Budapest fra en anden vinkel

Mig igennem en smal sprække
På en adventure caving (grotte tur) i Matyas grotterne under bjergene tæt på Budapest. Gitte og jeg gik forventningsfulde hen til mødestedet for turen til grotterne. En ung frisk gut kom os i møde, det var vores guide. Han var spændt på hvor mange der ville dukke op, for som han sagde “jo flere jo bedre” da han fik en procentsats per deltager. Han smilte da mere end 20 dukkede op. Vi tog en lokal bus til grotterne, der lå ca. 20 min. kørsel fra Budapest centrum. De fleste var pur unge backpackere. det var lige før jeg følte mig halvgammel :o)
Så begyndte eventyret under Budapest, der for mig skulle blive den største oplevelse i Budapest.

Landskabet ændrede sig hurtigt og det føltes som vi var langt væk oppe i bjergene. Ved samlingspunktet var et mindre hus med en lille cafe, hvor vi kunne få lidt forfriskninger inden turen begyndte. Vi fik alle udleveret en heldragt samt en hjelm med pandelampe og så blev vi ellers briefet om hvad vi kunne forvente os, hvordan vi skulle følge ham og lidt om hans lange grotteerfaring.


Et hold på vej ud af grotterneDa vi kom hen til startpunktet dukkede en gruppe op der netop havde afsluttet deres tur. Nogle havde et kæmpe smil på læben og fortalte ivrigt om den fantastiske oplevelse der ventede os. Andre havde stadig panikken malet i ansigtet og så mere lettede ud over det var overstået. Vi var spændte på hvordan vi ville opleve det. Jeg selv havde prøvet noget lignende på Borneo (læs mere fra mit rejseglimt derfra) samt Filippinerne (Læs mere her fra mit rejseglimt derfra), men det var første gang for Gitte.

Jeg smiler endnuVi blev delt op i to hold og startede med at bevæge os 10-15 meter ned ad en stejl stige. Klippeformationerne var imponerende, luften klam og indelukket, så det varede ikke længe før jeg var gennemblødt af sved. Vores gode guide var gode ved os og lagde blødt ud med en køretur på bagdelen ned ad et par glatte klipper. Gangene var til at gå oprejst i, men så kom den første forhindring/udfordring. Gitte på vej ned i grotterneVi skulle igennem den første sprække. Jeg tror vi alle tog en dyb indånding for at få pulsen lidt ned og så sprang vi ellers en efter en ud i det. Vi kom alle let og elegant igennem den og var vi lidt lettede og tonen blev lidt kæk. men det varede ikke længe. Efterhånden blev gangene smallere og lavere, så jeg med mine 193 cm fik sin sag for.

Vores gode guide morede sig vist over os alle for jo længere vi kom ind i grottesystemet, jo vanskeligere blev passagerne. Nu skulle vi skiftevis starte på siden, ryggen eller maven og slange os igennem de smalleste åbninger jeg endnu havde prøvet. Gitte klarede super flot selvom det var hendes første tur og kom gennem dem alle. Jeg havde størrelsen og min stivhed i kroppen mod mig. Jeg formåede at komme gennem dem alle. på nær en. Der var vitterlig ikke mange centimeter i højden at give af, men jeg kastede mig ud i det efter Gitte. Yes... jeg kom igennem :o)Klipperne kom tættere og tættere og omklamrede mig til sidst i et jerngreb. Jeg kunne overhovedet ikke bevæge hovedet pga. hjelmen og min ene skulder var ved af gå af led, som jeg lå der og baksede med alle mine kræfter for at komme igennem. Jeg kunne ikke presse mine ene skulder mere ned, og det var som om det bare drejede sig om en knogle, der lige præcist ragede en centimeter mere ud end der var plads til. Jeg kunne ikke bevæge mig og følte for første gang panikken der prøvede at få sit klamme tag i mig. Heldigvis kunne jeg holde hovedet koldt og langsomt måtte jeg kæmpe mig tilbage. Var jeg ikke gennemblødt af sved før, så var jeg det bestemt nu.

Så er jeg på vej op eller ned???Vi fortsatte yderligere en times tid, men der var ikke forhindringer af samme slags. Den sidste oplevelse vores guide udsatte os for, var da han bad os alle slukke pandelamperne, holde fast i hinanden og guide sidemanden gennem det totale mørke og de forhindringer man selv var kommet over. Det var en spændende og meget anderledes oplevelse. Pludselig skulle man guides og stole fuldstændigt på et totalt fremmede menneske. Snakken gik lystigt og vi formåede langsomt men relativt sikkert at bevæge os frem. Det var alligevel en lettelse da vi omsider igen skulle tænde for pandelamperne og fortsætte de sidste meter til udgangen.

Det var nok den største enkeltstående oplevelse på vores rejse til Budapest. Vi var begge super glade da vi nåede ud i dagslyset og vi var enige om vi aldrig selv ville egne os til at være guide på sådan en tur. Nu havde vi prøvet det og fået en kæmpe oplevelse vi bestemt ikke ville være foruden. Trætte, beskidte og godt svedige tog vi selv lokalbusserne tilbage til Budapest centrum og fik et velfortjent kold øl, et varmt bad og så skulle vi ellers mødes med vores lokale venner fra et par aftener tidligere, men det står der mere om i mit rejseglimt fra Budapest (læs mere her).

Er du frisk på et eventyr, så synes jeg bestemt du skulle kaste dig ud i det og bliver overrasket over hvad Budapest også kan byde på.

Vi bookede grotteturen på Backpack Guesthouse Budapest for sølle 20 EURO. Læs mere her

2 kommentarer til “Budapest fra en anden vinkel”

  1. Skal til Budapest om 3 uger og skal ihvertfald ikke besøge jeres grotter 😉

  2. Ha ha…det kan jeg egentlig godt forstå :-)

    Rigtig god tur
    Alan

Skriv din mening