I april 2012 ankom jeg til Warszawa på en solrig dag og tænk engang… det fortsatte hele den weekend jeg var der. Se bare i første omgang nogle stemningsbilleder fra farverige Warszawa. Senere skriver jeg lidt mere om weekenden i Warszawa, hvor jeg hovedsageligt så Den Gamle Bydel, Kulturpaladset og et par shoppinggader.

Hvor kan man dog nå meget på 4 dage/3 nætter med Salzburg som udgangspunkt. På sightseeing i Salzburg, i sne til knæene i Grödig og solskin og røde kinder på bjergene ved Zell am See.

Rejsebeskrivelsen fra Salzburg er ved at færdiggøres og der vil snart komme masser af stemningsfyldte billeder, så vend endelig tilbage.

Vi fløj med Norwegian direkte til Salzburg en onsdag formiddag. Som altid fløj og ankom vi til tiden. I Salzburg lufthavn var der flere muligheder for at komme ind til Salzburgs centrum. Vi valgte bussen. Havde det ikke været for et teknisk nedbrud i bussen og strømsvigt i 15 minutter, så bussen var faktisk hurtig og billig transport (ca. 2,20 EUR pr. person).

Vi var lidt usikre på hvor hotellet lå, men lige inden bussen stoppede ved hovedbanegården opdagede vi det. Udefra så det ikke ud af meget og lignede slet ikke det moderne hotel, som billederne på nettet viste. Det ændrede sig heldigvis, men først da vi kom op ved gangene til værelserne. Værelset var flot og moderne indrettet i en smagfuld minimalistisk stil og flot grafik på væggene. Der var morgenmad inkluderet i prisen og det var en flot stor brunch med noget for alle.
Jeg kan bestemt anbefale hotellet: NH Hotel Salzburg

Vi boede tæt på hovedbanegården og ca. 1,5 km fra Salzburgs centrum. Efter vi havde indlogeret os, gik vi langs floden Salzach, der løber tværs gennem Salzburg. Selvom det var slutningen af marts, skinnede solen fra en skyfri himmel og temperaturen nåede omkring 16-18 grader. Det var der flere der benyttede sig af. Lokale og rejsende lå og slikkede solskin ved bredden af floden.

Vi blev imponeret af det flotte syn til den gamle bydel fra flodbredden og den enorme fæstning Festung Hohensalzburg, der lå på en klippetop og vågede ud over Salzburg. Vi gik ind i den gamle bydel uden nogen bestemt plan. Vi gik via Getreidegasse med masser af forretninger og tog den ene smalle sidegade efter den anden, hvor jeg synes det er hyggeligst. Vi var skrupsultne og fandt et sted at spise på Goldgasse. Derefter gik vi lidt mere på opdagelse og beundrede den imponerende Salzburg Katedral. Du kan få nogle eminent flotte billeder, hvis du fotograferer facaden fra en skæv vinkel og op mod fæstningen.

Når du vandrer rundt i den gamle bydel, ja faktisk over alt i Salzburg, så læg mærke til de utallige konditorier/cafeer. Mit mundvand begyndte at løbe, hver eneste gang vi kom forbi en og selvfølgelig skulle vi da ind på cafe. At gå på cafe i Østrig er en gammel tradition… det er her de lokale hygger sig med venner og familie eller bare læser dagens avis. Vi tog på den ældste cafe i Salzburg, Cafe Tomaselli ved Alter Markt. Hyggeligt klassisk sted, der var godt besøgt. I dag er stedet beskrevet i de fleste guidebøger om Salzburg, og det tror jeg har smittet af på hvem der besøger cafeen. I dag er mindst halvdelen rejsende, men jeg synes nu alligevel du bør snuppe en kop kaffe med kage til.
http://www.tomaselli.at/en/

Det var ved at blive aften og halvmørkt. I stedet for at gå tilbage til hotellet blev vi i den gamle bydel og fandt et fantastisk hyggeligt lille spisested på Sigmund-Haffner-Gasse. Det var både forretning og spisested med små taburetter og borde i det ene rum, hvor du kunne nyde lækkerierne og et glas vin. I et tilstødende lokale var selve restauranten, hvor der bare var plads til 15-20 gæster. Vi var de første og stearinlysene blev tændt… meget romantisk. Vi fik ravioli og en lækker ostetallerken vi delte, samt et glas rød- og hvidvin. Det var enkelt men rigtig godt og kan bestemt anbefales.

Næste dag startede vi med fæstningen Festung Hohensalzburg. Vi havde egentlig overvejet at købe et Salzburg Card, der inkluderede offentlig transport, indgang til stort set alle seværdigheder i Salzburg m.m. Men vi regnede os frem til det ikke kunne betale sig for os, da vi kun skulle bruge det til fæstningen og lidt transport, men er du en flittig museum gænger, så kan det bestemt betale sig for dig. Vi gik op til fæstningen. Hvis du er lidt gangbesværet, så snup den lille kabelbane der åbnede tilbage i 1892. Hvis fæstningen er imponerende udefra, så bliver det endnu bedre inden for. Den er enorm og alt er flot hvidmalet/kalket og fremstår næsten som ny. Fæstningen går helt tilbage til 1077 men er løbende blevet udbygget og forstærket. I starten af det 20. årh. blev fæstningen faktisk brugt som fængsel, men i dag er det en super populær turistattraktion. Der er også en fantastisk panoramaudsigt ud over Salzburg til den ene side og fra restauranten på sydsiden, står Alperne majestætisk med sneklædte toppe. Selve fæstningen huser udstillinger og et permanent museum om stedet.

Vi brugte et par timer på fæstningen og derefter tog vi en bus til den lille by Grödig, hvor vi havde læst, der skulle være lidt vandremuligheder i bjergene, hvis man tog kabelbanen op. Busturen tog ½ time. Desværre var kabelbanen lukket 3 dage tidligere for at blive klargjort til sommersæsonen. Skiltningen var lidt mangelfuld og turistinformationen holdte 2 timers middagspause, så gode råd var dyre. Vi bestemte os til at gå op mod bjergene og starten gik meget godt. Solen skinnede og stien var fin, men der gik ikke længe før vi gik i sne til knæene. Vi gik 1½ time op inden stien forsvandt i sne og det var ved at blive for sent, så vi vendte om og fandt bussen tilbage til Salzburg.

Zell am See – lutter idyl
Da jeg sad og kiggede lidt i guidebogen, opdagede jeg, at Zell am See kun lå små 100 km fra Salzburg, så hvorfor ikke tage en dagsudflugt der til? Vi gjorde tanker til handling og tog toget ved 10 tiden og ankom til Zell am See ca. 2 timer senere. (En returbillet kostede ca. 220 kr.) Hold da op en beliggenhed. Den idylliske by ligger lige ud til søen og omgivet af de smukkeste bjerge. Der var stadig masser af sne, så vi skulle da til toppen af bjergene og tog kabelbanen til Schmittehöhe. Det var en halvdyr fornøjelse. Prisen til toppen og retur var ca. 200 kr. men hvad betyder det, når solen skinner fra en skyfri himmel.

Vi havde købt nogle sandwich og et par små flasker vin i et supermarked. Det blev vores frokost i bjergene, hvor vi havde den flotteste udsigt, og skiløberene der susede forbi i fuld fart ned ad de flotte skiløjper. Vi gik lidt rundt og ned til en mindre hytte, hvor de serverede varm kakao og havde liggestole til fri afbenyttelse. Vi kunne sagtens have brugt et par timer mere, men det var sent på eftermiddagen, så vi måtte vende snuden tilbage mod Salzburg.

Nu er jeg ikke selv til skiferie, men må indrømme at området så super godt ud. Masser af lifte, skiløjper og en herlig stemning, så det var lige før jeg kunne overtales )

Tilbage i Salzburg fandt vi ved en tilfældighed en gammel traditionel restaurant, som jeg simpelthen ikke kan huske navnet på eller finde på nettet. De serverede enkel men solid østrigsk mad. Det var ikke en gourmet oplevelse, men pæne portioner og god mad til prisen. Det var nok mere den varme atmosfære med synlige bjælker og store vægmalerier, der gjorde restauranten til en totaloplevelse og anbefalelsesværdig.

Sidste dag gik vi lidt rundt og shoppede og fik set de sidste seværdigheder vi havde på listen. Der var bl.a. barokhaven (Mirabell Garden og Palace) med en fanatisk flot udsigt til Hohensalzburg borgen. Der er masser af skulpturer, de smukkeste blomsterbede og heldigvis bænke, hvor du kan sidde og nyde synet og slikke solskin… det gjorde vi. Så gik vi op ad Linzer Gasse, der er en mere stille gågade i forhold til fx Getreidegasse i den gamle bydel. Der er flere små spændende forretninger og spisesteder, så det kan anbefales.

Vi fortsatte op til Kapuzinerberg gennem Felixtor (Felix porten), på den nordlige side af floden Salzach. Et stort grønt område med mange vandrestier, Francis Castle (Franzischlössl), restaurant om sommeren og en fabelagtig panoramaudsigt ud over til Salzburg og omegn.

Vi tog afsked med Salzburg på bedste vis med et besøg på Cafe Sacher. En rigtig smukt og klassisk cafe med en varm atmosfære, der nærmest ”skreg” velkommen. Stedet ser fornemt og dyrt ud, men prisniveauet er ikke højere end hvad vi ellers havde oplevet. Vi bestilte kaffe og nogle kager, der fik mundvandet til at løbe og selvfølgelig skulle vi smage den lokale specialitet Salzburger Nockerl. Vi nød det… ikke mindst omgivelserne. Om sommeren kan du sidde uden for på deres terrasse ud mod floden.

Mere nåede vi ikke og nogle vil måske studse over, jeg intet nævner om Mozart, da Salzburg jo er hans fødeby med museer, koncerter og smukke pladser opkaldt efter ham. Det synes jeg andre hjemmesider og informative rejseguides gør meget bedre, så her slipper du )

”Jamen er der ikke uroligheder i Belfast?” var de flestes reaktion, da jeg fortalte jeg skulle til Belfast. Det er nok det indtryk, der afholder en masse fra at tage dertil… og hvor er det synd. Jeg fik et meget positivt indtryk af Belfast. Det er en by med historie, seværdigheder, fantastiske mennesker og ikke mindst en by, der kæmper for at skabe sig et nyt image for at tiltrække rejsende.

Der kommer snart fede billeder fra rejsen, så vend endelig tilbage

Jeg startede miniferien med Norwegian fra København til Dublin. Alt forløb planmæssigt og vi landede endda lidt før. Norwegian kan bare det der. Fra Dublin lufthavn kører der flere busser til de fleste større byer i Irland. Turene tager ikke lang tid pga. den store investering, der de foregående år er lagt i infrastrukturen. Små 2 timer tog busturen til Belfast.

Belfast omfavner dig…
Det blev en overraskende positiv oplevelse at komme til Belfast. Byen har jo i mange årtier været i mediernes overskrifter pga. den ulykkelige konflikt mellem protestanter og katolikker, men det er heldigvis fortid og i dag er Belfast en by i rivende udvikling. Alligevel var det en helt speciel følelse der omfavnede mig, så snart jeg ankom til Belfast… på en positiv og interessant måde. Den gjorde mig nysgerrig for hvad der egentlig startede konflikten er noget jeg bestemt vil læse mere om.

I Belfast boede jeg på Jurys Inn Belfast hotel, der ligger i gåafstand til de fleste seværdigheder, shopping og hyggelige pubber. Selve hotellet var godt og rent uden at være ekstravagant.

Historical Pub Walking Tour
Tidlig på aftenen var jeg på en Historical Pub Walking Tour i Belfast. Første stop var på The Crown Bar. WOW for et super hyggeligt sted. Atmosfæren i pubben nærmest omfavnede en og sagde varmt velkommen. Stemningen var hyggelig og gæstfri. De fleste gæster var tydeligt lokale og ellers nogle få rejsende som mig selv. Interiøret i Crown Bar brillerede med talrige detaljer, så der var konstant noget nyt jeg fik øje på. Det flotte loft, gulvet og dekorerede glas/vinduer med flotte farver. Det osede simpelthen bare af en herlig varm atmosfære. Det var i det hele taget også kendetegnet for de pubber jeg fik set på turen. Uanset hvilken pub og hvor mange mennesker der var, så var stemningen i top og det bedste var nærsten det herlige miks af yngre, lidt ældre og ”det grå guld”.

Restaurantbesøg på Nick´s Warehouse
Til aften spiste jeg på Nick´s Warehouse (http://www.nickswarehouse.co.uk/). Som navnet antyder ligger det faktisk i en tidligere lagerbygning, der var bygget til Bushmills Whisky Co. I dag er det en restaurant med fart på. Tjenerne og køkkenpersonalet var super effektive og formåede alligevel at give en personlig og høflig betjening. Maden var perfekt men uden at være gourmet. Der var rigeligt på tallerkenerne. Jeg kan anbefale stedet.

Aftenen sluttede jeg af på den eneste rigtige måde, når man nu er i Irland… på en pub. Sammen med nogle andre gik jeg på en pub ikke langt fra hotellet. Der var gang i den og pubben var fyldt til bristepunktet. Alligevel var det nemt at komme frem og bestille. Alle var i blændende godt humør med et stort smil på læben. Stemningen ”sagde”; Her skal der være plads til alle… og alle skal selvfølgelig nemt kunne bestille drikkevarer. Der blev også spillet lokalt musik af et band med 3 ældre herre… men hold da op hvor de kunne fyre den af. Sikken en aften.

Titanic og Belfast
Belfast satser stort på Titanic. For 100 år siden var det byggeriet af Titanic og de 2 søsterskibe, der beskæftigede mere end 5000 arbejdere og beviste, at Belfast og Irland var verdens førende mht. skibsbygning og industri. I dag er det et museum i verdensklasse om Titanic, der for alvor skal sætte Belfast tilbage på verdenskortet. Det var ikke åbnet da jeg var der, men bare bygningen udstråler vovemod og seriøsitet… det bliver med garanti en turistmagnet. Selve området hvor museet ligger, er klods op af stedet hvor Titanic blev bygget. Ikke langt derfra ligger Titanic Dock & Pump House, der på Titanics tid var verdens absolut største. Det var meget interessant at være på en guidet rundtur.

Jeg kom også på en hurtig tur gennem nogle af de områder, der havde været vidne til mange af urolighederne mellem protestanterne og katolikkerne. Det var specielt interessant at opleve gavlmalerierne på Shankill og Falls Road, der på tankevækkende måde skildrede den mangeårige konflikt. Er du så heldig at få en guide, der selv oplevede konflikten, får historierne for alvor liv og giver dig med garanti kuldegysninger.

Gensyn med Dublin

Jameson Distillery
Så gik turen tilbage mod Dublin, og jeg tog direkte til frokost på Jameson Distillery. Jeg var der for ca. 10 år siden og må indrømme, at det besøg var nok for mig. Når det er sagt, så er udstillingen om Jameson Distillery flot lavet og rundvisningen ok, men det er én stor reklame for Jameson. Ved besøgets slutning var der smagsprøve på Jameson Whisky, samt en skotsk og amerikansk. Den måske største forskel er hvor mange gange de er destilleret (Jameson 3 gange, skotsk 2 gange og den amerikanske 1 gang).

Trinity Capital Hotel
Så tjekkede jeg ellers ind på Trinity Capital Hotel, der som navnet antyder, ligger få meter fra Trinity College Dublin. http://www.trinitycapitalhotel.com/ Hotellet var virkelig overraskende lækkert i flotte mørke, men smagfulde farver og interiøret var helt specielt. Endelig et 4-stjernet hotel, der tør skille sig ud fra mængden. Alt var super godt og dette hotel kan jeg kun på det varmeste anbefale.

Fuld fart og stemning til hundevæddeløb i Dublin
Om aftenen var jeg til Greyhound væddeløb. (Der er 2 Greyhound væddeløbsbaner i Dublin, Harold´s Cross og Shelbourne Park). Jeg sad oppe i restauranten med flot udsigt til hele banen og fik serveret 3 måltider… god og solid, men enkel mad. Søger du stemning, så sørg for at komme uden for, hvor de lokale står og lever sig ind i hvert enkelt løb og satser pæne beløb på de forskellige hunde. Du kan sagtens selv satse fra 2 EUR på en hund. Bare spørg hvordan man gør… der findes ikke dumme spørgsmål.

Aftenen sluttede i Temple Bar området. Der er utallige pubber og klubber at vælge mellem. Desværre er der også mange unge, der vælter rundt i en ordentlig brandert, hvilket ødelægger noget af charmen. Alligevel blev vi der, og gik ind på den ofte afbilledet pub, Temple Bar med den røde facade. Der blev spillet på livet løs og stedet var proppet til bristepunktet. Stemningen var så medrivende, at jeg bare stod og rokkede med og var i ”en helt anden verden”.

På guidet tur med arkitekt i Dublin
Næste dag skulle jeg på en guidet tur i Dublins nyudviklede område (Dublin Docklands). Her fortalte en arkitekt vidt og bredt om The Custom House, Grand Canal Theatre, Samuel Beckett Bridge, The Convention Centre og meget mere. Der var da nogle spændende nye bygninger, men for mig lignede det forfejlet byplanlægning og en kopi af hvad der foregår så mange andre byers i havneområder som fx i London og København. Al sjæl og stemning er som støvsuget væk og de fleste bygninger ligner billige betonklodser uden sjæl til kontorer og beboelse. Hvorfor?

Trinity Collegue
Så stod den på besøg i Trinity Collegue Dublin. Sørg for at komme tideligt eller en times tid før lukketid, da køen vil være mindst. Det er en oplevelse, specielt det gamle bibliotek med mere end 200.000 af de ældste bøger og endelig de smukke og imponerende Book of Kells. De skal ses og ikke beskrives.

Frokost på The Bank on College Green
Dagens frokost fik jeg på den fornemme pub, The Bank. Som navnet antyder, så ligger det i en tidligere bank. Der er virkelig flot dekoreret og flere steder står der gamle bankbokse i forskellige størrelser. Lad nu ikke de fornemme omgivelser afskrække dig fordi du tror, det er uhyggeligt dyrt. Priserne er ikke meget højere end almindelig cafemad, men her får du en oplevelse med i købet. The Bank ligger super centralt på 20-22 College Green kun 3 minutters gang fra Trinity College. Prøv det og få et godt måltid mad og en oplevelse.  http://www.bankoncollegegreen.com/

En aften i musikkens tegn på The Irish House Party
Sidste aften i Dublin foregik på The Irish House Party, der ligger i den smalle gade fra Halfpenny Bridge og mod Temple Bar området. Her stod den på traditionel 3-retters menu og underholdning med irsk musik. Jeg var spændt på stedet og oplevelsen… frygtede det var en ”turistfælde” men det synes jeg bestemt ikke var tilfældet. De 3 musikere der optrådte, formåede at gøre oplevelsen intim og personlig med små anekdoter til hvert stykke musik, sang og lidt dans. http://www.theirishhouseparty.com/

Med Norwegian hjem om aftenen. Denne gang landede vi faktisk ½ times før planlagt. Som jeg tidligere har nævnt…de kan bare det der )

Så faldt valget på The Sunshine State, Florida i USA, sammen med en god kammerat. Det blev til en kør-selv rejse… i en cabriolet selvfølgelig. Tidligere har jeg har egentlig ikke haft den store lyst til USA, pga. deres paranoia med elektroniske ansøgninger og deres langsommelige immigration man skal igennem. Den elektroniske del var egentlig rørende let, men mine fordomme om den langsommelige tur gennem immigrationen holdt, så vi missede vores fly… men når det er sagt, så opvejede den menige amerikaners gæstfrihed og hjælpsomhed al besværet samt de utallige oplevelser.

Rejsebeskrivelsen er ved at blive færdiggjort, så vend endelig tilbage og se også de mange fede billeder )

Vi landede i Newark og skulle videre til Miami, men først gennem immigrationen. Her gik det galt med kun 1½ times transfertid. Køen var vanvittig lang og immigrationen ufattelig langsom. Jeg forhørte mig flere gange om en express-kø, men selv den tog så lang tid, at vi måtte have vores billet ombooket til et senere fly, så vi var fremme med 3½ times forsinkelse.

Vi tog en taxi fra lufthavnen i Miami til South Beach til fast pris (32 USD). Vi boede på det 2-stjernede Clay Hotel på Espanola Way (http://www.clayhotel.com/) i Art Deco distriktet med små hyggelige restauranter og barer… og kun 5 min. fra Ocean Drive. Selve hotellet var lidt slidt, men pænt og rent med en rigtig god atmosfære.

Miami South Beach
Vi startede vores første dag med et stort traditionelt morgenmåltid på Jerrys Famous Deli. Det var ok men prisen… 25 USD pr. næse… det var lige i overkanten. Så var vi ellers klar til at gå på opdagelse. Det blev til en tur ned ad stranden med de herlige farverige livreddertårne. Sandet var hvidt og fint og der var masser af plads at boltre sig på.

Så gik vi forventningsfulde mod Ocean Drive, der er kendt som stedet at blive set. Der var en farverig blanding af wannabees, kendte og os turister. Piger og kvinder som vrikkende i høje stilletter, masser af “krigsmaling, botox og silikone, der ville kunne få enhver plastickirug i drømmeland og minimale beklædning… et sandt paradis Vi stoppede selvfølgelig ved en bar og bestilte en tiltrængt øl og nød ellers bare udsigten.
Vi kom tilbage om aftenen efter et super godt måltid på en italiensk restaurant. Vi havde mødt to søde danske piger, der var friske til at tage med os i byen. Da vi kom til Ocean Drive fik de pludselig øje på Mikkel Kessler og væk var de… stakkels kendisser… ikke et sekund med fred.

Vi kom slentrende efter dem og kom i snak med ham og hans kammerat. Det blev til en fantastisk hyggelig og festlig aften. Både Mikkel og kammeraten (beklager jeg husker ikke hans/dit navn) var super hyggelige og sjove at snakke med… så hvis du Mikkel Kessler og kammerat ser dette, så en stor hilsen fra Lars og Alan og tak for en herlig aften. (også til pigerne

Key West – here we come
Så af sted mod Key West. Vi følte os flot og godt kørende i vores Golf 2.0 blå cabriolet, vi havde lejet hos Hertz. Jeg havde taget en GPS med hjemmefra og den viste sig at være uundværlig. Det første vi skulle, var at finde et sted vi kunne på et SUNPASS mærkat til “Toll-roads” i Florida. Det var en sparsommelig information vi fik og vi troede i første omgang, at de ca. 15 USD vi betalte for SUNPASS mærkatet gjaldt for en periode. Men nej… hver strækning og nogle broer kostede et beløb, der elektronisk blev trukket fra vores indestående (15 USD). Vi tog ofte nogle mindre veje, så vores 15 USD holdt gennem hele vores rejse gennem Florida.

Køreturen til Key West gik via Route 1, der løber langs østkysten af Florida. Den er flere steder beskrevet som en af verdens smukkeste køreture. Tjaaa øjne ser jo forskelligt på det men jeg selv blev ikke helt så overvældet. Der hvilede til gengæld en særlig stemning over selve Key West. Vi fandt et Tropical Bed and Breakfast i en lille turistbiks. Prisen var 139 USD incl. tax. Det var et suverænt hyggeligt sted i gammel stil, flot rent og pænt. Prislejet var i det hele taget højt for en overnatning i Key West… vi var rundt flere steder for at forhøre os om priser, og 112 USD var det billigste vi fandt.

Vi boede i den stille ende af Kew West centrum og et par gader fra “hovedstrøget” Duval Street. Den gade er spækket med souveniershops, restauranter, cafeer m.m. Jo længere op mod nord jo mere larmende og ligefrem ucharmerende blev den. Vi gik hele vejen til Sunset Pier, der er kendt for de blændende flotte… solnedgange. Vi kom også forbi Hemingways hus, men det var blevet sent, så der var lukket.

I Key West kunne jeg bedst lide de stille områder, med flotte velholdte træhuse, hvor mange af dem var lavet om til Bed and Breakfast. Tæt på hvor vi boede, var det største hotel i Key West og der var tilknyttet en pragtfuld restaurant lige ud mod havet. Her fik jeg fx en lækker salat med et stort stykke lækkert tilberedt fisk til 10 USD… et af mine bedste måltider i Florida. Vi blev der en enkelt overnatning og kørte videre, men først gjorde vi et holdt på et par timer på Smarthers Beach. Det var den absolut bedste strand jeg oplevede i Florida. Lækker strand med fotogene palmer, et par småboder og lækkert vand at bade i.

Vi kørte til Florida City, hvor vi overnattede. På den måde kunne vi starte vores køretur tideligt næste morgen mod Everglades, og have god tid til at gøre holdt ved interessante steder. Vi boede på et typisk motel ved en af de større hovedveje. Pænt, rent og enkelt for ca. 70 USD.

Everglades Alligator Park
Så startede vi ellers med at køre til Everglades Alligator Park. Her tog vi den “store tur” for ca. 25-30 USD. Alle shows og en tur med Airboat. Parken var ikke særlig stor, men der var masser af alligatorer og en festlig fætter, der stod for alle shows med alligatorer og slanger. Vi kom selvfølgelig også til at holde en. Turen i Airboat var absolut højdepunktet. Fuld fart frem og vilde 360 grader vendinger, men der var også tid til at stoppe op, så snart der dukkede noget interessant op.
Jeg tror det var i parken, at det for alvor gik op for os, hvor almindeligt “tips” (drikkepenge) var. Der stod skilte over alt med opfordringer til “tips”. (Forklaringen er, at lønningerne ikke er særlig høje for dem i servicefagene (8-10 USD), så det var forventet at lønnen blev suppleret med drikkepenge.

Everglades
Efter parken og en rigtig god burger (det skal jo prøves, når man nu er i “burgerland”) fortsatte vi ad vejen 40 / 90 og stoppede i den lille by Everglades ca. 55 km sydøst for Naples.
En søvnig by men med en dejlig atmosfære. Efter at have været rundt på samtlige moteller, hoteller og B&B, endte vi med at vælge en overnatning i den tidligere bank. Det var lavet om til et typisk B&B i gammel stil. Ejerne gjorde alt for os. Da der ikke var en restaurant i forbindelse med stedet, fyldte de være køleskab op til randen med morgenmad til næste dag. De stillede endda en karaffel rødvin ind med 2 glas…”on the house”.

I Everglades var der flere mindre Airboats vi kunne komme på tur med, men det var blevet for sent, så vi slentrede bare lidt rundt. Vi endte på en lille restaurant Oyster House Restaurant. Et super hyggeligt og afslappet sted lige ned til vandet. Det så ikke ud af meget fra vejen, men det var meget større end det synede… og maden var rigtig god til en billig penge.

Fort Myers Beach
Vi fortsatte mod Fort Myers Beach, hvor vi faldt pladask for The Dolphin Inn på 6555 Estero Boulevard. Stedet lå på den “forkerte side” af vejen, væk fra stranden, men det var bagsiden af stedet vi faldt for. Det lå ud mod en af de mange små kanaler, med private huse og bådpladser. Der var borde, stole, liggestole og et par store amerikanske gasgrille til Barbaque. Vi endte med at få en stor lejlighed med plads til 6 personer for 89 USD + tax = 98 USD. Vi smed hurtigt vores sager ind i lejligheden og fandt et supermarked 1½ km fra Dolphin Inn. Vi købte ind til et festmåltid. Store bøffer, bagekartoffel, salat, rødvin og øl samt lidt ekstra til morgenmad og frokost. Og så gik turen ellers ud på stranden. En lang og bred strand med det fineste sand.

Området hvor vi boede, husede ikke ligefrem de store udvalg af natteliv, men der var alligevel en klassisk bar ved et lille forretningscenter 10 min. gang fra Dolphin Inn. Der var levende musik og næsten udelukkende lokale, der gav den gas.

Køretur fra Fort Myers til Sanibel Island
Jeg havde hørt og læst en masse godt om Sanibel Island, på Florida vestkyst. Vi startede bilen, på med solbrillerne og høj musik. Sanibel er nok mest kendt for sit fuglereservat og lange strande fyldt med muslingeskaller. Hverken min kammerat eller jeg blev dog særlig imponeret. Måske var det vejret, der ikke indbød til en dukkert, men der var bare ikke rigtig noget specielt at se, så vi kørte tilbage mod Fort Myers og handlede ind til endnu solidt festmåltid vi kunne tilberede på grillen.

Tampa set fra en helikopter
Efter en køretur fra Fort Myers mod Clearwater Beach ankom vi til Tampa. Her havde vi set et kuponhæfte, hvor man kunne komme op og flyve helikopter fra 30 USD, så det skulle da prøves. Det blev selvfølgelig lidt dyrere, da vi valgte en lidt længere tur. Området er måske ikke så seværdigt som New York og andre metropoler, men selve flyveturen i helikopter er altid en speciel oplevelse. Vi så bl.a. Delfiner og mantraer (søkøer) i Hillsborough bugten.
Vi slentrede lidt rundt i Tampa omkring havnen og ud til Tampa Pier, men det var ved at blive halvmørkt og det var gråvejr, så vi vendte næsen tilbage til motellet på 4. th. street. Aftensmaden spiste vi på en lækker italiensk restaurant lige overfor motellet. Super betjening, hyggelige omgivelser, masser af gæster… og god mad. (navnet kan jeg desværre ikke huske).
Næste dag tog vi ind til latinerkvarteret, der var beskrevet i rosende vendinger i guidebøgerne. Det var søndag, så der var ikke så meget leben, men jeg tror bestemt det vil være et godt sted at bo med små barer, restauranter og en rigtig god stemning.

Tampa mod Daytona Beach
På hele vores tur gennem Florida, havde vi spejdet efter søkøer eller manatees. Vi havde hørt og håbet på det var muligt at komme ud og svømme med en, men fandt aldrig et sted hvor det kunne lade sig gøre. I stedet havde vi hørt, der skulle være masser af dem ved det store kraftværk ved Hillsborough bugten. Ganske rigtigt… der var et stor og informativt Manatee Viewing Center (http://www.tampaelectric.com/manatee/). Det var gratis at parkere der og besøge centeret med store udsigtsplatforme, hvor man havde udsigt til masser af manatees. Det er det varme vand, der tiltrækker dem, så de hygger og boltre sig i området, hvor der ikke er motorbåde og de bliver kun forstyrret af os turister, der knipser på livet løs, i håb om af få et godt billede i kassen… det lykkes ikke mig… desværre.

Daytona Beach
Så ankom vi til Daytona Beach. Der står mangt og meget om Daytona Beach i diverse rejseguides, men det er nok først rigtigt specielt når Daytona 500 bliver afholdt, og der bliver travlt i området. Vi boede på et godt motel lige ud til stranden. Jeg kan forestille mig hvor populært og godt stedet er i højsæsonen, hvor temperaturen er noget højere. Da vi ankom, var der meget roligt og der var vitterlig ikke meget at tage sig til i Daytona Beach. Stedet lå til gengæld ikke så langt fra St. Augustine, der er den ældste by i USA. Vi kørte dertil på 1½ time så vidt jeg husker.

St. Augustine var meget mere europæisk end alle de andre steder, vi havde set i Florida. Skønne gamle bygninger inkl. det ældste hus og den ældste træskole i USA. Selve byen var ret turistet med souvenirforretninger, cafeer, barer og restauranter side om side. Det var derimod hyggeligt at slentre rundt i de små gamle villaveje, og vi mødte da også en herlig gammel original, der stoppede alle der kom forbi ham. Han var meget insisterende på, at vi markerede hvor vi kom fra med en knappenål på nogle store verdenskort, der stod på i haven. Der var hundredvis af nåle på tavlerne, snesevis af cigaretskodder i askebægret, ham siddende på en gammel rokkestol og så begyndte en sand talestrøm, der var næsten umulig at stoppe. Men han var gó som dagen var lang og vi kunne se han hyggede sig ved at fortælle om sig selv og sit leben…tak for den oplevelse

Kennedy Space Center
Fra Daytona tog vi sydpå til Kennedy Space Center. Vi var enige om at tage den helt store tur, der gav adgang til IMAX film, udstillinger, foredrag, rumfærgesimulator, museum med en enorme Apolloraket (en af tre der er tilbage fra 1970érne, hvor man stoppede opsendelserne til månen). Endelig kom vi på en interessant busrundtur i området. Her kom vi ud til affyringsrampen, der gennem flere årtier har sendt Apolloraketterne op, og mindst halvdelen af rumfærgerne. Vi kom ind i den enorme bygning, hvor raketter og rumfærger er blevet klargjort til opsendelse. Der stod bl.a. den sidste rumfærge, der havde været i rummet (Endeavour). En kæmpe oplevelse og fantastisk interessant. Vi brugte til vores overraskelse 6 timer og kunne sagtens have brugt et par timer mere. (Prisen var i 2012, 72 USD for billetten der gav adgang til det hele.)

Fort Lauderdale
Så ankom vi til Fort Lauderdale. Vi ville have boet på et gusthouse, så min kammerat også kunne opleve det, men det var lukket ned. Vi fandt i stedet et motel med swimmingpool og grill. Endnu en gang sørgede vi selv for et godt måltid og så var det tid til en tur i byen. Vi fandt en fed trendy natklub Blue Martini (http://www.bluemartinilounge.com/). Det var stedet for de “unge”, smukke, rige og wannabees”. Prisniveauet var egentlig overraskende tilforladeligt, med tanke på alle de multirige mennesker i byen. Klart et sted jeg kan anbefale, hvis du skal i byen.

Dagen efter tog købte vi et dagspas til de populære vandtaxi, der i pendulfart sejlede via kanalerne og med de mange ejendomme, hvor de rige og kendte boede. (http://www.watertaxi.com/watertaxi/fort-lauderdale/ ) Det var nogle overdådige ejendomme, hvor der ikke var sparet på noget. Her boede filmstjerner og de største kanoner inden for erhvervslivet. Hvis ejendommene var imponerende, så ved jeg ikke hvordan jeg skal beskrive de vanvittige enorme lystyachts, der var over alt. Steven Spielbergs var der. Den kunne man leje 1 uge for sølle 350.000 USD eksklusiv lønninger, brændstof og andre løse udgifter. Det var da meget sjovt at se, men hvor er verdens rigdom dog urimeligt fordelt.

Sawgrass Mills Outlet
Ganske enkelt et enormt outlet shoppingcenter. Jeg havde hørt mangt og meget om stedet. Måske var det derfor jeg blev lidt skuffet. Det eneste jeg fandt var 1 par Calvin Klein jeans til 40 USD, et par t-shirts. Mine bedste køb var 2 par Nike løbesko til 25 og 37 USD…det er da vanvittigt billigt.

Miami South Beach - i håndjern sidste aften
Vel tilbage hvor vi startede på Clay Hotel, Miami South Beach. Vi smed hurtigt tingene på værelset og afleverede bilen hos Hertz. Alt gik forrygende nemt, så efter 5 min. var alt ok og betalt uden ubehagelige overraskelser med professionel betjening. Vi havde ikke så meget tid, så vi organiserede vores ting og sager, så vi ikke skulle gøre det næste dag, hvor vi skulle til lufthavnen og hjem.

Selvfølgelig skulle vi ud og have et godt måltid mad, god vin og et par cocktails. Vi havde vist mest lyst til at fortsætte, men var fornuftige og gik tilbage mod hotellet omkring midnat. På vejen kom vi pludselig i snak med et par meget nydelige piger/kvinder og min kammerat ville godt give en drink…aftenens sidste. Vi nåede ikke at drikke meget af den før der pludselig kom 3 store gutter hen til os. Den ene bad pigerne om at følge med sig, mens de andre to udspurgte os om vi var klar over de var prostituerede og om de havde “tilbudt os noget”. Vi var mildest talt noget overraskede…specielt da de præsenterede sig som Miami Politi. Jeg fik et “flash-back” og huskede den berømte tv serie Miami Vice. Her stod der pludselig en “Don Johnson lignende” gut i slidt blazer, halvlangt sjusket hår og daggamle skægstubbe og makkeren en stor sort mand ca. 50 kg tungere end Don Johnsons makker…og 50 år ældre. Den tredje var en yngre fedladen mand. De bad os om at gå med dem uden for, men her bad jeg dem høfligt om ID så vi kunne være sikker på det var politimænd. Jeg fik en sherifstjerne at se på vejen ud, mens de to førte mig og den tredje min kammerat. Uden for skulle jeg tage hænderne på ryggen…og klik klik, så stod jeg der med håndjern på. De udspurgte os begge og da vores historie matchede, var jeg “fri” igen efter små 5 min. Det var da en oplevelse til samlingen og en hverken min kammerat eller jeg glemmer

Resten af rejsen tilbage til Danmark gik uden andre hændelser og jeg fik en varm modtagelse i Københavns lufthavn kl. 07.00 om morgenen, så kunne det ikke blive bedre.

Tak for denne gang og mange rejsehilsner/Alan

20 år, så lang tid var der gået, siden jeg sidst havde været i Sydthailand. Det var faktisk der, mit ”nye liv” startede, på min jordomrejse der varede 1 år. Jeg huskede stadig Phi Phi Island som den absolutte smukkeste paradis ø, der nogen sinde havde og har set. Hvordan ville gensynet blive efter masseturismen, har gjort sit indtog?

Det var en studietur jeg skulle på med firmaet FDM travel og rejsen startede med SAS til Bangkok. Vi var så heldige at afprøve deres SAS Economy Extra. Det var en sand fornøjelse. Selv med mine 193 cm, havde jeg rigeligt med benplads og maden var god. Det blev første gang jeg fik sovet 7 timer i træk og var udhvilet til nogle hektiske dage i Thailand.

Bangkok
Vi startede i Bangkok, hvor vi blev indlogeret på Narai Hotel midt på Silom Road og efter et hurtigt bad, blev vi kørt til Chao Praya floden, hvor vi skulle på Dinner Cruise

Narai Hotel
Et super prisbilligt hotel med 3 stjerner, men er virkelig pænt, moderne og med super beliggenhed midt i shopping området. Værelserne er små, men rigtig godt indrettede. Morgen buffeten er også fin med noget for enhver.
Læs mere om Narai Hotel

Dinner Cruise på Chao Praya floden
Da solen var ved at gå ned over Bangkok, gik vi om bord på en traditionelle rispram, der er smagfuldt ombygget til hyggelige Dinner Cruises på floden. Vi fik serveret utallige små lækre retter fra det thailandske køkken, og der blev underholdt med lidt musik/dans på en dejlig afdæmpet måde. Sejlturen var stille og rolig og mange af Bangkoks største seværdigheder gled langsom forbi som fx Wat Arun og Grand Palace.

Cykeltur bag kulissen af Bangkok
Tidelig om morgenen blev vi hentet og så skulle vi ellers på cykeltur til områder af Bangkok man normalt ikke ser. Jeg var på selvsamme cykeltur for 2 år siden, den kan du læse mere om her

Bangkok til Phuket med Thai Airways
Efter cykelturen gik turen til Bangkoks lufthavn Suvarnabhumi International Airport, hvorfra vi fløj til Phuket med den enorme Boeing 747, men den var fyldt til bristepunktet.
I Phuket blev vi hentet og kørt til Kata Beach. Køreturen tog ca. 1 time. Vi blev indlogeret på det 3-stjernede Tropical Garden Resort.

Tropical Garden Resort
Et pænt og rent, men absolut ikke for gangbesværede med de mange trapper og mange plan. Der skulle være en flot udsigt ud over Kata området, men vi var der kun om aftenen og tog tideligt af sted, så vi nåede ikke så meget.
Læs mere om Tropical Garden Resort

Kata Beach
Da vi kun var der om aftenen, var det ikke meget vi fik set. Vi spiste aftensmad på hotellet og gik en tur langs hovedgaden. Jeg brød mig ikke meget om det jeg så. Det virkede planløst, smagløst med kedelige turist restauranter og barer. Vi var et smut nede på stranden. Den så pæn, lang og bred ud med flere barer og hoteller. Der skulle være flere mindre strande i små bugter i nærheden, så måske er der ikke helt så slemt som jeg gør det til, men ud fra det jeg så, vil jeg kalde Kata Beach en ”turistfælde”.

Koh Lanta
Så fik turen til Koh Lanta. Vi kørte tideligt fra Kata Beach til Koh Lanta. En lang tur på 4½ time. Køreturen er ikke speciel flot, så jeg vil nok anbefale at du tager en speedbåd eller færge videre til Phi Phi og der fra videre til Koh Lanta.
Selve Koh Lanta var en dejlig positiv oplevelse. Øen virkede meget mere som det Thailand jeg så i 1991. Vejene var små uden noget nævneværdig trafik. Byerne bar ikke præg af turisme og strandene helt fantastiske uden støj fra speedbåde, jetski og sælgere. Det er et område, der er styret og administreret af muslimer og det virkede som en stort plus. Massebyggeri var ikke tilladt og strandene var ”erklæret” for nationalpark, så strandstole og diverse vandsportsaktiviteter var forbudt.

Vi besøgte nogle skønne resorts, der appellerede til hver deres type gæster. Her er lidt kort om de enkelte resorts på Koh Lanta vi besøgte:

Chada Beach Resort
Pragtfuldt resort med område for par, hvor værelser i stueplan havde direkte udgang til poolen. Der var ligeledes et område for familier for børn med flere aktiviteter. Alt var flot og smagfuldt i traditionel moderne thailandsk stil. Vi spiste i restauranten og mande var virkelig god.

Layana Resort
Virkelig et resort for de kræsne og det henvender sig hovedsageligt til par og romantiske ophold. Der er en super lækker pool og direkte udgang til den skønne strand. Stilen er thailandsk når det er bedst. Jeg kan kun anbefale stedet.

Phra Nang Resort
Et fantastisk dejlig afslappet sted. Det ser ikke ud af meget når du ankommer, men giv stedet en chance. Der er kun 15 individuelt indrettede værelser med hver deres tema og farver. De har en utraditionel planløsning men indrettet i flot thailandsk stil. Alle værelser ligger med udsigt til den grønne og frodige have, der ligger lige ud til stranden. Det er lige stedet for ”gamle backpackere” som mig selv, eller dem der bare ønsker et afslappet sted med rigtig god stemning.

Pimalai Resort
Det mest luksuriøse resort vi så på Koh Lanta. Der er omkring 150 værelser i forskellige størrelser. Her er stilen også thailandsk, men lige en tand flottere og mere smagfuld en de første 3. Resortet består af flere bygninger og flere bygninger nær stranden og længere oppe af en skråning med den flotteste udsigt. Der er også alle tænkelige faciliteter og simpelthen bare det perfekte sted hvis du ønsker det bedste og er villig til at betale lidt ekstra for det.
Læs mere om Pimalai Resort

Krabi og Ao Nang
Jeg var egentlig ret positiv over for Krabi og Ao Nang. Der er masser af forretninger, restauranter og barer, men det ligger langs hovedvejen, der løver langs stranden men adskilt af en strandpromenade. Selve stranden er måske ikke den flotteste i Thailand, men absolut værd at slappe af på. Fra stranden sejler der longtailbåde til fx Railay Beach. Hvis du går mod syd langs strandpromenaden til den slutter foran en mur/bygning med et par døre, så gå endelig ind. På den anden side kommer du ind i baren/restauranter ”The Last Fischerman” og derefter ligger flere store ”hytter” der tilbyder thailandsk massage for 2-300 bath. Stemningen er total ”laidback” og mit favoritsted. Du kan fortsætte længere ud langs en sti op over nogle klipper til en anden lille strand.

Ao Nang Villa Resort Krabi
Jeg boede på Ao Nang Beach Resort. Det lå perfekt med udgang til strandpromenaden og tæt på stranden. Nogle værelser lå med direkte udgang til en stor indbydende swimmingpool og andre lå med udsigt til området. Det var et virkelig godt resort med en afslappet stemning. Der var mulighed for thailandsk massage og de arrangerede udflugter til hele området.
Læs mere om Ao Nang Villa Resort Krabi

Andaman Havet og øerne
Vi tog en dagsudfulgt med speedbåd fra Krabi til de populæreste øer i Andaman Havet som fx Phi Phi. Speedbådene sejler i pendulfart mellem øerne i Andaman Havet, så du må ikke tro, at du har det hele for sig selv, men det er stadig en kæmpe oplevelse. Jeg selv var mest spændt på gensynet med Phi Phi Island, som jeg boede på i en primitiv bambushytte for ca. 20 år siden. Ville gensynet være glædeligt eller ”smertefuldt”. Tjaa ude fra lignede Phi Phi Island stort set sig selv, selv om jeg sagtens kunne se nye hoteller. Da jeg kom ind på øen var oplevelsen noget anderledes. Speedbåde, små færger og longtailbåde i hobetal lagde til på eller ud fra stranden. Et par større resorts, forretninger og restauranter og turister i massevis. Det var trist at se, men jeg kunne høre på dem der ikke tidligere havde været der, at de faldt pladask for den. Så mit råd må være at tag til Phi Phi Island og bedøm selv.
Uanset hvad, så er hele området værd at opleve. De utrolige limstensformationer der rager og af havet er en stor oplevelse og havet er perfekt for snorkling og dykning.

Railay Beach
Endelig skulle jeg ud til Railay Beach. Kollegaer og gode venner har i årsvis fortalt mig om hvor fedt et sted det var. Nu blev det min tur. Jeg sejlede med mine kollegaer fra Ao Nang beach med longtailbåd til Railay Beach. En super flot sejltur. Det var et skønt område med en lækker lang og bred strand. Der var efterhånden kommet flere restauranter og resorts til, men alligevel var stemningen afslappet. Det skyldes nok at der ingen veje er til stranden, så al trafik er via vandvejen og det giver jo sine naturlige begrænsninger. Jeg vil foreslå at du mindst bruger en hele dag der eller endnu bedre en nat eller to.

Det var min 6 dages Express tur til Thailand med de 2 overnatninger i flyet til/fra Thailand og 4 i selve Thailand. Jeg kan ikke anbefale at du selv gør det så hurtigt, men bruger mindst dobbelt så lang tid, så du får det fulde udbytte, af de mange ting der er at se.

Rigtig god tur/Alan

Udtrykket blomsterøen er vitterlig rammende for Madeira. I vejkanten, byerne, bjergene…ja overalt bliver du mødt at de smukkeste blomster som fx Bougainvillea, liljer, Hortensiaer, orkideer og ikke mindst nationalblomsten, Estrelicia, der vokser vildt på Madeira. Jeg oplevede det ved selvsyn på en studietur til Madeira med 8 kollegaer, hvor vi skulle høste noget destinationskendskab.

Bestil din rejse til Madeira her

Min erfaring siger mig at de fleste ser Madeira som en vinterdestination, men det er synd og skam, for du kan sagtens rejse der til hele året. Har du mulighed for det, så rejs om foråret, hvor blomsterne for alvor springer ud. Husk også på at Madeira ikke er en ø med kilometerlange strande…der er stort set ikke nogen. Der er kun indrammede områder direkte fra hotellet eller hotellernes swimmingpools.

Er du en ”sucker” for strande, så kan du tage færgen til ”Den gyldne ø” Porto Santo. Det tager et par timer med færgen eller ca. 20 min. med fly fra Funchal. Du kan nå at slikke sol og bade på de kilometerlange strande på en lang dag, men jeg vil da foreslå, at du bruger et par dage på øen og oplever kontrasterne mellem Madeira og Porto Santo.

De første nætter boede vi lidt uden for centrum af Funchal på det 3-stjernede hotel Burganvilla/Mimosa hotel. Beliggenheden var ok, specielt hvis man har lejet en bil, da man så ikke først skal finde ud fra Funchal. Hotellet lidt slidt, men der var de faciliteter der skulle være, udsigten super og den uundværlige swimmingpool.

De sidste 2 nætter boede vi på det 4-stjernede Pestana Village. Det var klart mere tiltalende med flotte værelser og 2 lækre swimmingpools. Morgenmadsbuffeten var også rigtig god. Hotellet lå noget tættere på Funchals centrum og det tog vel 15 min. at gå til centrum.

Lej en bil på Madeira
Vi var 3 der lejede en bil og kørte tværs over Madeira (den er kun ca. 20 km på smalleste sted og 55 km bred). Vores første mål var vinfestivalen i den lille by Estreito de Camara de Lobos, der afholdes hvert år den første weekend i september. Der var pyntet flot op i byen, små boder, masser af mennesker og der blev spillet på livet løs.

Vi kørte videre vest for Funchal og nåede den lille fiskerby, Camara de Lobos med en lille havn og en gammel bymidte, der er blevet rigtig populær hos rejsende. I den lille havn lå farverige fiskerbåde med fisk hængende til tørre.

Op gennem Madeira og vi nåede til den nordlige del af øen. Vi stoppede i den lille by Säo Vicente. Der er en lille hyggelig bymidte omkring en smuk kirke. Et godt sted til at strække benene og få en lille forfriskning. Så kørte vi ellers ” modsat uret” langs nordkysten. På den måde er du tættest på den flotte og dramatiske kyststrækning og du har mulighed for at køre via noget af den gamle vej i stedet for gennem de mange tunneler, hvor der selvsagt ikke er nogen udsigt. Bare det var en oplevelse i sig selv og vi stoppede mange gange for at tage billeder.

Vores mål var Porto Moniz, der specielt er kendt for sit store indrammede badeområde, der ligger lige ud til Atlanterhavet. så det er sikkert at bade i havvandet. Der er flere spisesteder med udsigt til Atlanterhavet og små souvenirbutikker, hvis du skal have et minde hjem fra Madeira rejsen.

På vejen tilbage mod Funchal kørte vi over plateauet Paul da Serra midt gennem Madeiras højslette. Området er stort set ikke beboet…med undtagelse af en masse fritgående køer, der bare nyder livet. Vejret skiftede hurtigt fra høj solskinsvejr til tåge og dis, men det forstærkede bare oplevelsen. Vejen ned fra højdesletten var barsk natur med flotte dramatiske udsigter til bjergene.

Det var en herlig dag, hvor vi oplevede en masse i vores helt eget tempo. Så mit råd til dig er helt klart: Lej en bi log oplev Madeiras mangfoldighed I dit tempo.

Bytur i Funchal
Det var faktisk overraskende billigt at have en festlig aften/nat på Madeira. Vi var heldige der var en form for havnefest med masser af ølboder og stor scene, hvor musikken tordnede ud af enorme højttalere. Øllene I boderne kostede sølle 1 euro. Jeg blev overraskede over at der kom hele familier fra morfar/farmor, forældre og små børn. Godt det var lørdag.

Dagen efter gik vi ned til den vildt charmerende gade Rua de Santa Maria. Den er kendt for de farverige hoveddøre, der er malet med forskellige motiver. Der er også flere restauranter på gaden og vi spiste et sted, hvor de serverede den traditionelle ret Espetada – kød på spyd…vildt lækkert og mørt…prøv det endelig.

En sejltur med Katamaran
Selvfølgelig skal du se Madeira fra vandsiden. Vi hoppede på en enorm katamaranbåd, sammen med nok 50-60 andre, med der var god plads. Vi kunne ligge og sole os katamaranbåde og bare nyde livet. Vi fik set en flot legesyge delfiner og en havskildpadde…hvalerne har vi til gode. Der var også mulighed for at bade fra båden, da den stoppede ud for Europas højeste klippevæg, Capo Girao på 580 meter.

Levada vandring på Madeira
Et af højdepunkterne for mange, er en vandretur via levadaerne (vandingssystem fra gamle dage). Vandreturene findes overalt på Madeira og i alle sværhedsgrader. Vi prøvede en lille en lige uden for Funchal på 3-4 km, men du kan også prøve kræfter med den længste på 72 km, men den skal selvfølgelig gøres over 3-4 dage.

Det var hvad jeg nåede på 5 dage/4 nætter…og kan kun anbefale øen. Faktisk til alle, da der både er mulighed for aktiv ferie, wellness og afslapning. Endelig er prisniveauet noget lavere i forhold til fx Frankrig.

Rigtig god tur/Alan

Billederne er på vej

‘Den lille by Pushkar er koncentreret rundt om en lille sø og legenden siger, at den tidligere var omgivet af 500 smukke templer og 50 storslåede paladser. Der er ikke helt så mange i dag, men det er skønt at gå ned til søen via de smalle støvede gader. Der er et helt fantastisk leben og farverne fra kvindernes beklædning og krydderierne i de små lokale butikkerne er smukke og klare som farverne i en regnbue.

Pushkar er godt besøgt af pilgrimme og ikke mindst rejsende fra hele verden. Hvis du har mulighed for at komme til Pushkar sidst på året, så afholdes den enorme Pushkar Camel Fair (2011: 6.-9. november og 2012: 24.-27. november). Byen bliver mildest talt omringet af handlende med tusindvis af kameler, køer og heste. Prøv at vandre ud midt i det hele…det er som at træde ind i en helt anden verden…eller en gigantisk filmkulisse i en stor Hollywood produktion…men dette er virkeligt. Husk endelig kameraet for motiverne står i kø og venter på dig. Hvis du vil have det bedste overblik af det hele, så ligger der nogle høje klipper, hvor du virkelig får en ide om hvor stor Pushkar Camel Fair er. Rejsende har da også fået øjnene op for det og valfarter til byen i hobetal. Det har selvfølgelig fået priserne på overnatninger i perioden til at stige helt vanvittigt. Så et godt råd er at booke overnatning i rigtig god tid. Uanset hvad…så er det en oplevelse for livet.

Rygsækken pakket, flybilletten printet og en guidebog i hånden. Det var hvad en kammerat og jeg havde, da vi mødtes i lufthavnen en mandag morgen i juni måned 2011. Vi havde intet planlagt, men ville lade tilfældighederne råde. Det var den rigtige beslutning

Bestil din rejse til Sardinien her

Vi landede i Olbia i det nordlige Sardinien. Vi havde læst, at der var en direkte bus fra lufthavnen til byen Nuoro ca. 70 km sydpå. Det holdte stik. Bussen (Deplano) kørte ½ time efter ankomst, så der var lige tid til en lokal øl. Køreturen tog ca. 2 timer og fra Nuovo tog vi en anden bus til Dorgali, der i guidebogen blev beskrevet som en typisk bjergby på Sardinien. 1 time med bus og vi ankom midt i Dorgali, hvor forretninger, restauranter og små barer var koncentreret om den smalle hovedgade, der løb gennem Dorgalis gamle bymidte.

Vi ledte efter et B&B´s men faldt for det 3-stjernede Hotel S Ádde (70 EUR pr. værelse pr. nat inkl. morgenmad). Et rigtigt hyggeligt hotel, som nogle ældre mennesker passede. Alt var fantastisk pænt og ren og der var bare en herlig varm atmosfære. Værelset var nydeligt med udsigt ud over Dorgali og bjergene. Morgenmaden blev serveret på den herlige udendørs terrasse …perfekt start på dagen.

Dorgali – et godt udgangspunkt for omegnen
Der er ikke de store seværdigheder i Dorgali. Selve bymidten er lille men hyggelig og de smalle sidegader giver en god stemning med små forretninger og restauranter. Den bedste grund til at bruge nogle dage i Dorgali er, at byen ligger tæt på flere seværdigheder og derfor et godt udgangspunkt for spændende udflugter.

Der er fx kløften Gola Su Gorruppu, der noget optimistisk bliver beskrevet som Europas svar på Grand Canyon… Det er en overdrivelse der er til at forstå ha ha, men den er bestemt en udflugt værd, og det var hvad vi gjorde. Tæt på kløften ligger ruinerne fra den gamle by, Tiscali. Har du lejet en bil, kan du sagtens selv finde derud og opleve begge seværdighede, men husk masser af vand, for det er en varme vandretur.

Vi tog på en arrangeret udflugt med 5 andre og en lokal guide for 40 EUR. Det kan anbefales. Vi kørte i 4-hjulstrækker gennem landbrugsområder og op via stejle grusveje. Her lærte vi at sætte pris på 4-hjulstræk. Vandreturen fra udgangspunktet og ned i kløften, 1 km ind og tilbage igen tog ca. 3½ time. Virkelig en flot oplevelse. Husk et par gode vandresko/støvler. Inden vi kørte tilbage, serverede guiden frokost, der udelukkende bestod af lokale vare. Vi fik rødvin i plasticflaske, bastante men super velsmagende pølser, 2 slags oste og frisk brød…mit bedste måltid på Sardinien.

Cala Gonone – super badeby og en fantastisk kyststrækning
Efter et par dage i Dorgali tog vi bussen til Cala Gonone. Vi havde tidligere taget et smut dertil for at se om det var et godt sted at være…og det var det bestemt. Bare 25 min. med bus og vi stod ude ved den lille badeby Cala Gonone ved en af Sardiniens meste dramatiske kyststrækninger Golfo di Orosei. Cala Gonone var tidligere en gammel fiskerby, hvor hovederhvervet efterhånden er blevet turismen, uden det er blevet overdrevet. Langs strandpromenaden ligger et par mellemstore og mindre hoteller samt et par mindre B&B´s. I sidegaderne fra strandpromenaden ligger der endnu flere B&B´s, og der var der vi fandt et hyggeligt B&B´s med gårdhave for 60 EUR pr. værelse pr. nat. Længere oppe i byen ligger der nogle større ressorts og en campingplads.

Er du til sand mellem tæerne, flot og dramatisk natur, azurblåt vand, dase ferie, aktiv ferie med konen, kæresten eller hele familien, så er Cala Gonone helt suveræn. Fra Cala Gonone kan du vandre sydpå til flere skønne strande med hver deres særpræg. Tager du på en bådudflugt langs kysten eller måske lejer din egen lille motorbåd, kan du besøge de endnu mindre strande, du næsten har for dig selv. Langs turen er der også utallige grotter…jo der er rigeligt at se. Skal du røre mullerne og er du frisk på lidt motion, så bør du leje en havkajak. Det er også en helt perfekt måde at komme rundt på (husk nu både vand og solcreme). Vi lejede en havkajak og sejlede de 6 km ud til Cala Luna. En fed strand med en lille restaurant ca. 100 meter inde bag stranden.

Nuraghe Mannu – 3.500 år gamle ruiner
Vidste du, at der spredt ud over hele Sardinien ligger ruiner fra talrige stentårne. Jeg hørte tal fra 3.000 til 10.000. Imponerende…specielt når man ved de blev opført for omkring 3.500 år siden. Selv i dag er man i tvivl om hvad de blev brugt til. Var det udsigtstårne, samlingspunkt for lokale eller opbevaringssteder til fødevare. Det er 3 gode bud, men det er uvist. Bare 3 km fra Cala Gonone ligger ruinerne fra sådan et sted, Nuraghe Mannu. Vi gik dertil via vejen, og tilbage via en mindre sti. Stierne kan være svære at finde og de går på kryds og tværs i området, så det er en god ide, hvis du spørger om vej på turistkontoret. Ruinerne er jeg da glad for at have set, men det er helt klart udsigten til kyststrækningen der er ”salgsargumentet”.

Olbia i det nordlige Sardinien
Vi skulle rejse hjem fra Olbia, så vi havde 2 overnatninger i byen. Du skal ikke forvente dig de store seværdigheder. Der er 2 små kirker og ellers er det den gamle bydel, hvor de fleste hoteller også ligger, der er mest interessant. Der er smalle gader og et hovedstrøg med butikker og restauranter. Om dagen kan Olbia virke som en spøgelsesby, men om aftenen kommer der virkelig liv i gaderne og stemningen er bare herlig. Prøv at lægge mærke til de lokale. De spiser sent og oftest tage de på restaurant sammen med en masse venner eller en stor del af familien og deres børn. (Gad vide hvor friske børnene er næste dag? )

Foretrækker du strandlivet om dagen i stedet for at vandre rundt i Olbia, så tag bussen til Pittulongo ca. 8 km nord for Olbia. En super populær strand og med god grund. Lækkert klart vand og du kan vandre langt ud før der bliver dybt…perfekt hvis du rejser med børn.

Ciao til Sardinien
Det var hvad vi nåede at se på en uge. Sardinien er efter min mening perfekt, hvis du fx har været på de populære charterdestinationer og ønsker et sted med færre turister. Der er ikke billigt på Sardinien, så du skal forvente et prisniveau som i Danmark med nogle få undtagelser (læs neden for). Ønsker du friheden i stedet for at være afhængig at busser, så lej endelig en bil. Skiltningen er rigtig god og afstandene er forholdsvis korte.

Lidt info om Sardinien:
Mad og drikke:
Vin, øl og kaffe er en del billigere på restauranter og cafeer i forhold til i Danmark. Derimod er madpriserne de samme, men husk at bestiller du fx en kødret, så skal du huske at bestille tilbehør ellers får du kun kødet serveret. Husk også at der oftest er en ”service charge” når du spiser på 1-3 EUR pr. bord eller pr. person.

Overnatninger:
B&B´s koster typisk fra 25-35 EUR pr. person pr. nat. 3-stjernede hoteller 70-80 EUR pr. værelse pr. nat. Begge inklusiv morgenmad.

Transport:
Busserne køre præcis til tiden. Billetterne købes i kiosker, hvor prisen næsten er det halve af hvad det koster at købe den i bussen og i det hele taget 30-40 % billigere en herhjemme.

Siesta:
Husk der holdes siesta om eftermiddagen, hvor stort set alt lukkes ned og byerne føles nærmest som spøgelsesbyer.

Rigtig god tur
Alan

Jeg var så heldig at en super dejlig pige/kvinde ville med mig til romantikkens højborg, Paris. Vi var begge enige om det skulle være en ”klassisk tur”, forstået på den måde, at de var de store klassiske seværdigheder og områder vi ville koncentrerer os om.

Bestil din rejse til Paris her

Siden er under udarbejdelse og der bliver snart tilføjet billeder, så kom endelig tilbage…

Jeg havde fundet et lille Boutique hotel (Hotellet Villa Royale Montsouris) i Montparnasse området lige syd for Latinerkvarteret. Jeg fik hotellet til en suveræn pris og derfor følte jeg virkelig vi fik valuta for pengene, men til fuld pris, havde jeg måske en lidt anden følelse.
I Paris gjorde vi flittig brug af Metroen, der kostede (2011) 1,4 EUR pr. billet. Vi fik aldrig købt et dagskort, men der er givetvis noget at spare. Vi tog også en ”Hopon-Hopoff” båd på Seinen…en pragtfuld måde at se Paris på.

Dag 1:
Vi startede med at tage den lange spadseretur fra hotellet til Notre Dame. Der var flere ting at se undervejs…ikke mindst The Pantheon …en imponerende bygning, der i starten var tænkt som kirke men i dag er det et stort mausoleum med særlige vigtige franskmænd gennem tiderne. Vi fik desværre kun set bygningen udefra (den minder om vores egen Marmor Kirke i København), men skulle være imponerende enorm inden for.

Videre gennem Latinerkvarteret, der oser af stemning med sine små sjove forretninger, restauranter og delikatesser. Så stod Notre Dame () ellers foran os og tiltrak os som en magnet. Jeg kunne slet ikke lade være med at skyde en masse billeder fra enhver mulig og umulig vinkel. Brug lidt til på at beundre mesterværket udefra og indefra. Hvis du læser lidt om Notre Dame, bliver oplevelsen endnu mere interessant.

Videre på en bådudflugt på Seinen med en af Hopon-Hopoff bådene, der i pendulfart sejler frem og tilbage på Seinen. En dagskort koster ca. 100 kr. Det er en super behagelig måde at se Paris på, for du kommer forbi mange af de store seværdigheder. Jeg havde medbragt en flaske champagne jeg åbnede med et brag. Det gav beundrende blikke fra kvinderne og lidt misundelige blikke fra mændene der nok ærgrede sig over de ikke selv havde fået ideen.

Vi hoppede af ved Eiffeltårnet. Den formidable stålkonstruktion tager bare pusten fra en. Den er mere en 100 år gammel og skulle faktisk kun have stået under en verdensudstilling, men heldigvis blev man klogere og lod den stå. Vi skulle da til toppen selvom det ville tage noget tid. Først billetkøen, så køen gennem sikkerhedsområdet, køen til første elevator og køen til den sidste…og så ned igen. Ja det tager tid, men udsigten…ja men udsigten og bare det at være på toppen og skue ud over Paris…det var det hele værd.

Vi sejlede tilbage til Notre Dame og ville finde et spisested i Latinerkvarteret. Vi var hundesultne, så da vi så 3 små restauranter side om side, hvor fortrinsvis lokale sad, så var der ikke så meget at tænke over. Stedet lå 50 meter fra Seinen i et lille område, hvor man kan se Notre Dame på modsatte side (navnet kan jeg ikke huske). Vi valgte det mindste sted, der også solgte vine og skinker. De havde en 3-retters menu til 20 EUR og en overraskende god rødvin til 18 EUR flasken. Menuen var frisk og smagfuld, omgivelserne hyggelige så vi måtte hive fat i tjeneren og have en flaske rødvin mere.

Dag 2:
Efter en kedelig morgenmad på en restaurant tæt på hotellet og en upersonlig og ikke mindst langsom betjening (eneste negative oplevelse i Paris) tog vi hul på 2. dagen. Louvre var på programmet. Vi ankom kl. ca. 09.45 og endnu var der stort set ingen kø. Det ændrede sig hurtigt og efter et par timer var køen mangedoblet. Her skulle vi også bare se nogle klassikkere (nemlig…Mona Lisa) fra forskellige perioder og ellers bare nyde det tidligere kongepalads mange overdådige udsmykninger og detaljer.
Vi var blevet godt sultne da vi kom ud. Vi gik fra Louvre og en bro med 1000 vis af hængelåse, som par fra hele verden har låst fast på broen, for at bevidne/forsegle deres kærlighed. En sjov og sød lille oplevelse. Vi gik til Latinerkvarteret for at finde noget godt og faldt over delikatessen Franchart. Wow…her gik vi bare amok med masser af lækkerier. Vi krydrede det med endnu en flaske champagne og fandt en park, hvor vi bare nød det, mens vi smovsede i lækkerierne og levnede ingenting.

Så slentrede vi ellers lidt rundt derfra til National teateret, Concorde pladsen med de super eksklusive mærkevarer butikker og Hotel Ritz. Vi gik videre op ad Champs-Elysees til den gamle Triumfbue. Så var benene trætte og vi tog Metroen tilbage til hotellet, hvor vi bare slappede af et par timer inden vi tog Sacre Coeur, hvorfra der skulle være en enestående udsigt over Paris ved solnedgang…og det må jeg sige der var. Også Sacre Coeur stod flot i de varme orangeråde lys. Vi tog også ind i kirken og var så heldige der var messe og et kor sang, mens vi beundrede omgivelserne. Videre til Moulin Rouge som vi bare skulle have et billede af. Der er et vildt leben i området og noget forskelligt fra Latinerkvarteret. Området virker noget mere råt, specielt de små sidegader og der er da også der prostitutionen og sexbutikkerne holder til.

Dag 3:
Versailles Slottet – et imponerende bygningsværk
Du kan næsten ikke være bekendt at tage til Paris uden at besøge Versailles Slottet ca. 25 km fra Paris centrum. Vi tog derud og troede vi kunne nå at se det på ½ dag, men det var helt umuligt. Vi havde bestilt entre billetterne hjemmefra og sparede på den måde noget tid, men på rundturen gennem selve slottet, tog uhyggelig lang tid pga. de mange mennesker og ikke mindst grupperne.

Jeg synes det var for meget og ville hellere uden for i parkanlægget. Det enorme park anlæg gemmer også på masser af oplevelser og dejlig natur. Der er en stor sø, lystslottet Grand Trianon  og Petit Trianon, der var Marie-Antoinettes foretrukne sted… specielt den lille bondelandsby hun fik opført. Her kan du opleve de hyggeligste små bondehuse. Det koster ekstra at se disse ting, så slottet, haven og disse ting kom til at koste over 200 kr. (Men det er bestemt det hele værd for hvor ofte kommer du egentlig til Paris?) Vi var først tilbage kl. 19.30 på hotellet, så vi sluttede dagen af med et godt måltid mad på en restaurant tæt på hotellet, for vi var godt trætte.

Dag 4:
Dagen gik simpelthen med hjemtransporten. Vi var slet ikke parat til at tage hjem, for der lå stadig utallige ting vi slet ikke fik tage hul på som fx Musée dÓrsay, Pompidou centret, Les Invalides hvor Napoleon hviler, de små gader i Montmartre, shopping, flere cafebesøg og meget meget mere…men så må vi jo bare komme tilbage og gentage succesen.

Vores gode råd til en go´must eat” i Paris (det skal bare prøves)

• Galette eller Crepé med jarmbon og fromage (boghvede pandekage med skinke og ost)
• Conetti de Canard (Andelår langtidskonserveret..hmmm det smager godt)
• Foregrais (det ved du vel godt hvad er

En weekend i Madrid – ikke lang tid, men nok til at få en god smagsprøve på den spanske hovedstad. Vi koncentrerede os om Latinerkvarteret tæt på The Royal Palace, som vi naturligvis også skulle se. Her er lidt stemningsbilleder fra weekenden og senere kommer en rejsebeskrivelse.

Bestil din rejse til Madrid her

Almudena-Katedralen i Madrid

Få syndsforladelse i maskinen

Kongepaladset i Madrid

Hygge i Latinerkvarteret

Lokale lækkerier i Madrid

Plaza Mayor i Madrid

Bestil din rejse til Madrid her