12 dage i Cambodia og Thailand

Rejseglimt fra Cambodja
Så er tiden kommet til Cambodia (2003) kombineret med et par dage i Thailand. Det blev en ”kontrasternes rejse”. Nogle dage boede vi på 5-stjernede luksushoteller og andre dage på små enkle guesthouses/hoteller til 4-10 US pr. nat. Højdepunkterne på turen var uden tvivl Angkor Wat samt sejlturen fra Siem Reap til Battambang i Cambodia. Jeg rejste sammen med min gode kammerat Morten. Efter en mellemlanding og overnatning i Bangkok, fløj vi videre til hovedstaden Phnom Penh.

Gadeliv i Phnom PenhPhnom Penh – Cambodias hovedstad
Hovedstaden Phnom Penh er egentlig en interessant by. Under De Røde Khmerer med Pol Pot i spidsen, blev samtlige indbyggere forvist fra Phnom Penh og hovedstaden stod tilbage som en spøgelsesby. I dag er indbyggerne tilbage og der er et leben i gaderne. Alligevel kan du sagtens se det er en by, der har været forsømt i flere år. Facaderne er slidte, el-ledninger bølger sig fra hus tul hus som et kæmpe spindelvæv. Det er stort set kun hovedgaden, der er alfalteret, vejene der går ud fra den er næsten uden undtagelse jordvej. Men der er skam sket fremskridt. De flotte farverige templer stå i al sin pragt og byder nysgerrige rejsende velkommen. Vejen der løber langs floden har flere mindre spisesteder, barer og forretninger. Se om du kan finde en tagrestaurant, for derfra har du en flit udsigt og du kan se dagliglivet passere under dig.

The Royal Palace i Phnom PenhEt af højdepunkterne i Phnom Penh er netop at studere dagliglivet. Gå på opdagelse ned ad de små sidegader, der stadig er jordveje. Her er et leben uden lige, specielt tidligt om morgenen, hvor temperaturen er til at holde ud. Gadehandlere og små markeder finder du over alt, og om aftenen dukker et hav af små madboder op, der konstant er godt besøgt af de lokale.

Vi boede på et fuldstændigt nyt guesthouse midt i centrum, på en af de små sidegader. Malingen var faktisk dårlig tør og alt stod funklende nyt. Værelset var ”klinisk rent” med eget bad/toilet og fjernsyn. Hele herligheden for… hold fast 4 US. Personalet var utrolige smilende, hjælpsomme og stod altid på spring uanset tidspunktet.

Vi var et smut inde og se The Royal Palace. Fantastisk smukt og utrolig lig med Grand Palace i Bangkok, men med knap så mange besøgende.

Killing Fields uden for Phnom PenhKilling Fields – en rystende oplevelse
Et af ”højdepunkterne” tæt på Phnom Penh var Killing Fields, der vidner om rædselsregimet under Pol Pot. Massegravene skulle efter sigende rumme mere end 16.000 lig. (Der er fundet omkring 350 massegrave i hele Cambodia). Grusomme minder fra Pol Pot regimetDet var en underlig fornemmelse at gå i området. Der var både tøjrester og knoglerester fra de mange ofre. Der er bygget et monument, der fremover skal huske alle på de forfærdlige gerninger, der har foregået… og forhåbentlig aldrig gentager sig.

Maleri af forholdeneToul Sleng Museum – vidnet om et rædselsregime
Efter Killing Fields tog vi videre til Tuol Sleng Museet (det tidligere S21), hvor tusindvis af cambodianere blev udsat for de værst tænkelige tortur metoder under Pol Pot. Der var illustrationer og billeder der vidnede om en uudholdelig hverdag. Cellerne var små, uden noget sted at ”besørge” og fangerne var lænket til kroge, så deres bevægelighed var begrænset til de minimale.

Det må have været nogle syge hjerne, der har udtænkt alle de horrible tortur metoder. (Hvordan kan man overhovedet behandle andre på den måde, er mig fuldstændig ubebribeligt. Desværre er menneskeheden slet ikke blevet klogere og der sker stadig den dag i dag.)

Mod Siem Reap i busMod Siem Reap
Så gik rejsen videre mod Siem Reap, Cambodias næststørste by, der er udgangspunkt for udflugter til Angkor Wat (Cambodias ubestridte største turristattraktion). Vi valgte at tage bussen, da hurtigbådene havde indstillet turene pga. lavvande. Bussen kostede sølle 6 US og vi fik oplyst at turen ville tage ca. 5 timer. Det blev nærmere 10 timer. Vejen er en af de mest benyttede, men den var i ringe stand. De første 30 km var upåklagelige, men derefter gik det støt ned ad bakke med vejens beskaffenhed. Over lange strækninger var der overhovedet ikke asfalteret. Sceneriet var tilgenglæd fantastisk men vi kunne også se hvor tilbagestående Cambodia er.

Angkor Wat ved aftenstidAngkor Wat – imponerende stort tempelområde
Vi ankom om aftenen til Siem Reap. Vi fandt hurtigt et godt sted at bo, der også arrangerede udflugter. Vi bestilte en tur til Angkor Wat samme aften, for att opleve solnedgangen. Morten og jeg fik hver vores chauffør/guide på motorcykel. Det var fantastisk at se Angkor Wat ved selvsyn. Nu kunne vi også se frem til næste dag, hvor vi aftalte med chaufførerne, at de skulle hente os kl. 05.00 til solopgangen og en rundvisning i området.

Templet er helt fantastisk og vitterlig et MUST, hvis du rejser til Cambodia. Det er ikke kun én tempelbygning du bliver vidne til, men derimod mere end 100 templer, der ligger spredt ud over et enormt område. Hovedtemplet er kendt fra utallige rejsekataloger og spillefilm. Det er bestemt også meget ”fotogent”, så vi fik adskillige billeder i hus. Der  var specielt 2 templer der gjorde indtryk. Detaljer fra et af de mange templerDet ene var ”kvindetemplet”, der lå ca. 25 km fra hovedtemplet. Der var fantastisk mange detaljer og bygget af en anden type sten. De næste var et tempel, hvor enorme træer voksede på selve templet og rødderne nærmest kvalte bygningerne. Templet var ikke renoveret og så bestemt ikke ”perfekt” ud, men det gjorde området meget mere spændende og autentisk.

Tempelområder Angkor WatManden der fejede (se billedet), var sjovt nok samme mand som på forsiden af Lonely Planet Cambodia 5. udgave.

Efter 6 timer i området, havde Morten og jeg  vist fået nok af templer. Vi sluttede turen af med et gåtur op til det højeste punkt, hvorfra der var en forrygende udsigt. Vi fik bestemt også varmen af turen.

Mod Battambang ad flodvejen
Vi skulle videre til Battambang. Turen dertil foregik via en smal flod, hvor vandstanden var uhyggelig lav. Vi sad da også fast en enkelt gang, men kom da videre. Det var helt fantastisk at se dagliglivett langs floden og ikke mindst ved den lille havneby, hvor vi skulle finde båden. Alt virkede som et stor kaos, men på en eller anden måde lykkes det os at finde frem til båden… en ud af mange.

Rejseglimt fra flodturen

Sejlturen tog omkring 7 timer, men det var ikke kun transport, det var som en lang og interessant dagsudflugt. Ganske ét af højdepunkterne på hele rejsen.

Det var underholdene af se de lokale vaske tøjet i hændernee, andre sad og hyggede sig, fiskede, var på vej til ”købmanden eller på vej i skole.

Rejseglimt fra flodturenJo længere vi kom op ad floden, jo smallere blev den. Bådføren måtte tage den med ro når vi rundede en hjørne, for der ville ikke være plads til to, hvis der kom en mod os. Bevoksningen på floden blev også tættere og tættere. Til sidst blev det for hårdt for motoren. Der skulle lige nogle smååreperationer til, hvorefter vi fortsatte.

Mod Battambang via flodenvejen

Efter 4 timer blev det endelig tid til ett stop. Det var varmt og vi havde en konstant summen for ørene, da vi sad klods op ad motoren, så det var en hårdt tiltrængt hvil. Vi havde heller ikke fået nok med at drrikke, så vi fik købt nye forsyninger, så vi var godt rustet til de sidste 3-4 timer.

Da vi ankom til Battambang skulle vi kravle op ad en stejl skrænt fuld af mudder. Det var bestemt ikke lige til og vi sank godt ned i mudderet med vægten af vores rygsække på nakken – men op kom vi da. Vi fik en ”velkomst” af et hav af lokale fra hvert deres hotel/guesthouse. Vi tog chancen og tog med nogle af dem, men da vi så stedet, takkede vi pænt nej og fandt selv et bedre sted.

Battambang set fra vores værelseBattambang
Guidebøgerne beskrev Battambang som en arkitektonisk perle med mange hyggelige huse i fransk kolonistil. Hverken Morten eller jeg var særlig imponeret, måske forbi vi begge havde været i Hoian i Vietnam. Der var også uhyggelig mange ret nærgående tiggere ved restauranterne. De forstod ikke ett nej og det virkede nærmest som en bande, der huserede i gaden. Vi måtte sige til personalet på restauranten, at vi simpelthen blev nødt til at forlade stedet, hvis de ikke kunne holde tiggerne på afstand. (Selvfølgelig føler vi med de tiggere og deres dårlige kår, men her var de meget ubehagelige og aggresive i deres væremåde).

Koh Chang – en frodig paradisø
Vi blev der kun en enkelt overnatning og begyndte vores rejse videre mod Koh Chang i Thailand. Det blev en lang dag med masser af skift fra bil til busser og færge. Det var ved at blive mørkt, da vi endelig ankom til øen Koh Chang.  Vi fandt et pænt sted at bo lige ned til stranden ”White Beach”. Det var en lækker strand med masser af palmer og vandet var bare skønt. Det virkede også meget børnesikkert, for du kunne gå et godt stykke ud inden det begyndte af blive dybere.

Koh Chang er utattelig smuk og frodig med bjerge, der stolt rejser sig op lige bag strandene. Vi lejede et par motorcykler for 2 dage og kørte øen rundt. Vejene var overraskende fine, men der var nogle stejle strækninger og selvfølgelig blev vi fanget i et tropisk regnskyl. Vi tog den i ro i modsætning til til en anden, der kom susende i vanvittig høj fart, men han røg da også på bagdelen i et sving (der skete heldigvis ikke noget). Da det blev aften fandt vi en hyggelig restaurant lige ned til stranden og en bar, hvor vi fik os en vandpibe og noget Mekong Whisky.

Bangkok
Tilbage mod Bangkok, Thailands hovedstad. Det blev også en lang transportdag, men så kunne vi glæde os over, at vi skulle overnatte på et 5-stjernede luksushotel (Shangri La). Det havde Anne været sød at arrangere. Vi havde værelse ved siden af hende og hendes veninde. Vi spiste på en herlig restaurant (Harmonie). De var utrolig søde og vi fik noget af det bedste thai-mad jeg nogensinde har smagt. Senere tog vi til de berømte/berygtede Pat Pong med masser af dansebarer, men også ett stort marked. Vi fik shoppinggenet aktiveret og købte vildt ind. Derefter tog vi på natklub/bar, den eneste i områdett, hvor ”glædespigerne” var formentt agang. Det var sjovt at se på det farverige leben og trist at se, hvor mange store gamle mænd slæbte rundt på unge thailandske piger.

Selvfølgelig skulle vi have en flaske Mekong Whiskey og havde det bare sjovt. Klokken blev mange før vi fandt hjem. Anne og jeg havde været så letsindige at aftale og tage ud til Lumbini Park, for at se de lokale dyrke Chai Chi kl. 06.00. Det blev ikke til amnge timers søvn. Det var sjovyt at gå rundt i parken. Over alt stod de og dyrkede Chai Chi, morgengymnastik, spillede badminton eller bare slappede af, inden de skulle på arbejde. Vi skulle hjem samme aften, så det blev ikke til meget mere af Bangkok for denne gang.

Skriv din mening