Kapadokien og Istanbul på 10 dage



Tyrkiet 3. – 12. oktober 2001

Så er jeg på vej til endnu et eventyr. Denne gang rejser jeg til Tyrkiet. Efter den voldsomme terrorhandling d. 11. september 2001 i New York, er der mange der spørger mig, om det nu er fornuftigt at rejse med alt det, der måske er under opsejling rundt om i verden. Min personlige mening er, at selvfølgelig skal du være opmærksom på hvad der sker, men livet går trods alt videre og sikkerheden har aldrig været bedre i lufthavnene verden over.

Onsdag d. 03. okt. 2001
Efter en sen morgenmad tager jeg toget til Københavns Lufthavn. Selvom der er uden for højsæsonen, så er det alligevel påfaldende, hvor få mennesker der er i lufthavnen. Terrorhandlingen har virkelig sat sine spor. Sikkerheden var også sat i højsædet, for alle blev tjekket en ekstra gang og passet nærlæst.

Efter ankomsten i lufthavnen fik jeg fat i en taxi og blev kørt direkte til Istanbul hovedbusterminal, der skulle høre til en af verdens største. Mere end 160 agentkontorer/busselskaber opererer der. Jeg har hørt og læst meget om taxi chaufførerne i Istanbul, og det er bestemt ikke alt lige smigrende, men jeg fik min tur billigere end den pris der er opgivet i guide bøgerne. Jeg blev endda kørt lige til døren til det busselskab jeg skulle videre med. Bussen kørte 20.30 og kostede det formidable beløb af 100 kr. for 11 timer eller 725 km. Målet var Göreme i Kappadokien ca. 250 km sydøst for Ankara.

Selve busturen var fantastisk behagelig. Det er luksusbusser, hvor der bliver serveret vand, te/kaffe og du får et stink cologne med citron duft i hænderne for at friske lidt op. (Det oplever du vist ikke just med HT)

Torsdag d. 04. okt. 2001 – Göreme i Kapadokien
Endelig ankom jeg til en lille by, Göreme. Byen har kun 2.000 indbyggere, men er et knudepunkt for mange rejsende i Tyrkiet, da området byder på et fantastisk landskab du vist ikke ser mage andre steder på kloden. Det er meget særprægede klippeformationer, som de lokale for hundrede af år siden huggede ud til hjem med flere værelser. Da klipperne er meget lette at arbejde med kunne man hurtigt forøge sit hjem med et værelse, hvis der fx kom småfolk til. Der er ligeledes hele kirker i nogle af de mange klipper og andre steder er der underjordiske byer, der går hele 8 etager ned under jorden.

Ankomsten til byen var fuldstændig modsat det de fleste inklusiv jeg selv forventede. Der var ingen, der hev og flåede i én for at få kunder til deres hostel. Der var et lille hus med billeder og beskrivelser af de fleste hostel, så jeg havde de bedste muligheder for at finde noget der passede til mig. Jeg var et par steder og fik hurtigt det indtryk, at prisniveauet var meget lavt. 5-7 dollar for et værelse med bad/toilet inkl. morgenmad.

Jeg fandt et lille sted (Ufuk hostel). Efter et opfriskende bad gik jeg lidt rundt i byen, der er omgivet af det mest fantastiske landskab. Jeg vil ikke beskrive det, da billederne forhåbentlig beskriver det meget bedre. Jeg gik ud til Göreme open-air museum, der er på World Heritage´s liste over særlig bevaringsværdige historiske steder. Stedet er en form for kloster, der er hugget ind i de fantastiske klippeformationer. Der er kirker, kapeller og meget mere. Herefter gik jeg til Zemi-dalen…et meget særpræget landskab. Om eftermiddagen bestilte jeg en 3 dages rundtur til bjerget Nemrut ca. 600 km østpå.

Fredag d. 05. okt. 2001
Jeg fik en herlig nats søvn og pakkede mine sager, men da jeg kom til det lille rejsebureau, blev jeg spurgt om jeg kunne udsætte turen til næste dag, da en pige der skulle have været med, var blevet syg (maven). Det var da ok for mig, så jeg bestemte mig i stedet for en dagsudflugt rundt i området, men jeg skulle lige tilbage til det lille hostel og får min seng tilbage. Turen gik rundt til de største seværdigheder i området, som jeg lige nævner i flæng. Pigeon dalen – undergrundsbyen Derinkuyu – Ihlara dalen – landsbyen Belisirma – porcelæn fremstilling i Avnos (kunne godt have undværet den) – Pasabag Fairy Chimneys ved solnedgang. Det blev en lang men seværdig dag.

Lørdag d. 06. okt. 2001
Så lød ”startskuddet” til rundturen på 3 dage. Pigen havde det bedre og hun samt hendes mand var lykkelige over, jeg havde sagt ja til at udskyde turen med en dag. Det samme var den 4. deltager da det gav ham mulighed for at komme med. Jeg fik lidt rabat fra bureauet som tak for hjælpen (de var fantastiske søde og reelle).

Vi kørte først gennem Kayseri og stoppede ved Seljukian Cavanserai ”Kasatayhan”. Det er et bygningskompleks fra det 13. årh. som udelukkende blev brugt som ”rasteplads” for de store karavaner, der bevægede sig via Silkevejen. Der var et for hver 14 km, da det var den distance en kamel kunne klare om dagen. Efter frokost stoppede vi i Kahramanmaras for at smage den verdensberømte Marcas is på en hyggelig cafe. Isen er lavet på gedemælk og har en meget sjov konsistens, der gør at man spiser den med kniv og gaffel. Det er ikke en normal is der smelter, den kan faktisk hænge på en krog i en bagende sol uden det har nogen indflydelse. Om aftenen stoppede vi i Kahta, hvor vi ifølge papiret blev indlogeret på et 3-stjernet hotel. Jeg fik udleveret en nøgle, men døren havde ingen lås og der var ikke meget vand i hanerne. Nu betød det ikke så meget, da vi alligevel skulle op kl. 02.30 om morgenen for at køre til Mt. Nemrut for at se solopgangen.

Søndag d. 07. okt. 2001
Så var det op. Vi kørte i et par timer, før vi nåede til et lille hus, hvor vi fik en kop kaffe og lidt at spise inden turen fortsatte det sidste stykke op til bjerget Nemrut. Stedet er kendt for de store statuer og hoveder af konger og guder. Herefter videre til flere ruiner samt en romersk bro, der var mere end 2.000 år gammel. Vi havde stadig en lang dag foran os, hvor vi så en af verdens største dæmninger (Atatürk).

Vi stoppede i Sanliurfa, en by du absolut bør bruge et par dage på at udforske. Der er masser at se. Området uden for byen er også interessant. Vi besøgte Harran (kun 5 km fra Syriens grænse), der er en lille by, hvor Abraham skulle have levet. Bygningerne er meget karakteristiske. Vi så også ruinerne af det ældste Islamske universitet. Tilbage i byen var vi på et lille marked, der desværre var ved at lukke, men vi skulle da lige have en præsentation af ”ægte tæpper”.

Til aften spiste vi på et flot renoveret hus fra Ottoman perioden, hvor vi fik en hyggelig aften. Vi var jo et lille sluttet selskab på 4 samt vores herlige guide Kaan og en chauffør. Vi kunne snakke om alt og lave en masse sjov på samme tid, kort sagt nogle herlige mennesker specielt det canadiske par.

Mandag d. 08. okt. 2001
I dag skulle vi se ”skaldede gribbe”, som der kun skulle værer 60 tilbage af i hele verden. Da vi kom til stedet måtte vi kun se et par gamle gribbe og det var fuldstændig forbudt at tage billeder, selvom det overhovedet ikke ville forstyrre fuglene. Det blev da en oplevelse, men en noget anden end vi havde regnet med. Resten af dagen gik med at køre tilbage til Göreme. Vi kørte ca. 1.500 km på de 3 dage. I Göreme købte jeg en busbillet til natbussen tilbage til Istanbul. Der var heldigvis tid til et godt aftensmåltid sammen med de andre rejsende og vores guide. Vi havde inviteret ham, men han fik sneget sig ud og betalte regningen. Vi havde heldigvis samlet ind til ham og fik sagt pænt tak for 3 gode dage. Jeg tog afsked og tog med natbussen. Næste mål Istanbul.

Tirsdag d. 09. okt. 2001
Endelig i Istanbul, men nu har jeg efterhånden også siddet i en bus det meste af de sidste 24 timer. Fra busstationen var der en transfer service af busselskabet, der kørte mig ind til centrum af Istanbul. Jeg var inde og forhøre mig om priser et par steder, bl.a Terrace Hotel, som et australsk par havde anbefalet, men de var forholdsvis dyre. Jeg endte på Istanbul Hostel, der havde alle faciliteter. Jeg tog et dobbeltværelse, da jeg ikke havde lyst til at sove på en sengestue. Jeg ville simpelthen have det hele for mig selv, så jeg de sidste dage kunne rode alt det jeg ville.

Efter et velfortjent bad og morgenmåltid tog jeg lidt på opdagelse. Selve området hvor jeg boede, lå kun et par hundrede meter fra de store seværdigheder blandt Istanbuls dyre hoteller. En af gaderne kunne godt mine om et ”mini Khaosan Road” (den berømte/berygtede Backpacker gade i Bangkok). Jeg kiggede på Moskeen Aya Sophia og Den blå Moske. De ligger overfor hinanden. De er begge nogle imponerende bygningsværker som øjet og kameralinsen slet ikke kan få nok af. Om aftenen nød jeg et stort glas øl samt en vandpibe sammen med min spændende bog, efter at have været en tur i biografen.

Onsdag d. 10. okt. 2001
I dag var jeg inde og se Topkapi Palæet, der er et fantastisk bygningskompleks med udsigt ud over Istanbul. Her levede Sultanerne i det 4. Århundrede, omgivet af en rigdom der er svær at beskrive. Næste stop var den Grand Bazaar, der kan få ethvert shoppinggen til at gå fuldstændig amok. Det er farverigt og fristende med masser af sælgere, der står på spring. Sælgerne kan være ”nærgående” men altid høflige, selvom du har drukket te hos dem og ikke køber noget. Her gælder det også om at prutte med prisen. Det kan være en oplevelse i sig selv eller nærmere en ”sportsgren”. På vej tilbage til mit værelse stoppede jeg ved en cafe, der serverede te/kaffe og vandpiber, hvilket ikke udskiller den fra så mange andre steder. Det var dens beliggenhed på en regulær kirkegård. Lidt dyster måske…men så alligevel ikke. Denne aften tog jeg også i biografen.

Torsdag d. 11. okt. 2001
Denne dag skulle være en dase dag uden noget på programmet ud over mad, hygge samt et Tyrkisk Bad. Badet blev en oplevelse som godt tåler en gentagelse. Det er hele forløbet, der gør det til en oplevelse og ikke mindst omgivelserne. Det foregår i gamle kæmpe bygninger, hvor det meste er af marmor. Jeg blev skrubbet ren af en stor tyk mand, der sluttede behandlingen af med en spand kold vand lige i hovedet på mig. Efter badet, saunaen, vasken og massagen, var jeg om end endnu mere klar til at slappe af… og det gjorde jeg for næste dag skulle jeg hjem igen.

Fredag d. 12. okt.
Alt for tidligt op for at komme med flyvet hjem.

Skriv din mening