Cuba og Havanna – forandringen er på vej

Castillo del Morro i Havana
Der er noget over Cuba og Havanna. Her “ulmer”. Jeg bemærker tydeligt forandringen er på vej. En udvikling fra mange års planøkonomi til markedsøkonomi. Det var Ruslands kollaps i 1992 og dermed tabet af økonomisk støtte og 2/3 af udenrigshandlen, der gjorde at Cuba måtte søge nye veje. Her var turismen en oplagt og hurtig udvej.

Cuba er kendt som et af Ernest Hemmingway`s foretrukne steder, masser af gamle amerikanske “flydere”, store Havannacigarer og ikke mindst Fidel Castro. Jeg befinder mig på Cuba, nærmere betegnet hovedstaden La Habana. Det første jeg lagde mærke til, var de halvtomme butikker, ingen blinkende neonskilte med reklamer med derimod store amerikanske biler fra den tid, hvor Cuba var “legeplads” for amerikanerne.

En vandretur rundt i den gamle bydel er en næsten ubeskrivelig oplevelse. Overalt er jeg omgivet af gamle bastante bygninger fra den spanske kolonitid. Jeg kan levende forestille mig, hvor storslået bykernen må have været, da alt endnu stod flot og velholdt i de mest pragtfulde farver. I dag er det mange steder kun facaden, der står tilbage. Alt er ved at gå i forfald af tidernes vejr og vind. Alligevel er det et fantastisk område, for overalt er der et leben uden lige.

Vasketøjet hænger og flagrer, små potteplanter i de smukkeste farver sørger for lidt af den kulør, bygningerne tidligere selv kunne prale med. Gamle mænd i gammele t-shirts hænger ud over altanerne med en ordentlig Havannacigar i mundvigen, og kigger ned på den livlige trafik af fodgængere, cyklister og busser.

Jo tættere jeg kommer på La Habanas centrum, jo flere turister ser jeg. Det er også her de nyrenoverede bygninger begynder at dukke op. Det er tyde¬ligt, at Cuba (Fidel Castro) har indset, at turismen er en guldgruppe, for her er masser af restauranter, hoteller, souvenirboder og små bands der spiller på hvert gadehjørne. Her er flot og idyllisk, men slet ikke et troværdigt billede af det “typiske Cuba”. Jeg skal bare bevæge mig lidt ud fra centrum, hvor det næsten ikke er til at opdrive en restaurant eller forretning. Men det er tydeligt, hvor udviklingen er på vej hen. Her satses så hårdt på turismen og hårde amerikanske dollar, at det er som om, landet er ved at prostituere sig selv.

Den menige cubaner har også øjnet mulighederne for “let tjente penge”. Veluddannede folk kører taxi, da 1-2 dages arbejde let kan indbringe mere end 2 måneders løn (ca. 35 dollars). Hele familier flytter ud af deres lejlighed, hvis de finder en rejsende, der vil leje den. Dette oplevede jeg selv ved ankom¬sten til Cuba midt om natten, hvor jeg ikke havde et sted at bo. Taxichaufføren havde løsningen. Nogle af hans venner udlejede deres 2-værelses lejlighed ud til turister. Vi kon¬taktede dem midt om natten, og jeg fik forhandlet mig frem til 13 dollars (ca. 80 kr.) pr. dag inkl. morgenmad. Mand, kone og børn pakkede en kuffert, lagde rent på sengen og var væk, inden jeg så mig om.

Den stigende turiststrøm har også fremavlet et hav af gadesælgere, plattenslagere og letlevende piger, der gøre alt for et par dollars. Overalt så jeg mandlige turister i tæt selskab med lokale piger, så jeg er bange for, at Cuba hurtigt kan risikerer at overtager noget af Thailands kedelige ry som slaraffenland for sexturismen. Nu skal det hele jo ikke tolkes negativt, for her er utroligt meget at se, ikke kun i La Habana, men rundt på hele Cuba, hvor de lokale er fantastisk hjælpsomme og gæstfri.

Jeg sidder nu på min rejses sidste dag i Hotel National de Cubas fornemme hall. Jeg spiller millionær for en eftermiddag og betragter strømmen af turister og forretningsfolk. Inden revolutionen var stedet et af filmstjernes fortrukne hoteller. Jeg lukker øjnene og forstiller mig, hvordan det må have været og hvordan det vil gå Cuba den dag, Fidel Castro går bort. Mange står allerede i kø for at få en bid af kagen. Amerikanske forretningsfolk har opkøbt jord og venter bare. Stedet ulmer, lunten er tændt til en eksplosionsagtig udvikling på godt og ondt.

Jeg uploader billeder så snart jeg har fået adgang til en scanner :o)

2 kommentarer til “Cuba og Havanna – forandringen er på vej”

  1. Hej…

    Vi er et par midt i halvtresserne, som vil en tur til Cuba til september.
    Vi har svært ved at finde et biludlejningsfirma.

    Kan du hjælpe med et navn og evt en web-adresse ?

    Hilsen Ann

  2. Hej Ann

    Jeg er netop kommet hjem efter en fantastisk tur på 2 uger til Cuba. Jeg lejede bil gennem Stjernegård rejser og det virkede perfekt – måske en smule dyrere end hvis I på gen hånd lejer en, men jeg ynes det giver en god sikkerh, hvis der skulle ske misforståelser. . Bilen hentede vi ved bureauet R. Car Transgaviota ved Hotel Sevilla. Vi fik en god forklaring i alt vedrørende bilen og praktiske oplysninger, hvorefter jeg sammen med en fra firmaet gik bilen efter for småridser m.m. så jeg ikke skulle hæfte for dem ved leveringen.

    Bilejen var for 10 dage og vi kørte fra
    Havana til Trinidad
    Trinidad til Cienfuegos
    Cienfuegos – Playa Larga
    Playa Larga – Vianales
    Vianales – Las Terazzas
    Las Terazzas – Havana

    Det blev til 1300 km.

    ET GODT TIP.
    Download et kort over Cuba på jeres smartphone eller tablet. Så kan i følge med hvor I er og bedre finde mindre veje end “motorvejen”. Det hjalp meget, da skiltningen kan være mangelfuld.

    Håber dette var til lidt nytte og jeg ønsker jeg en rigtig forrygende god tur.
    Alan

Skriv din mening