Florida – Art Deco, botox, silicone og smil til en alligator

Miami Beach
Så faldt valget på The Sunshine State, Florida i USA, sammen med en god kammerat. Det blev til en kør-selv rejse… i en cabriolet selvfølgelig. Tidligere har jeg har egentlig ikke haft den store lyst til USA, pga. deres paranoia med elektroniske ansøgninger og deres langsommelige immigration man skal igennem. Den elektroniske del var egentlig rørende let, men mine fordomme om den langsommelige tur gennem immigrationen holdt, så vi missede vores fly… men når det er sagt, så opvejede den menige amerikaners gæstfrihed og hjælpsomhed al besværet samt de utallige oplevelser.

Rejsebeskrivelsen er ved at blive færdiggjort, så vend endelig tilbage og se også de mange fede billeder :o)

Vi landede i Newark og skulle videre til Miami, men først gennem immigrationen. Her gik det galt med kun 1½ times transfertid. Køen var vanvittig lang og immigrationen ufattelig langsom. Jeg forhørte mig flere gange om en express-kø, men selv den tog så lang tid, at vi måtte have vores billet ombooket til et senere fly, så vi var fremme med 3½ times forsinkelse.

Vi tog en taxi fra lufthavnen i Miami til South Beach til fast pris (32 USD). Vi boede på det 2-stjernede Clay Hotel på Espanola Way (http://www.clayhotel.com/) i Art Deco distriktet med små hyggelige restauranter og barer… og kun 5 min. fra Ocean Drive. Selve hotellet var lidt slidt, men pænt og rent med en rigtig god atmosfære.

Miami South Beach
Vi startede vores første dag med et stort traditionelt morgenmåltid på Jerrys Famous Deli. Det var ok men prisen… 25 USD pr. næse… det var lige i overkanten. Så var vi ellers klar til at gå på opdagelse. Det blev til en tur ned ad stranden med de herlige farverige livreddertårne. Sandet var hvidt og fint og der var masser af plads at boltre sig på.

Ocean Drive - MiamiSå gik vi forventningsfulde mod Ocean Drive, der er kendt som stedet at blive set. Der var en farverig blanding af wannabees, kendte og os turister. Piger og kvinder som vrikkende i høje stilletter, masser af “krigsmaling, botox og silikone, der ville kunne få enhver plastickirug i drømmeland og minimale beklædning… et sandt paradis :-) Vi stoppede selvfølgelig ved en bar og bestilte en tiltrængt øl og nød ellers bare udsigten.
Godt selskab i MiamiVi kom tilbage om aftenen efter et super godt måltid på en italiensk restaurant. Vi havde mødt to søde danske piger, der var friske til at tage med os i byen. Da vi kom til Ocean Drive fik de pludselig øje på Mikkel Kessler og væk var de… stakkels kendisser… ikke et sekund med fred.

 

I byen Mikkel Kessler i MiamiVi kom slentrende efter dem og kom i snak med ham og hans kammerat. Det blev til en fantastisk hyggelig og festlig aften. Både Mikkel og kammeraten (beklager jeg husker ikke hans/dit navn) var super hyggelige og sjove at snakke med… så hvis du Mikkel Kessler og kammerat ser dette, så en stor hilsen fra Lars og Alan og tak for en herlig aften. (også til pigerne :-)

 

Key West – here we come
Så af sted mod Key West. Vi følte os flot og godt kørende i vores Golf 2.0 blå cabriolet, vi havde lejet hos Hertz. Jeg havde taget en GPS med hjemmefra og den viste sig at være uundværlig. Det første vi skulle, var at finde et sted vi kunne på et SUNPASS mærkat til “Toll-roads” i Florida. Det var en sparsommelig information vi fik og vi troede i første omgang, at de ca. 15 USD vi betalte for SUNPASS mærkatet gjaldt for en periode. Men nej… hver strækning og nogle broer kostede et beløb, der elektronisk blev trukket fra vores indestående (15 USD). Vi tog ofte nogle mindre veje, så vores 15 USD holdt gennem hele vores rejse gennem Florida.

Route ! mod Key-WestKøreturen til Key West gik via Route 1, der løber langs østkysten af Florida. Den er flere steder beskrevet som en af verdens smukkeste køreture. Tjaaa øjne ser jo forskelligt på det men jeg selv blev ikke helt så overvældet. Der hvilede til gengæld en særlig stemning over selve Key West. Vi fandt et Tropical Bed and Breakfast i en lille turistbiks. Prisen var 139 USD incl. tax. Det var et suverænt hyggeligt sted i gammel stil, flot rent og pænt. Prislejet var i det hele taget højt for en overnatning i Key West… vi var rundt flere steder for at forhøre os om priser, og 112 USD var det billigste vi fandt.

Vi boede i den stille ende af Kew West centrum og et par gader fra “hovedstrøget” Duval Street. Den gade er spækket med souveniershops, restauranter, cafeer m.m. Jo længere op mod nord jo mere larmende og ligefrem ucharmerende blev den. Vi gik hele vejen til Sunset Pier, der er kendt for de blændende flotte… solnedgange. Vi kom også forbi Hemingways hus, men det var blevet sent, så der var lukket.

Key WestI Key West kunne jeg bedst lide de stille områder, med flotte velholdte træhuse, hvor mange af dem var lavet om til Bed and Breakfast. Tæt på hvor vi boede, var det største hotel i Key West og der var tilknyttet en pragtfuld restaurant lige ud mod havet. Her fik jeg fx en lækker salat med et stort stykke lækkert tilberedt fisk til 10 USD… et af mine bedste måltider i Florida. Vi blev der en enkelt overnatning og kørte videre, men først gjorde vi et holdt på et par timer på Smarthers Beach. Det var den absolut bedste strand jeg oplevede i Florida. Lækker strand med fotogene palmer, et par småboder og lækkert vand at bade i.

Smarthers BeachVi kørte til Florida City, hvor vi overnattede. På den måde kunne vi starte vores køretur tideligt næste morgen mod Everglades, og have god tid til at gøre holdt ved interessante steder. Vi boede på et typisk motel ved en af de større hovedveje. Pænt, rent og enkelt for ca. 70 USD.

Everglades Alligator ParkEverglades Alligator Park
Så startede vi ellers med at køre til Everglades Alligator Park. Her tog vi den “store tur” for ca. 25-30 USD. Alle shows og en tur med Airboat. Parken var ikke særlig stor, men der var masser af alligatorer og en festlig fætter, der stod for alle shows med alligatorer og slanger. Vi kom selvfølgelig også til at holde en. Turen i Airboat var absolut højdepunktet. Fuld fart frem og vilde 360 grader vendinger, men der var også tid til at stoppe op, så snart der dukkede noget interessant op.
Jeg tror det var i parken, at det for alvor gik op for os, hvor almindeligt “tips” (drikkepenge) var. Der stod skilte over alt med opfordringer til “tips”. (Forklaringen er, at lønningerne ikke er særlig høje for dem i servicefagene (8-10 USD), så det var forventet at lønnen blev suppleret med drikkepenge.

Everglades
Efter parken og en rigtig god burger (det skal jo prøves, når man nu er i “burgerland”) fortsatte vi ad vejen 40 / 90 og stoppede i den lille by Everglades ca. 55 km sydøst for Naples.
En søvnig by men med en dejlig atmosfære. Efter at have været rundt på samtlige moteller, hoteller og B&B, endte vi med at vælge en overnatning i den tidligere bank. Det var lavet om til et typisk B&B i gammel stil. Ejerne gjorde alt for os. Da der ikke var en restaurant i forbindelse med stedet, fyldte de være køleskab op til randen med morgenmad til næste dag. De stillede endda en karaffel rødvin ind med 2 glas…”on the house”.

I Everglades var der flere mindre Airboats vi kunne komme på tur med, men det var blevet for sent, så vi slentrede bare lidt rundt. Vi endte på en lille restaurant Oyster House Restaurant. Et super hyggeligt og afslappet sted lige ned til vandet. Det så ikke ud af meget fra vejen, men det var meget større end det synede… og maden var rigtig god til en billig penge.

Fort Myers - Dolphin InnFort Myers Beach
Vi fortsatte mod Fort Myers Beach, hvor vi faldt pladask for The Dolphin Inn på 6555 Estero Boulevard. Stedet lå på den “forkerte side” af vejen, væk fra stranden, men det var bagsiden af stedet vi faldt for. Det lå ud mod en af de mange små kanaler, med private huse og bådpladser. Der var borde, stole, liggestole og et par store amerikanske gasgrille til Barbaque. Vi endte med at få en stor lejlighed med plads til 6 personer for 89 USD + tax = 98 USD. Vi smed hurtigt vores sager ind i lejligheden og fandt et supermarked 1½ km fra Dolphin Inn. Vi købte ind til et festmåltid. Store bøffer, bagekartoffel, salat, rødvin og øl samt lidt ekstra til morgenmad og frokost. Og så gik turen ellers ud på stranden. En lang og bred strand med det fineste sand.

Området hvor vi boede, husede ikke ligefrem de store udvalg af natteliv, men der var alligevel en klassisk bar ved et lille forretningscenter 10 min. gang fra Dolphin Inn. Der var levende musik og næsten udelukkende lokale, der gav den gas.

Sanibel IslandKøretur fra Fort Myers til Sanibel Island
Jeg havde hørt og læst en masse godt om Sanibel Island, på Florida vestkyst. Vi startede bilen, på med solbrillerne og høj musik. Sanibel er nok mest kendt for sit fuglereservat og lange strande fyldt med muslingeskaller. Hverken min kammerat eller jeg blev dog særlig imponeret. Måske var det vejret, der ikke indbød til en dukkert, men der var bare ikke rigtig noget specielt at se, så vi kørte tilbage mod Fort Myers og handlede ind til endnu solidt festmåltid vi kunne tilberede på grillen.

Helikopter i TampaTampa set fra en helikopter
Efter en køretur fra Fort Myers mod Clearwater Beach ankom vi til Tampa. Her havde vi set et kuponhæfte, hvor man kunne komme op og flyve helikopter fra 30 USD, så det skulle da prøves. Det blev selvfølgelig lidt dyrere, da vi valgte en lidt længere tur. Området er måske ikke så seværdigt som New York og andre metropoler, men selve flyveturen i helikopter er altid en speciel oplevelse. Vi så bl.a. Delfiner og mantraer (søkøer) i Hillsborough bugten.
Vi slentrede lidt rundt i Tampa omkring havnen og ud til Tampa Pier, men det var ved at blive halvmørkt og det var gråvejr, så vi vendte næsen tilbage til motellet på 4. th. street. Aftensmaden spiste vi på en lækker italiensk restaurant lige overfor motellet. Super betjening, hyggelige omgivelser, masser af gæster… og god mad. (navnet kan jeg desværre ikke huske).
Næste dag tog vi ind til latinerkvarteret, der var beskrevet i rosende vendinger i guidebøgerne. Det var søndag, så der var ikke så meget leben, men jeg tror bestemt det vil være et godt sted at bo med små barer, restauranter og en rigtig god stemning.

Tampa mod Daytona Beach
På hele vores tur gennem Florida, havde vi spejdet efter søkøer eller manatees. Vi havde hørt og håbet på det var muligt at komme ud og svømme med en, men fandt aldrig et sted hvor det kunne lade sig gøre. I stedet havde vi hørt, der skulle være masser af dem ved det store kraftværk ved Hillsborough bugten. Ganske rigtigt… der var et stor og informativt Manatee Viewing Center (http://www.tampaelectric.com/manatee/). Det var gratis at parkere der og besøge centeret med store udsigtsplatforme, hvor man havde udsigt til masser af manatees. Det er det varme vand, der tiltrækker dem, så de hygger og boltre sig i området, hvor der ikke er motorbåde og de bliver kun forstyrret af os turister, der knipser på livet løs, i håb om af få et godt billede i kassen… det lykkes ikke mig… desværre.

Daytona BeachDaytona Beach
Så ankom vi til Daytona Beach. Der står mangt og meget om Daytona Beach i diverse rejseguides, men det er nok først rigtigt specielt når Daytona 500 bliver afholdt, og der bliver travlt i området. Vi boede på et godt motel lige ud til stranden. Jeg kan forestille mig hvor populært og godt stedet er i højsæsonen, hvor temperaturen er noget højere. Da vi ankom, var der meget roligt og der var vitterlig ikke meget at tage sig til i Daytona Beach. Stedet lå til gengæld ikke så langt fra St. Augustine, der er den ældste by i USA. Vi kørte dertil på 1½ time så vidt jeg husker.

 

 

Det ældste hus i USASt. Augustine var meget mere europæisk end alle de andre steder, vi havde set i Florida. Skønne gamle bygninger inkl. det ældste hus og den ældste træskole i USA. Selve byen var ret turistet med souvenirforretninger, cafeer, barer og restauranter side om side. Det var derimod hyggeligt at slentre rundt i de små gamle villaveje, og vi mødte da også en herlig gammel original, der stoppede alle der kom forbi ham. Han var meget insisterende på, at vi markerede hvor vi kom fra med en knappenål på nogle store verdenskort, der stod på i haven. Der var hundredvis af nåle på tavlerne, snesevis af cigaretskodder i askebægret, ham siddende på en gammel rokkestol og så begyndte en sand talestrøm, der var næsten umulig at stoppe. Men han var gó som dagen var lang og vi kunne se han hyggede sig ved at fortælle om sig selv og sit leben…tak for den oplevelse :)

Kennedy Space CenterKennedy Space Center
Fra Daytona tog vi sydpå til Kennedy Space Center. Vi var enige om at tage den helt store tur, der gav adgang til IMAX film, udstillinger, foredrag, rumfærgesimulator, museum med en enorme Apolloraket (en af tre der er tilbage fra 1970érne, hvor man stoppede opsendelserne til månen). Endelig kom vi på en interessant busrundtur i området. Her kom vi ud til affyringsrampen, der gennem flere årtier har sendt Apolloraketterne op, og mindst halvdelen af rumfærgerne. Vi kom ind i den enorme bygning, hvor raketter og rumfærger er blevet klargjort til opsendelse. Der stod bl.a. den sidste rumfærge, der havde været i rummet (Endeavour). En kæmpe oplevelse og fantastisk interessant. Vi brugte til vores overraskelse 6 timer og kunne sagtens have brugt et par timer mere. (Prisen var i 2012, 72 USD for billetten der gav adgang til det hele.)

De riges legepladsFort Lauderdale
Så ankom vi til Fort Lauderdale. Vi ville have boet på et gusthouse, så min kammerat også kunne opleve det, men det var lukket ned. Vi fandt i stedet et motel med swimmingpool og grill. Endnu en gang sørgede vi selv for et godt måltid og så var det tid til en tur i byen. Vi fandt en fed trendy natklub Blue Martini (http://www.bluemartinilounge.com/). Det var stedet for de “unge”, smukke, rige og wannabees”. Prisniveauet var egentlig overraskende tilforladeligt, med tanke på alle de multirige mennesker i byen. Klart et sted jeg kan anbefale, hvis du skal i byen.

Dagen efter tog købte vi et dagspas til de populære vandtaxi, der i pendulfart sejlede via kanalerne og med de mange ejendomme, hvor de rige og kendte boede. (http://www.watertaxi.com/watertaxi/fort-lauderdale/ ) Det var nogle overdådige ejendomme, hvor der ikke var sparet på noget. Her boede filmstjerner og de største kanoner inden for erhvervslivet. Hvis ejendommene var imponerende, så ved jeg ikke hvordan jeg skal beskrive de vanvittige enorme lystyachts, der var over alt. Steven Spielbergs var der. Den kunne man leje 1 uge for sølle 350.000 USD eksklusiv lønninger, brændstof og andre løse udgifter. Det var da meget sjovt at se, men hvor er verdens rigdom dog urimeligt fordelt.

Sawgrass Mills Outlet
Ganske enkelt et enormt outlet shoppingcenter. Jeg havde hørt mangt og meget om stedet. Måske var det derfor jeg blev lidt skuffet. Det eneste jeg fandt var 1 par Calvin Klein jeans til 40 USD, et par t-shirts. Mine bedste køb var 2 par Nike løbesko til 25 og 37 USD…det er da vanvittigt billigt.

Miami South Beach – i håndjern sidste aften
Vel tilbage hvor vi startede på Clay Hotel, Miami South Beach. Vi smed hurtigt tingene på værelset og afleverede bilen hos Hertz. Alt gik forrygende nemt, så efter 5 min. var alt ok og betalt uden ubehagelige overraskelser med professionel betjening. Vi havde ikke så meget tid, så vi organiserede vores ting og sager, så vi ikke skulle gøre det næste dag, hvor vi skulle til lufthavnen og hjem.

Selvfølgelig skulle vi ud og have et godt måltid mad, god vin og et par cocktails. Vi havde vist mest lyst til at fortsætte, men var fornuftige og gik tilbage mod hotellet omkring midnat. På vejen kom vi pludselig i snak med et par meget nydelige piger/kvinder og min kammerat ville godt give en drink…aftenens sidste. Vi nåede ikke at drikke meget af den før der pludselig kom 3 store gutter hen til os. Den ene bad pigerne om at følge med sig, mens de andre to udspurgte os om vi var klar over de var prostituerede og om de havde “tilbudt os noget”. Vi var mildest talt noget overraskede…specielt da de præsenterede sig som Miami Politi. Jeg fik et “flash-back” og huskede den berømte tv serie Miami Vice. Her stod der pludselig en “Don Johnson lignende” gut i slidt blazer, halvlangt sjusket hår og daggamle skægstubbe og makkeren en stor sort mand ca. 50 kg tungere end Don Johnsons makker…og 50 år ældre. Den tredje var en yngre fedladen mand. De bad os om at gå med dem uden for, men her bad jeg dem høfligt om ID så vi kunne være sikker på det var politimænd. Jeg fik en sherifstjerne at se på vejen ud, mens de to førte mig og den tredje min kammerat. Uden for skulle jeg tage hænderne på ryggen…og klik klik, så stod jeg der med håndjern på. De udspurgte os begge og da vores historie matchede, var jeg “fri” igen efter små 5 min. Det var da en oplevelse til samlingen og en hverken min kammerat eller jeg glemmer :)

Resten af rejsen tilbage til Danmark gik uden andre hændelser og jeg fik en varm modtagelse i Københavns lufthavn kl. 07.00 om morgenen, så kunne det ikke blive bedre.

Min bil :o)

Tak for denne gang og mange rejsehilsner/Alan :-)

Skriv din mening