Azorerne – de grønne øer

 

Gammel mølle på Azorerne

Jeg havde ikke lyst til den lange flyvetur oversøisk, så da jeg opdagede at luftselskabet SATA, havde direkte fly hver torsdag til Ponta Delgada på øen Sao Miguel (Azorerne) slog jeg til. Så leder du efter natur, utallige aktiviteter, fredelige omgivelser og en skøn lokalbefolkning, så skal du købe en flybillet til Azorerne.

Der kommer snart flere billeder til rejsebeskrivelsen, så kom endelig igen

Det var først for et par år siden jeg blev interesseret i Azorerne. Flere jeg kendte havde rejst dertil og alle uden undtagelse var virkelig begejstrede over øriget. Det var specielt frodigheden, den grønne farve i alle tænkelige nuancer, blomsterne i det smukkeste farver, de mange seværdigheder og ikke mindst en utrolig imødekommende befolkning, de faldt pladask for.

Da Azorerne ligger midt ude i Atlanterhavet, kan vejret også være meget omskifteligt. Betyder det ikke noget for dig, kan du sagtens rejse dertil på alle tidspunkter på året, da klimaet er meget mildt. Jeg selv oplevede hovedsageligt gråvejr, men når først solen kiggede frem og spredte sit lys over øen (Sao Miguel) fremstod den som ét stort postkort.

Sølle 5 timer tog det ud til Azorerne, der består af ni øer. Øerne blev opdaget af portugiserne for ca. 500 år siden. I dag hører Azorerne stadig til Portugal, men har delvist selvstyre. Jeg landede på øen Sao Miguel i ”hovedstaden, Ponta Delgada, hvor jeg havde booket mig ind på øens eneste Youth Hostel (Pousada de Juventude de Ponta Delgada).

Billige rejser til Azorerne – bestil her

Pousada de Juventude de Ponta DelgadaJeg tog en taxi fra lufthavnen, som kun kostede 9 EUR. Selve Youth Hostel kostede 13,50-16,50 EUR inkl. morgenmad pr. pers. pr. nat i soverum med plads til 6. Der var pænt og rent med fine fælles bade/toiletter, en stor fællesstue med TV og et rum med et par spil. Læs mere om stedet på: www.pousadajuvacores.com

Jeg begyndte at gå på opdagelse i Ponta Delgada. En rigtig dejlig og let overskuelig by, med en flot ny havnepromenade, der stod parat til at modtage selv de største krydstogtsskibe. Jeg så da også flere mens jeg var der.

Ponta DelgadaDen største oplevelse i Ponta Delgada er nok bare at slentre rundt i de små brostensbelagte gader. Hvis du kigger ned på brostenene vil du opdage de fleste er lagt i en flot mønster. Hvis du kigger op, ser du de karakteristiske grønne vinduesskodder og patinaen, der nærmest løber ned ad facaderne og andre detaljer. Jeg nød at gå rundt på må og få og med jævne mellemrum finde et lille sted og drikke en kop mocca eller øl…alt efter hvad tid det var på dagen.

Det ene sted var et beskedent et par gader bag den imponerende kirke Igreja Matriz de Sao Sebastiao. Stedet hedder:

Snack Bar Barriga Cheia
Rua dos Mercadores

Øllet var billigt (ca. 1 EUR for en flaske øl) og de lavede et solidt måltid mad med svinekød, spejlæg, kartofler og grøntsager til 6-7 EUR. Men der var ejeren…en mand i 50érne der gik rundt og sikrede sig alt var ok. Ham fik jeg en god snak med hver gang jeg kom forbi…så kig forbi og hils fra mig :o)

Jeg spiste også på et par restauranter.

O Corisco
Rua Manuel da Ponte 28
gerencia@ocorisco.com
www.ocorisco.com

De havde en menu med velkomstdrink, 3 velsmagende retter og et glas vin eller øl for 16 EUR. Det var alle pengene værd.

Restaurante Casa Acoreana
Rua Hintze Ribeiro
casaacoreanarestaurant@gmail.com

Her prøvede jeg bare en hovedret. Grillet tun med tilbehør. Den var lækkert tilberedt. Prisniveauet var ca. 12 EUR for hovedret og en stor fadøl.

En enkeltstående oplevelse var kristusfiguren ”Ecce Homo” i klosteret Convento de Nossa Senhora da Esperanca. Figuren er en af de mest hellige og betydningsfulde inden for katolismen. Du kan kun se den mandag-fredag mellem 17.30-18.30.

Flotte parker i Ponta Delgada
Der er et par virkelig flotte parker i Ponta Delgada, der er utrolig flot, frodig og fantastisk velholdt. Det er parkerne Jardim Antonio (ved siden af Youth Hostel) og Jardim do Palacio de Santana.

På hvalsafari fra Ponta Delgada
Jeg  skulle selvfølgelig også på hvalsafari. Der er observeret mere end 20 forskellige hvaler omkring Azorerne. Du kan bl.a. være heldig at se grindehvaler, kaskelothvaler, delfiner og hvis du er rigtig heldig…blåhvalen. Der er regler for hvordan man omgås hvalerne og alle selskaber der arrangerer hvalsafari respekterer dem. Jeg kom ud i en åben stor speedbåd med plads til 32. Vi fik først 15 minutters intro til hvalerne og hvordan bådene fandt dem og hvordan de ville nærme sig de prægtige dyr. Dernæst fik vi en stor regntæt overall på, en redningsvest og så sejlede vi. Denne dag var bølgerne høje og vejret meget ustadigt, hvilket gjorde observatørernes opgave næsten umulig. Vi så da også ”kun” delfiner, men dem var der til gengæld mange af. Turen kostede 45 EUR og det er en ok pris. Jeg nød da bare sejlturen, der var som en lang tur i en rutschebane pga. bølgerne.
OBS: Er du gravid eller har ryg problemer får du ikke lov til at tage med ud).

Shopping i Ponta Delgada
I selve Ponta Delgada er der flere forretninger, men jeg faldt ikke over det store. Der var dog en stor boghandel ud mod havnefronten med utallige engelske bøger til 3-4 EUR for en god krimi. Lidt nord for den store have eller det hostel jeg boede på, ligger et stort shopping center. De fleste af butikkerne ligner dem vi kender herhjemme, men der er også 3 biografsale, der viser de nyeste film med engelsk tale.

Med mountainbike på Sao Miguel
Da øen Sao Miguel kun er 75 km bred og 14 km fra nord til sydkysten, er det nemt at komme rundt på cykel…hvis man ikke har noget imod lidt bakket terræn.

Jeg fandt et lille sted i Ponta Delgada, der udlejede mountainbikes. Det ligger på Rua Antonio Joaquim Nunes Silva 55.
Email: bikerental@sapo.pt

  • 10 EUR pr. dag
  • 25 EUR for 3 dage
  • 55 EUR pr. uge.

Jeg lejede en mountainbike i 3 dage.

1. dag på mountainbike: Sete Cidades
Sete CidadesJeg hentede cyklen ved 9 tiden og fik forklaret den bedste vej til Sete Cidades. Det er sindssygt nemt at finde rundt, men et godt råd fra en lokal skal man altid være parat til at tage. Jeg skulle bare køre venstre om flyvepladsen, så jeg fulgte kysten og derefter dreje til højre  og køre gennem byen Relva og køre til venstre, når jeg stødte på ”hovedvejen” vestpå. Det gik som en leg. Vejret var med mig. Tørt og en del sol til en afveksling. Bakkerne var ikke slemme og vejen ok. Landskabet bugtede sig med flere mindre landsbyer og med konstant udsigt til Atlanterhavet. Ca. 10 km fra Relva drejede jeg til højre mod Lagoa Azul og Sete Cidades. Nu begyndte det at går opad og jeg fik vist brugt de flest af mountainbikens 21 gear…men op kom jeg.

Jeg nåede op til kraterkanten og havde en fabelagtig udsigt til de smukke blå-grønne søer Lagoa Azul og Lagoa Verde  med den lille by Sete Cidades ved søbredden. Jeg fortsatte langs kraterkanten via vandreruten PR3SMI, hvor der var masser af plads til at cykle. Udsigten skiftede og jeg fik taget masser af billeder. Hurra for digitalkameraerne og hukommelseskortene. Jeg kørte ned til Sete Cidades, hvor jeg fandt en lille lokal pub og fik en tiltrængt iskold øl. Jeg fik frokost ved et lille ydmygt sted nær kirken.

MosteirosVidere mod kystbyen Mosteiros. Det er en lille badeby med to sorte klippeformationer ude i havet som byens varetegn. Udsigten mod nord langs kysten er flot med dramatiske høje klipper der nærmest falder ned i Atlanterhavet. Derfra gik det tilbage mod Ponta Delgada ca. 35 km fra Mosteiros.

2. dag på mountainbike: Lagoa do Fogo og Ribeira Grande
Vejret var bestemt ikke med mig denne dag. Jeg kørte østpå mod byen Lagoa og drejede til venstre mod vulkansøen Lagoa do Fogo. Det skulle efter sigende være øens smukkeste sø. Det oplevede jeg intet af. Jeg blev fanget i en voldsom regnbyge og tågedis. Temperaturen faldt efterhånden jo højere op jeg kæmpede mig. Her kørte jeg konstant i de letteste gear og kæmpede mig op. Jeg hundefrøs men jeg er jo et stædigt rad. Hvad fik jeg ud af det…tjaaa ingen udsigt i denne omgang. Jeg fortsatte direkte mod Sao Miguels næststørste by på øens nordkyst, Ribeira Grande. Jeg stoppede ved det første lille spisested, hvor jeg købte mig en kop varm kaffe, varm suppe og en saftig burger. Det tog sin tid, men jeg fik ad varmen tilbage efter et stykke tid. Jeg opgav nogen form for sightseeing i Ribeira Grande pga. vejret og kørte direkte tilbage til Ponta Delgada og fik mig et tiltrængt varmt bad.

3. dag på mountainbike: Capelas
Capelas ligger også på nordkysten men ikke mere end 15 km fra Ponta Delgada. Vejret var stadig noget ustadigt, men det holdte da tørt. Landskabet var flot og frodigt grønt med masser af køer, der gloede nysgerrigt på mig når jeg drønede forbi. Jeg kan ikke fortælle meget om byen udover den også har en stor plads med en dominerende kirke. For mig er det bare at køre rundt på må og få i de små krogede gader og se på dagliglivet.

Jeepsafari til Nordeste – 60 EUR
Faial da TerraJeg havde bestilt en Jeep-safari hos Rotas Dos Acores eller Happy Trails som guiden Maria foretrak. Jeg var den eneste deltager på turen, men hun gennemførte alligevel turen. Det synes jeg var flot. Vi kørte østpå og stoppede i Faial da Terra. Derfra vandrede vi til vandfaldet Salto do Prego. Det er en flot og frodig rute, der går gennem små bananplantager og gennem den forladte landsby Sanguinho. Der spiste vi hendes hjemmelavede frokost, mens jeg forhørte mig lidt om  forholdene på Azorerne.

Salto do PregoJeg havde været noget forundret over det lave prisleje på cafeer, restauranter m.m. En stor fadøl koste kun mellem 1-2 EUR og et godt måltid på en snackbar 5-8 EUR. Hun fortalte at lønniveauet var utroligt lavt og mange havde det svært pga. den verdensomspændte finanskrise. Turismen på Azorerne led virkelig under den og menneskerne der fx arbejdede på hoteller og for arrangører af udflugter. Lønningerne for en almindelig arbejder skulle ikke være mere end på 5-600 EUR pr. måned. Det var hendes ord… jeg har ikke undersøgt det nærmere.

På tilbagevejen stoppede vi ved et to parker og grillområder, der lå tæt på byen Nordeste. De var overraskende hyggelige og der var virkelig gjort noget ved dem. Masser af smukke blomster, vandfald og flere borde med bænke og store grille. Yndede steder i godt vejr, for både de lokale og turister.

Vi stoppede også ved en af Sao Miguels to små fabrikker, hvor de fremstillede te som for mange år siden. Maskinerne var ældgamle, men de fungerede skam. Fabrikkerne producerer ikke meget te, da det kun dyrkes i få områder på Sao Miguel, så de overlever nok pga. turister.

Lago do Fogo

Da vi nærmede os Ponta Delgada, spurgte hun om vi skulle slå et lille smut op til Lagoa do Fogo, for vejret så rigtigt fornuftigt ud. Jeg svarede straks ”ja tak” for så fik jeg da muligheden for at se søerne, som ikke lykkes på cykelturen. Jeg må sige det var en fantastisk syn, selvom der stadig var nogle skyer på himlen. Så sørg endelig for at have Lagoa do Fogo på din ”must see” liste på Azorerne.

På vej hjem og så alligevel ikke…
Da jeg skulle hjem om torsdagen fløj SATA til tiden, men efter 2 timers flyvning blev vi pludselig omdirigeret tilbage til Azorerne. Årsagen…askeskyen fra vulkanen på Island. Selv samme vulkan som udbrød da jeg bare 3-4 uger tidligere var på Island.

Jeg var spændt på hvad der så skulle ske, men jeg må sige at SATA taklede flot. Alle individuelle rejsende fik hurtigt en voucher til Hotel Ponta Delgada midt i byen med besked om af hotellet sørgede for betaling af taxien. Hotellet fordelte hurtigt værelserne og vi fik madkuponer til restauranten ved siden af. Det var effektivt og flot service.

Jeg kom i snak med to danske par og vi holdte sammen de næste dage. Jeg var heldig, for de var virkelig et hyggeligt selskab i hele ventetiden.Vi kom faktisk først hjem 5 dage senere. Den ene dag lejede jeg en cykel sammen med det ene par. Vi cyklede vest på via ruten jeg havde taget nogle dage tidligere. Denne dag tog vi også nogle af de mindre sideveje. Målet var Ponta da Ferraria. Det er et klippebassin ude ved kysten, hvor en varm kilde på 62 grader, sørger for en lun og afslappende oplevelse. Bassinet er ret lille med ujævne klipper og sten, men der er ved at blive bygget et anlæg, hvor man får lettere adgang til den lune kilde.

Den største oplevelse for mig var de barske klipper og kystlinjen. Virkelig farverigt og de sorte lavaklipper, gjorde sit til at få farverne til at træde frem på smukkeste vis.

På cykelturen så vi et par høje med gamle runde ruiner fra tidligere møller. Skinner solen, så er det cykelturen værd at komme til toppen. Bedøm selv billedet.

Efter nogle hyggelige dage i selskab med de to par, fik vi mulighed for at flyve til Frankfurt og leje en bil og køre hjem. Askeskyen var heldig ved at fjerne sig fra det nordeuropæiske luftrum. Det var specielt den ene (og ikke mindst hans effektive sekretær) der havde gjort et stort arbejde for at finde alternativer til at komme hjem. Vi fløj tirsdag formiddag og ankom til Frankfurt kl. 19 og kørte mod Danmark kl. 20. Vi var hjemme kl. 04.30 onsdag morgen…godt trætte, men glade for at være hjemme igen.

2 kommentarer til “Azorerne – de grønne øer”

  1. Hej Alan
    Hvor længe er det siden at du var på Azorerne?
    Hilsen Lis

  2. Hej Lis

    Det er 8 år siden…

    Hilsen/Alan

Skriv din mening