Island – barsk men fængslende natur

På gletschervandring med hele holdet på Island
Jeg har tit overvejet at rejse til Island og opleve den barske, men på samme tid fængslende natur. Nu var det på tide at føre tanken ud i livet, så jeg tog til Island over en weekend, for at få en lille smagsprøve på hvad landet har at byde på. Jeg rejste sammen med en gruppe med et par kollegaer, så alt var arrangeret for os.

Med Icelandair til Island
Icelandair Boeing 757Jeg fløj med Icelandair direkte fra København til Reykjavik. Alt fungerede perfekt og flyrejsen var rigtig behagelig, da jeg rejste på Economy Comfort, hvor der var lidt mere benplads (godt for mine 193 cm) og midterste sæde var omdannet til et bord. Prisen var egentlig ganske fornuftig (omkring 900 kr. dyrere end standard Economy).
Icelandair har i alt 3 forskellige klasser at vælge mellem.

Den Blå Lagune på IslandVi blev afhentet i en lækker minibus der kørte os til Den Blå Lagune. Den helt perfekt start på rejsen. Den Blå Lagune er nok Islands bedst kendte attraktion og bedst besøgte. Det er muligt at nå et besøg i Den Blå Lagune, hvis du er på stop med Icelandair fra USA eller Canada. Det vil simpelthen være det perfekte afbræk i en lang flyvetur. Turen bør du bestille hjemmefra som pakke med transport, indgang, så man bruger mindst mulig tid på det.
Stedet skal opleves, så få et indtryk fra billederne eller læs mere her


Opholdet på Nordica Hilton

Vi blev indlogeret på Hilton Reykjavik Nordica hotelNordica Hilton Reykjavik Det var et super godt 4-stjernet hotel med utallige faciliteter og flotte værelser.

Værelserne var lyse og moderne. Selve hotellets lobby var indbydende og lækker. Hver aften var der “lounge-hygge” i baren som skabte en god stemning. Morgenbuffeten var eminent med stort set alt man overhovedet kunne ønske sig. Jeg vil mene at hotellet hovedsagligt henvender sig til yngre par som gerne vil betale lidt mere for sit ophold, grupper og forretningsfolk, da hotellet har gode møderum og konferencelokaler. Det eneste jeg har at udsætte på det, var det lå ca. 15-20 minutters gang fra Reykjaviks centrum i et område uden nogen form for liv eller seværdigheder

En lækker restaurant midt i Reykjavik
Islands Turistråd inviterede os på restaurant Lækjarbrekka, der er en klassisk restaurant i en af de ældste huse i hjertet af Reykjavik. Vi fik en traditionel islandsk tre-retters menu, der blev præsenteret flot, smagte forrygende og omgivelserne satte prikken over iét. Jeg mener at en tre-retters menu stod i ca. 300 kr.
Læs mere her

Landarrangementet på Island
Monster-Jeeps
Iceland Travel havde organiseret landearrangementet med de enorme Monster-jeeps.

Seljalandsfoss på IslandDe enorme Monster-jeeps bragte os til den sydøstlige del af Island. Under hele turen fik vi en masse historier og nyttig viden om områderne vi passerede. Vi gjorde holdt ved vandfaldet Seljalandsfoss, som du kan gå bag om, hvis du ikke er bange for at blive lidt våd. Vi så også det imponerende Skógafoss vandfald, der ligger tæt på sydkysten. Skógafoss på IslandVandfaldet er ca. 60 meter højt og det er ikke ualmindeligt, at du kan opleve to fantastisk klare regnbuer på én gang. Det gjorde vi og det var et helt fantastisk syn.

Skógafoss på IslandTil frokost gjorde vi holdt ved et mindre hotel (Hotel Anna) med tilhørende restaurant. Det lå ganske ødet på turen mellem de to vandfald. Stedet var okay til en overnatning, men rummene og faciliteterne taget i betragtning, så var prisen på ca. 900 kr. lige i overkanten. Restauranten serverede en traditionel kraftig gryderet. Den var bestemt mættende og god, men forvent nu ikke en gourmet oplevelse. Stedet er specielt kendt pga. den kendte islandske kvinde (Anna), der besad en nysgerrighed udover det sædvanlige og rejste meget rundt i verden gennem 40-50 erne. (Hendes første rejse var til Danmark).
Læs mere her

Vandring på gletscheren Eyjafjallajökull
Eyjafjallajökull gletscheren
Denne gletscher er efterhånden blevet verdenskendt. Efter frokosten kørte vi til gletscheren, hvor vi havde en ca. to times guidet gletschertur foran os. Vores guide lavede sjov med, at der i området var registreret flere små rystelser, så var vi heldige, kunne vi måske opleve et vulkanudbrud… han skulle bare vide…Vandreturen på gletscheren foregik med crampons uden på støvlerne. Det var en stor oplevelse og de fleste vil kunne gennemføre turen.
(Samme aften udbrød vulkanen for første gang, kun otte timer efter vi havde været på den, hvilket gjorde vores hjemtur blev syv timer forsinket).

På vej tilbage skulle vi have en lille smagsprøve på, hvad de store Monster-jeeps kunne præstere. Vi blev kørt ud til en skrant med udsigt til Atlanterhavet og vulkanstranden der var kulsort, og så satte chaufføren ellers jeepen i gear og kørte ud over skrænten… wow det gik bare nedad, men uden problemer og op kunne den ene da også komme. Derefter kørte vi langs stranden mod restauranten, hvor vi skulle spise aftensmad. Restauranten lå i en lille by halvvejs tilbage mod Reykjavik og var kendt for sine friske hummere7krebs, der blev serveret på et stort fad med masser af tilbehør til. Stedet Fjörubordid i den lille by Stokkseyri, var enkelt, måske endda spartansk indrettet, men flere personligheder har besøgt stedet som fx Bette Midler og skuespillerne fra serien Klovn. Det smagte også pragtfuldt.

Vi nåede også at kigge lidt på Hotel Ranga. Et 4-stjernet lækkert hotel tæt på alt det jeg har beskrevet. Der er en fabelagtig udsigt til den flotteste natur og man kan slappe af i en udendørs jacuzzi med et glas vin eller øl. I dag er det faktisk muligt at bo på hotellet, selvom det kun ligger 40 km fra vulkanudbruddet og kan ses fra hotellet. De arrangerer endda helikopterture til vulkanen. Et meget anbefalelsesværdigt hotel for alle… også hvis det er til konferencer m.m.
Det blev en lang dag, hvor vi kørte omkring 400 km. Det optimale ville være at gøre det over et par dage, hvis du har tid til det. Det er oplagt, hvis du fx har lejet en bil.

Eyjafjallajökull gletscherenIsland/Reykjavik som rejsemål
Fantastisk destination, hvor man både kan få sig en spændende “storbyferie” i Reykjavik med lækker restaurationsbesøg og et farverigt natteliv. Det kombineret med en dagsudflugt kan gøres på en forlænget weekend. Der er i det hele taget masser af udflugtsmuligheder fra Reykjavik til flere seværdigheder og aktiviteter i nærheden, så på en forlænget weekend, kan du virkelig få meget at se.

Reykjavik og Island henvender sig faktisk til alle aldre, der er interesseret i fantastiske naturoplevelser, aktiv ferie (gode vandremuligheder, heste ridning) og forkælelse (wellness) i fx Den Blå Lagune. I dag er det måske de mere “modne” (+45), der har taget Island til sig, men de noget yngre kan få et farverigt natteliv og adrenalinpumpende aktiviteter som River Rafting, kajakture, udflugter med de enorme Monster jeeps, gletcher ture, mountainbike og whale watching og vandreture og heste ridning.

Islands største attraktion må simpelthen være den enestående natur og alle de aktiviteter man kan komme på.
Tak for denne gang fra 3 dage på Island

Skriv din mening