: 1 tir 13 € og 2 ture 20 € inkl. havnerundfart

For børn:
Skipper Skræk byen – læs mere her

Maltas rullende varetegn

De orange busser, Maltas rullende varetegn

Bestil din rejse til Malta her

Skriv din mening